Kandidat 2015: En ny start med arkitekturen som bagtæppe
Hvad kendetegner egentlig et hjem? Er det hvide vægge og møbelklassikere? Rene linjer og spejlblanke overflader? Sandstensmure og ægte tæpper? Eller handler det i virkeligheden om noget ganske andet? Mød arkitekt Shirin Yazdani, der i sit afgangsprojekt har fokuseret på atmosfære i arkitekturen for at skabe trygge og hjemlige rammer til asylansøgere i Norge.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Jeg har tegnet et asylcenter med titlen ”En ny start. Einarbua asylmodtag.” Jeg har transformeret en bygning fra 50'erne, der ligger på Måløy, en lille ø ud for Norges vestkyst. Min tanke var, at hvis man tilrettelægger de arkitektoniske forhold på en sådan måde at de er værdige, trygge og hjemlige, vil det give asylansøgere en større følelse af integritet - og styrke og lette integrationsprocessen i den sidste ende.
Hvad har det givet dig at arbejde med en aktuel problemstilling?
Som skandinavisk borger er min livssituation meget priviligeret - jeg har en egen måde at opleve min identitet og verden på. Jeg identificerer fx et hjem ud fra hvilke materielle ting der findes, og ud fra størrelse og beliggenhed.
I min arbejdsproces ville jeg gerne kortlægge om asylansøgere definerer et hjem på samme måde, og gennem bl.a. Røde Kors fik jeg mulighed for at stille mine spørgsmål til en række yngre asylansøgere. De spørgsmål jeg stillede dem gik på, hvilke ting og arkitektoniske forhold de savnede og hvilke rumlige forhold de var vant til, arkitektonisk og kulturelt.
Jeg spurgte dem om de kunne beskrive deres drømmehjem med tre ord, ud fra en forestilling om, at de fx ville skrive at det skulle have god plads og bestemte effekter. Men det svar jeg fik, var: ”Fred, fred og fred.” Det gik op for mig at et godt hjem selvfølgelig er et trygt hjem. Og at arkitekturen måske i dette tilfælde er lidt overflødig. Så projektet udviklede sig mere mod at skabe en atmosfære og stemning, frem for at skabe eksklusive og smarte løsninger.
Hvad har været det sværeste ved at arbejde med arkitektur som du gør?
For mig har det været vigtigt at arbejde med netop denne problemstilling, da den er virkelig omfattende og går på tværs af landegrænser. Fremover får vi måske endda brug for at udvikle et generelt 'sprog' der kan bruges til at beskrive hjemlighed, for jeg tror at arkitekter vil få flere og flere opgaver, der retter sig mod større logistikker og samfundsmæssige og kulturelle integrationsprocesser.
Det sværeste ved denne opgave har været at relatere til de grusomheder der sker i verden, og hvilken slags rum det fordrer - at forstå arkitetur som noget andet end det formmæssige og rumlige begreb vi kender til herhjemme.
Hvad er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Jeg er glad for alt det, jeg har lært på KADK, og jeg synes at min alsidighed er min største kvalitet som færdiguddannet. Jeg behersker alle typer skalaer og programmer, og jeg besidder alle de redskaber jeg skal bruge for at ideudvikle, planlægge og kommunikere et godt, gennemarbejdet projekt. Og jeg ved at arkitektur er mere end blot arkitektur...
Hvor ser du dig selv om fem år?
Om fem år vil jeg gerne arbejde et sted, der giver mig den viden jeg skal bruge, for at selv at kunne starte noget op inden for en ti års tid. Og så glæder jeg mig faktisk til at lære mere om de politiske og bureaukratiske spilleregler i arkitekturens verden.
