Kandidat 2015: Codesign for FN og for Kosovos fremtid
Kan gåture, workshops og dialogbiografer være med til at involvere unge i udviklingen af det tidligere krigshærgede Kosovo? Det mente FN - verdens største demokratiske organisation - som inviterede studerende fra Codesign til at give et bud på, hvordan man giver de unge kosovarer en plads og en stemme i samfundsdebatten. Mød designerne Maria Søbroe og Rasmus Michaëlis som i deres fælles afgangsprojekt bruger designmetoden cocreation til at styrke de unges engangement og inddrage dem i udviklingen af en region, der stadig er mærket af en turbulent fortid.
Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Mere end et årti efter borgerkrigen i Kosovo møder unge kosovarer en række udfordringer i forbindelse med at deltage i den samfundsorienterede udvikling af deres land. Ifølge FN forbliver deres ønsker uadresserede af institutioner, og unge mennesker er ikke engagerede i den offentlige diskussion.
I samarbejde med studerende fra University of Pristina og ansatte på tværs af FN-enheder i Kosovo har vi eksperimenteret med nye måder at mødes, debattere og dele bekymringer. Det gjorde vi gennem en række kollaborative aktiviteter som fx eksplorative byvandringer og workshops. Vi arbejdede med film som en særlig måde at udvikle et sprog for ungdomsengagement og disse film blev bl.a. vist i en dialogbiograf, hvor over 100 unge mennesker deltog i en dialog om, hvad ungdomsengagement er i Kosovo.
Projektet udmundede dels i et katalog af forskellige fortællinger og erfaringer fortalt af os, FN og studerende fra University of Pristina, dels i tre konkrete anbefalinger til FN, der peger på hvordan de kan fortsætte samarbejdet med lokale unge i et større ungdomsprogram i Kosovo ved hjælp af codesign-metoder.
Hvad har det givet jer at arbejde sammen med en ekstern samarbejdspartner om en aktuel problemstilling fra 'den virkelige verden'?
Helt grundlæggende så er en virkelig problemstilling og eksterne samarbejdspartnere med til at gøre et projekt relevant. Man er nødt til at tage hensyn til andre end sig selv og sit eget skrivebord. Og man er nødt til at kunne varetage de mange forskellige interesser i projektet, samt at forhandle i situationer hvor man er uenige.
Vores samarbejde med FN og lokale unge i Kosovo har åbnet døren til et helt nyt felt: codesign i udviklingsarbejde. For at FN's projekter skal være bæredygtige er det vigtigt at borgerne er involverede i udviklingsarbejdet. Vi fandt ud af, at vores kvalitative og involverende tilgang var et både relevant og værdifuldt supplement til FN's traditionelle metoder.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde I gør?
Det sværeste er samtidig det sjoveste. Vores måde at arbejde på er eksplorativ, så vi bliver altid kastet ud i uvante situationer hvor vi sjældent ved hvor vi ender. Den usikkerhed er udfordrende at være i, men samtidig enormt spændende. Vi møder en masse nye mennesker fra andre kulturer og oplever fremmede byer.
Da vi skulle lave dialogbiografen (en central event i projektet) stod vi midt i Gjilan - en mindre by i Kosovo - sammen med en gruppe lokale, unge studerende som vi havde mødt 2 gange før, og skulle forvandle den lokale idrætshal til en biograf på få timer. I en sådan situation må man trække på sin faglighed for ikke at miste overblikket og holde et tempo.
Men som rejsende designere har vi også erfaret at det ikke kun beror på faglighed at komme i mål: Man er i høj grad også personligt involveret i de samarbejder man bliver en del af. Det er en udfordring når de to aspekter smelter sammen.
Hvad oplever I er jeres største styrke som færdiguddannede designere fra KADK?
Vi er i stand til at arbejde i mange forskellige kontekster og på tværs af forskellige fagligheder. Vi kan gøre abstrakte tanker konkrete med visuelle, detaljerede koncepter, der kan skabe ny fælles forståelse på tværs af fagligheder. En forståelse, som vi sammen kan bruge til at udvikle muligheder for alternative fremtidige hverdagsliv.
Vi udforsker komplekse problemstillinger med designresearch, og ideer og løsninger laves i samarbejde med de involverede parter - det gør både proces og produkter mere valide, værdifulde og bæredygtige.
Hvor kunne I godt tænke jer at være om 5 år?
Vi har forskellige fokus for vores faglige udvikling, men ønsker hver især at fortsætte det undersøgende og udviklende designarbejde med udgangspunkt i menneskers hverdag.
Rasmus ser sig selv som mulig forsker inden for designfeltet, stadig med codesign som omdrejningspunkt, og Maria vil gerne arbejde som konsulent på tværs af sektorer, muligvis som selvstændig eller tilknyttet en organisation eller et firma.
