Kandidat 2015: Transforming Kähler Fabrik
At arbejde professionelt med arkitektur er også at arbejde indgående med materialer. At vide, hvilke materialer der vil passe sammen med en bygning, dens linje, funktion - og historie. Mød arkitekt Elisabeth Johnson, der har transformeret den gamle Kähler-fabrik i Næstved til et multifunktionelt keramisk center. Et center, der er topmoderne, men samtidig holder Kähler-historien i hævd med en specialudviklet facadebeklædning i keramik.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt omdanner den gamle Kähler keramikfabrik i Næstved til et keramik-center, der rummer Kähler-hovedkontoret, en nyt keramisk værksted og kunstnerboliger til både nye og etablerede kunstnere. Ved at dele rum og faciliteter vil keramiske designere og dem, der arbejder med selve den keramiske produktion kunne lære af hinanden, hvilket vil styrke og inspirere designprocessen og udviklingen af nye prototyper.
Både fabrik og firma har forladt Kähler-familiens eje, og ideen med keramik-centeret er også at inspirere de nuværende ejere af firmaet til at trække mere på den oprindelige Kähler-arv og -historie.
Projektet udspringer af min fascination af forholdet mellem keramik og arkitektur, og af hvordan materialer skal vælges og bruges så de komplementerer og danner en helhed med det arkitektoniske design. En del af projektet beskæftiger sig konkret med det keramiske materiale: Jeg har eksperimenteret med oprindelige Kähler-arbejdsmetoder og teknikker for at udvikle et keramisk facade-element der er gennemgående i mit redesign af fabrikken.
Hvad har det givet dig at arbejde tværfagligt med en samarbejdspartner?
I projektforløbet indgik jeg et helt særligt, tværfagligt samarbejde med keramiker og underviser ved Designskolen, Bente Skjøtgaard. Vi udviklede nye keramiske glasurer, der refererer til de originale luster-glasurer som Kähler benyttede, og disse glasurer skal bruges i den samlede design-transformation.
Gennem samarbejdet med Bente lærte jeg, hvilke forhold og funktionaliteter en keramikproduktion kræver, og vigtigheden af samarbejde i det hele taget. Det, og så den grundlæggende materialeforståelse, som jeg fik ved at producere mine egne keramiske objekter på værkstedet, førte i den sidste ende til et sammenhængende projekt, der udforskede både arkitekturen og keramikken - og hvor arkitekturen og keramikken konstant udfordrede hinanden.
Hvad er det sjoveste og det sværeste ved at arbejde med arkitetur på den måde som du gør?
Det sjoveste og det sværeste er på en gang min fascination af samspillet mellem keramikken og arkitekturen - og temposkiftet mellem at arbejde med keramik og arkitektur er på en gang udfordrende og tilfredsstillende.
Når man arbejder med keramik, er man nødt til at være tålmodig og forsigtig gennem hele processen. Og med keramikken får man bogstavelig talt mulighed for at få fingrene i materialet - det giver en større forståelse for det materiale, man har valgt, hvilket igen lader materiale og design udfordre hinanden gensidigt. Jeg tror faktisk at mit projekt gik rigtig godt, fordi jeg netop kunne skifte mellem at tegne på computer og at modellere.
At arbejde med keramik er også præget af en konstant usikkerhedsfaktor - der kan hele tiden ske noget, som ødelægger ens arbejde, fx i tørringen eller brændingen, og det kan være meget frustrerende. Men når det lykkes, og man til sidst står med det ønskede resultat mellem hænderne, så er det det hele værd.
Keramik tager tid - og man er nødt til at tænke forud og være både effektiv og organiseret. Det tog mig fire uger at lave de endelige objekter, og det var jeg nødt til at tage højde for i min planlægning helt fra starten.
Hvad er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Hele vejen gennem mit kandidatstudie er jeg blevet opmuntret til at finde min passion inden for arkitekturen - keramikken - og til at udforske den passion i alle skalaer af arkitektonisk design (fra 1:500 til 1:1). Dette, samt en unik opmærksomhed på materialer og håndværk inden for arkitekturen har formet mig som arkitekt og givet mig et helt særligt fokus.
Hvor ser du dig selv om fem år?
Jeg vil rigtig gerne blive ved med at forske i keramik som arkitektonisk materiale, og også gerne fortsætte studierne af lustre-glasur sammen med Bente.
Jeg vil blive ved med at afprøve grænserne for, "hvad arkitektur er i dag", og se om det er muligt at genvinde noget af den designstyring som arkitekten har mistet gennem årene. Fx ved igen at producere egne materialer, og på den måde udfordre arkitekturen endnu mere.
Det er måske også en mulighed at jeg kan fortsætte min forskning som ph.d.-studerende på Designskolens SuperFormLab under Institut for Produktdesign. Det ville være helt fantastisk.
