Kandidat 2015: Fra gammel arkitektur til ny industri
I takt med industrialiseringen er antallet af landbrug faldet markant. Det har særlig haft betydning i Danmarks yderområder, der oplever problemer med affolkning, forladte bygninger og faldende beskæftigelse. Men hvad kan man gøre for at vende den kedelige udvikling, og måske endda udnytte de tomme landbrugsbygninger til at skabe liv og vækst? Mød arkitekt Isabella Kleivan, som i sit afgangsprojekt har omdannet et tidligere landbrug på Lolland til et økologisk dambrug - økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i en samlet pakke.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Siden 50'erne er det danske landbrug blevet stadig mere industrialiseret, og i samme periode er vi gået fra 200.000 til 20.000 bedrifter. Det har efterladt en tom bygningsmasse som udgør over 60 mio m2. Hvis man skal se på de mange tomme bygninger som en uudnyttet ressource frem for blot at rive dem ned over de kommende år, skal der findes mange bud på nye funktioner, og det har jeg brugt som udgangspunkt for mit afgangsprojekt.
Jeg har ønsket at sætte fokus på de kvaliteter, der findes i arven fra Lollands industrikultur og intense landbrugsdrift, og jeg har helt konkret genanvendt gården Munkerodsgårds tomme landbrugsbygninger og markfelter til et økologisk recirkuleringsdambrug. Jeg har altså ladet den eksisterende bygningsmasse danne rammen for en ny industri, og samtidig taget hensyn til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.
Jeg har arbejdet målrettet med at skabe et realiserbart projekt, affødt af en meget virkelig problemstilling. Det har helt naturligt krævet kontakt med andre faggrupper, som brancheorganisationen Dansk Akvakultur, kandidatstuderende fra DTU Aqua og dambrugere fra forskellige dele af landet.
Hvad har det givet dig at arbejde med en problemstilling fra den virkelige verden?
Det har først og fremmest givet mig et indblik i arkitekturens meget komplekse virkelighed, og jeg har lært at oversætte nogle programmatiske funktionskrav til et arkitektonisk sprog. Jeg har fx ikke tidligere beskæftiget mig med landskabsarkitektur, men den landskabelige bearbejdning af projektet endte med at få særlig stor opmærksomhed, fordi mit program har nogle meget specifikke rumlige og tekniske krav.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Svaret på begge dele er de mange benspænd. For mig har det hele tiden handlet om at arbejde med arkitekturens evne til at understøtte den pragmatiske hverdagsarkitekturs værdighed, og det har derfor været udfordrende at skulle formidle de meget tekniske løsninger gennem et kunstnerisk sprog.
Jeg fandt ud af, at det i høj grad var de allerede eksisterende kvaliteter i både bygninger og landskab, der gav mig de rette værktøjer i formidlingen, og det har givet mig stor respekt for den metode vi er undervist i på kandidatprogrammet for Kulturarv, Transformation og Restaurering. Her arbejder vi netop med en præmis om, at man må anderkende og forstå det der ligger forud for ens eget indgreb.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Min største styrke som nyuddannet arkitekt fra KADK, er uden tvivl min evne til at kombinere arkitekturens akademiske kundskaber med et kunstnerisk og håndværksmæssigt vidensgrundlag. I mit afgangsprojekt prioriterede jeg eksempelvis at bruge tid på at udføre en grundig og detaljeret bygningsopmåling, analyse og værdisætning af de eksisterende bygningsmæssige og landskabelige forhold. Det er et godt eksempel på hvordan analytisk tænkning og viden om byggeteknik og bygningskultur skaber grundlag for og supplerer den kunstneriske tilgang til arkitekturen.
Hvor kunne du godt tænke dig at være om 5 år?
Jeg opfatter langt fra mig selv som færdiguddannet - arkitekturen som faglig disciplin kræver at man altid udvikler sig og er villig til at lære nyt. Jeg brænder for hverdagens arkitektur, og er fagligt stærk i særligt den analytiske del af processen, så jeg håber at jeg om 5 år sidder i en virksomhed, der prioriterer denne del af arkitekturen, og hvor jeg bliver udfordret af arkitekturens komplekse problemstillinger i forholdet mellem æstetik, pragmatik og tektonik.
