Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2015: Fra islandsk blomst til miljøvenlig fabrik

Dato
13.08.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Selv de mest ambitiøse og fremsynede arkitekturprojekter er startet som en inspireret ide. Mød arkitekt Cathrine Mølgaard Thornfeldt, der tog afsæt i en lille islandsk plante og tegnede en fabrik, der producerer miljøvenligt kompositmateriale af uld og majsmel til byggebranchen. 

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit projekt tog sit tidlige udgangspunkt i en lille plante, Tufted Saxifrage (Tuestenbræk), der vokser på Island. Den er ganske unik, da den vha. proteiner producerer en form for isolerende 'antifreeze', og dermed kan overleve i det arktiske klima.

Med samme formål - at skabe en form for isolering - studerede og bearbejdede jeg forskellige typer protein. Under mine studier lykkedes det mig at udvikle et nyt bio-kompositmateriale baseret på uld og majsstivelse - et materiale, som har bedre egenskaber i sin komposit-form, end de to materialer hver for sig. Materialet viste sig bl.a. at være enormt stærkt og vandafvisende - og det gav mig ideen til at til at skabe mulighed for at fremstille materialet i større målestok, og dermed forsyne byggebranchen med et mere miljøvenligt kompositmateriale end de eksisterende.

Derfor har jeg projekteret en fabrik der fremstiller et kompositmateriale baseret på biologisk materiale.  

Du har haft en samarbejdspartner hos Fiberline Composites i projektforløbet - hvad har det givet dig?
I projektforløbet har Klaus Folkmann som er Techincal Solution Manager hos Fiberline Composites været min kontaktperson, og det har virkelig givet mig meget.

Min faglige viden om kompositter og deres fremstillingsmetoder er klart blevet styrket - på Fiberline Composites fabrik i Middelfart er jeg blevet introduceret til forskellige materialer og deres fremstilling, og jeg har løbende haft mulighed for assistance. Eksempelvis i forbindelse med, hvad der er muligt i fremstillingen af kompositmaterialer, og i forhold til generel viden inden for mere specifikke forhold og kompositters særlige egenskaber - informationer der har sat mig i stand til at udføre et meget realistisk og udførligt projekt med høj troværdighed.

Hvad er det sværeste og det sjoveste ved at arbejde med arkitektur på den måde, som du gør?
I den første del af projektet – fremstillingen af selve biokompositmaterialet - har det været superinteressant og udfordrende at arbejde med forskellige materialesammensætninger og fremstillingsmetoder - og det har været enormt lærerigt. Den sidste del af projektet, hvor det primært handlede om at skabe en fabrik som er et meget komplekst program at arbejde med, har det været  en stor tilfredsstillelse at projektet er så realistisk og konkret.

Naturligvis var det en udfordring, at der har været en række helt eksakte parametre som skulle overholdes: Mange dele skulle fungere optimalt, ikke bare hver for sig, men også i det samlede hele - samtidig med at alt konstant skulle optimeres bla. i forhold til procesflow.

Det har været meget spændende og udfordrende at skabe sammenhæng mellem fragmenter og tilføre et ekstra lag. Arkitektur er ofte et komplekst puslespil uden én løsning – man har mulighed for at stille skarpt på brikkernes samlinger, og det er fantastisk at nå frem til en løsning som man ikke på forhånd kunne have forudset, da løsningen netop udspringer af det intense arbejde. 

Hvad er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Som færdiguddannet arkitekt fra KADK er min styrke bl.a. at jeg favner bredt, og at jeg formår at oversætte abstrakte forhold til konkret arkitektur. 

Igennem min studietid har jeg lært at gøre helhedsovervejelser i min tilgang til byggeriet: Når jeg laver projekter har jeg stor opmærksomhed på nærmiljøet, konteksten, samfundet og særlige forhold på det givne sted – og jeg har en robust forståelse og respekt for det ganske særlige ved det specifikke sted. Det, at zoome ind på detaljer i forbindelse med rummet, mennesket i rummet og specifikke bevægelsesmønstre i rummet er en vigtig kompetence.

Derudover har jeg lært at sætte mig nøje ind i emner der er relevante for arbejdet, både ved at studere, men også ved at samarbejde med eksperter fra andre fagfelter. 

Hvor ser du dig selv om fem år?
Inden for arkitektfaget er der mange spændende og forskelligartede arbejdspladser  - det kunne fx være en konkurrence- eller projekteringsafdeling på en tegnestue. Jeg tror, jeg ville finde mig rigtig godt til rette sådan et sted - jeg har tidligere været i praktik hos schmidt hammer lassen architects og jeg kunne godt tænke mig at arbejde på tegnestue igen. 

I øjeblikket overvejer jeg muligheden for at lave en erhvervsPhD med fokus på udvikling af biokompositmaterialer. Hvis det falder på plads og forskningen giver gode resultater, forestiller jeg mig at jeg om fem år er i gang med at implementere dem i praksis.