Hvordan fandt du ud af, at det var konservator du ville være?
Min vej til konserveringsfaget gik gennem kunsten. Jeg havde studeret kunsthistorie og gået på en kunsthøjskole, hvor jeg arbejdede med forskellige kunstteknikker. Men jeg havde også en naturvidenskablig og teknisk interesse; jeg ønskede at lære mere om materialerne og teknikkerne bag kunsten, og om kunstværkers tilblivelse og opbygning. Så det var nok en materiel interesse for kunst som fik mig til at blive malerikonservator.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Jeg har undersøgt en konserveringsmetode som kaldes laminering. Laminering indebærer at man sætter et ekstra støttelærred bag på maleriets originale lærred, hvis det er svækket. Et støttelærred kan være mere eller mindre følsomt over for fugt, og man vil gerne bruge et materiale som er så lidt fugtfølsomt som muligt. Det er ekstra vigtigt at bruge ikke-følsomme materialer hvis malerierne hænger steder hvor det er svært at kontrollere fugten i luften, så som historiske huse der fungerer som museer (fx Rosenborg Slot).
Til mit afgangsprojekt testede jeg forskellige lamineringsmaterialer på Rosenborg slot. Derudover undersøgte jeg lamineringsmaterialernes stivhed som også har betydning for bevaringen af malerierne.
Hvad er det sværeste og det sjoveste ved at arbejde med konservering?
Jeg synes det er både sjovt og fascinerende at få lov til at arbejde så tæt på kunstgenstandene. Man føler historiens vingesus og får en respekt for kunsten og kunstneren, når man ser hvordan en kunstgenstand er bygget op, og hvor meget viden der ligger bag kunsten eller håndværket. Det er også sjovt at det er så varieret – man møder forskellige problemstillinger fra kunstværk til kunstværk.
Noget af det sværeste, som samtidig også er virkelig interessant, er nok bevaringsproblematikken i forhold til samtidskunst eller etnografiske genstande. Der er det materielle måske ikke det vigtigste at bevare ved kunstværket, men mere selve den idé som formidles af genstanden. Et kunstværk kan rumme flere forskellige bevaringsværdige værdier, og man må lave en masse research for at finde ud af hvad der er den bedste vej at gå for at bevare et specifikt kunstværk.
Hvad er din største styrke som færdiguddannet konservator fra KADK?
Som nyuddannet konservator fra KADK kommer jeg med både en teoretisk og en praktisk viden om bevaring og konservering. Som konservator får man en stor viden om materialer og analysemetoder som også kan være meget relevant også for kunsthistorikere, og ikke mindst når kunsten skal formidles til publikum.
Hvor ser du dig selv om fem år?
Om fem år har jeg forhåbentligt haft mange spændende opgaver i hænderne og oparbejdet en stor praktisk viden. Hvis alt går vel, arbejder jeg med malerikonservering på et museum, hvor jeg også har mulighed for at gå i dybden med nogle problematikker eller kunstværker og formidle resultaterne af mine undersøgelser videre.
