Kandidat 2015: Design til menneskers liv og behov

Dato
30.06.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Livet igennem udvikler vi os som mennesker. Men bliver man ramt af demens, vendes denne udvikling til en afvikling. Tilværelsens faste holdepunkter smuldrer - og når fortid og fremtid forsvinder, bliver nu'et utrygt og forvirrende. Mød Emilie Dissing Wiehe som i sit afgangsprojekt har designet en række hverdagsobjekter, der skal give demensramte stunder med umiddelbar nydelse og sanseligt nærvær.  

FAVN - sansestimulerende tyngdeplaid
(U)ro - Fænomenfanger
HÅNDGRIBELIG - sanselig aktivitetsskulptur

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt handler om at skabe mulighed for særligt sanselige handlinger og stunder i den dementes hverdagsliv. Projektet består af tre produkter: FAVN - en sansestimulerende tyngdeplaid som favner kroppen og giver en tryg og rolig fornemmelse, HÅNDGRIBELIG - en sanselig aktivitetsskulptur til at aktivere de rastløse hænder, og (U)RO - en 'fænomenfanger' til at indfange og afspejle de små poetiske øjeblikke i hverdagen.

Produkterne har jeg skabt i samarbejde med beklædningshåndværker Ida-Sophia Rosendal Hansen og smedeværkstedet på Hans Knudsen Instituttet, et beskyttet værksted i Nordvest, ligesom jeg undervejs i processen har været i tæt dialog med beboere og personale på Aalholm Plejehjem.

Hvad har det givet dig at arbejde med en aktuel problemstilling som demens - og at samarbejde med andre om dit projekt?
I Danmark er omkring 90.000 personer i dag ramt af en demenssygdom, og derfor er det et emne som vedkommer mange. Dette har på én gang været givende og udfordrende, da det har krævet at jeg fandt en balance mellem den udefrakommende inspiration og viden, og min egen fortolkning og forståelse af emnet.

Det har været en lærerig og udfordrende proces at samarbejde med andre fagområder. I samarbejdet med Hans Knudsen Instituttet har jeg særligt oplevet vigtigheden af en klar og tydelig kommunikation om selve produktionsdelen.

Jeg arbejdede sammen med beklædningshåndværker Ida-Sophia om tyngdeplaiden FAVN, og her kom hendes faglige viden og erfaring fra industrien til at spille en stor rolle i produktudviklingen, fordi hun kunne vejlede mig i forhold til syteknik og produktionsmetoder.

Generelt oplevede jeg at man i samarbejdet med andre må lære at give slip på projektet og indgå kompromiser – men at man samtidig kan få meget forærende. 

Hvad er det sjoveste og det sværeste ved at arbejde med design på den måde som du gør?
Jeg bliver meget inspireret af at have en fast målgruppe, som jeg kan adressere når jeg arbejder med mine designløsninger.

Arbejdet med emnet demens har været meget håndgribeligt, men samtidig er det også et emne der rummer store følelser. Det gør projektet både utroligt vedkommende og spændende, men samtidig også udfordrende, fordi det skal forstås af og har betydning for så mange mennesker.

Denne dobbelthed har virket som en inspirerende drivkraft gennem projektet og afspejler generelt den måde jeg bliver inspireret på som designer.

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
På studiet har jeg specialiseret mig i at skabe sanseligt produkt- og interaktionsdesign med baggrund i den viden jeg har fået på tekstillinjen inden for arbejdet med forskellige materialer og teknikker. Desuden har jeg fået kompetencer i forhold til at samarbejde med andre faggrupper, hvilket igen hænger sammen med min interesse for tværfaglige problemstillinger.

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Jeg håber at kunne fortsætte mit arbejde der, hvor design tager sit udgangspunkt i menneskers liv og behov. Både inden for specialområder, som det var tilfældet i mit afgangsprojekt, men også i mere almen forstand, hvor omdrejningspunktet er at bringe sanselige, stemningsfulde og funktionelle objekter ind i hverdagslivet. Om det bliver som ansat i et firma, eller at jeg selv skal starte noget op, det må tiden vise!