Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK’s arbejde med verdensmålene inspirerer internationalt

Dato
13.05.2019
Kategori
Forskning og innovation

Arkitekternes internationale sammenslutning, Union of International Architects, har underskrevet et manifest, der beskriver, hvordan arkitekter kan bidrage til FN’s 17 verdensmål. KADK står bag initiativet.

3,2 millioner arkitekter verden over går nu i KADK’s fodspor. Inspireret af KADK’s flerårige arbejde med FN’s verdensmål, valgte Union of International Architects (UIA) for nyligt at underskrive et verdensmålsmanifest, den såkaldte Dhaka Deklaration. Formålet med manifestet er at få arkitektstanden til at tage verdensmålene til sig og aktivt arbejde med dem, når de udvikler, tegner og bygger fremtidens arkitektur.

Udkastet til Dhaka Deklarationen er skrevet af Natalie Mossin, Thomas Bøjstrup og Sofie Stilling, alle fra KADK.

'Vi har som arkitekter et ansvar for at bidrage til udviklingen af ny bæredygtig praksis gennem vores virke. Det byggede miljø interagerer med hvert eneste af FN’s 17 verdensmål, og hvis vi skal indfri verdensmålene inden 2030, har vi brug for at gøre verdensmålene til en fælles vision for faget på tværs af landegrænser. Dét bidrager Dhaka Deklarationen til,' siger Natalie Mossin, leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi.

Flere tilslutter sig
Manifestet beskriver blandt andet, hvordan arkitekters bidrag til det byggede miljø, bosættelser, landsskabsarkitektur og urban planlægning spiller en vigtig rolle i forhold til en bæredygtig fremtid, og opfordrer til, at verdens arkitekter griber til handling og forholder sig aktivt til verdensmålene.

Thomas Vonier (UIA), Jalal Ahmed (Architects Bangladesh), Rita Soh (ARCASIA); Natalie Mossin (KADK & UIA), Ishtiaque Titas (UIA)

Både Union of International Architects (UIA), Architects Regional Counsil Asia  (ARCASIA) samt Institute of Architects Bangladesh har underskrevet Dhaka Deklarationen. Det gjorde de 13. april 2019 i Bangladesh.