Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2015: Med ryggen mod blokmurværket

Dato
30.07.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Mange arkitekter drømmer om at skabe store, ikoniske bygningsværker - operahuse, museer og skyskrabere. Men arkitektur kan også handle om noget så basalt som byggematerialer, og måden man bruger dem på. Mød arkitekt Thorbjørn Henriksson, som udforsker teglblokkens potentiale på et højere plan - og som nyder udsigten med ryggen mod blokmurværket. 

Niche

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt udspringer af en fascination for blokmurværk, altså murværk bygget op af homogene, modulære blokke. Det kunne fx være blokke i gasbeton, men jeg har arbejdet med blokke i porøs tegl. Jeg bruger projektet til at undersøge blokmurværkets muligheder og begrænsninger, og til gennem et konkret projekt - familieboliger med fælleskab og keramikværksted i Vindegade i Odense - at finde frem til dets arkitektoniske potentiale. 

Min fascination for blokmurværk bunder i materialets enkelhed. Hvor en typisk lagdelt facade hurtigt bliver en kompliceret størrelse med mange udfordringer når isolering, membraner, dampspærre, formur og bagmur skal mødes, er blokmurværket i sagens natur langt mere enkelt at gå til: Fordi det i sig selv opfylder de konstrukttionsmæssige og varmeisolerende krav til en ydervægskonstruktion behøver man ikke tænke på isolering, og ydervæggen bliver derfor homogen.  

En ydervæg der kun består af ét materiale, giver en stor frihed i formgivningsfasen og en enklere projektering og udførelse. Blokmurværket er samtidig tilpas tæt til at man kan undgå dampspærre, og det betyder at man til fulde får glæde af dets evne til at optage, fordele, lagre og afgive fugt og varme. Blokmurværket bliver altså en ’klimabuffer’ mellem ude og inde – i stedet for en klimabarriere. Det resulterer i et sundere og mere komfortabelt indeklima.

Set fra et bæredygtighedsmæssigt synspunkt har blokmurværket også store fordele frem for lagdelt murværk bygget af flere forskellige materialer: Når det engang skal rives ned, kan det ensartede byggemateriale lynhurtigt sorteres og genanvendes, fx som vejfyld.

Blokmurværk er med andre ord en både rationel, frigørende og miljøvenlig måde at bygge på, og det var stærkt inspirerende for mig. 

Hvad har det givet dig at arbejde sammen med en ekstern samarbejdspartner?
For mig er det vigtigt at finde samspil mellem de arkitektoniske visioner, materialet og udførelsen. Som arkitekt synes jeg at det er interessant at engagere sig i udviklin­gen af nye materialer og byggeteknologier, som forholder sig innovativt til både byggepraksis og til arkitektoniske løsninger. I den forbindelse var det naturligt at tage kontakt til Wienerberger, som var meget behjælpelige. De gav mig bl.a. gode råd og værdifuld sparring omkring teglblokken og dens byggetekniske egenskaber. Det var med til at kvalificere og sortere i mine tanker og ideer.

Rent konkret betød dialogen med dem at jeg fandt ud af, at det med lidt konstruktionsmæssig omtanke faktisk kan lade sig gøre at bygge teglblokke op i 7-8 etagers højde, frem for de 2½ etager som ellers er den anbefalede maks-højde.  

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Gennem studietiden har jeg modtaget undervisning og vejledning samt deltaget i kurser, workshops og forelæsninger, alt sammen på et højt niveau - og vi har bevæget os ud i mange forskellige grene af arkitekturen. Det har givet mig et bredt fagligt fundament og mulighed for at finde mine egne interesseområder som arkitekt. Jeg føler, at jeg er blevet udrustet med de værktøjer, der skal til for at begå sig i faget, men ligeså vigtigt: Jeg har ”lært at lære”, og er nået frem til en erkendelse af, at arkitektur er et livslangt studie, som man aldrig bliver færdig med - heldigvis! 

Hvor kunne du godt tænke dig at være om fem år?
Jeg håber, at jeg om fem år stadig har mulighed for en studerende og undersøgende tilgang til faget. Jeg kunne tænke mig at fortsætte i den retning, som mit afgangsprojekt stikker ud: altså beskæf­tige mig med konstruktion, materialer, tektonik og udførelse.