Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2015: Når design kan betyde forskellen mellem liv og død

Dato
07.07.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Vi møder design over alt i vores hverdag: den smukt formede kaffekop vi drikker af om morgenen, den fine stol vi sidder og arbejder i, den strømlinede bil vi drømmer om. Men design er meget andet og meget mere end æstetik – og design kan i sidste ende betyde forskellen mellem liv og død. Mød Birgitta Fontel som brugte sit afgangsprojekt på at udvikle Thermo-AID, en intelligent redningspose der sikrer en hurtig og livsnødvendig behandling af hypotermi-patienter. Birgitta har arbejdet sammen med Falck Danmark, UiT Norges Arktiske Universitet og Norges luftambulancetjeneste om projektet.

Thermo-AID
Demonstration af Thermo-AID
Demonstration af Thermo-AID

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
I Norden er koldt klima, mange udendørsaktiviteter og ikke mindst store afstande medvirkende til at hypotermi-ulykker kan få ret alvorlige konsekvenser. Når ambulance og hospitaler er langt væk, er det afgørende, at den rigtige behandling startes med det samme, og her kommer Thermo-AID ind i billedet. 

Thermo-AID er en slags redningspose der standser nedkølingen og starter genopvarmningen af patienten, og den er designet så den nemt og intuitivt kan bruges af alle. Ved at overvåge patientens temperatur og puls, kan Thermo-AID hjælpe rederen til at give den rigtige behandling. Thermo-AID har åbninger der let kan åbnes hver for sig, så man kan give hjertelungeredning, medicinsk behandling eller have beroligende kontakt med patienten.

Hvad har det givet dig at arbejde sammen med Falck Danmark, UiT og Norges luftambulancetjeneste?
At arbejde med eksterne samarbejdspartnere har givet mig adgang til den nyeste forskning på området, ligesom det har gjort at jeg har kunnet sætte mig helt ind i hvordan behandlingen af hypotermi-patienter foregår i dag. I research-fasen har jeg kunnet teste mine ideer på eksperter, og det har hjulpet mig til at udvikle et gennemtænkt produkt, der er realistisk og nødvendigt i hypotermi-førstehjælpsbehandling i fremtiden. 

Hvad er det sjoveste og det sværeste ved at arbejde med design på den måde du gør?
Det sjoveste er at have brugeren med som en del af udviklingen. Det er ikke altid at brugerne selv ved, hvad de har brug for - men at kunne iagttage dem i færd med at bruge en prototype, kan give meget mere vigtig information end mange timers research i teorier kan gøre. Det sværeste ved at arbejde med førstehjælpsdesign er, at det ikke altid er muligt at teste et produkt i den helt rigtige situation før det er i brug i en reel nødsituation, men det er en udfordring man kan arbejde med, og med de rigtige midler og forhold kan man simulere meget. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Min største styrke som designer fra KADK er at jeg har en bred palette af viden og kundskaber - men fortsat er specialiseret på et emne jeg brænder for. Jeg tør tage ud i verden og afprøve mine ideer og projekter. Jeg er vant til at arbejde alene og kan derfor presse mig selv til at yde det absolut bedste. - men samtidig har jeg i 5 år arbejdet i store kontorlandskaber, hvor vi er vant til at hjælpe hinanden, bruge hinandens viden og arbejde som et team.

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Om 5 år er jeg i gang med store spændende projekter inden for industriel design og meget muligt førstehjælpsdesign. Jeg brænder for at gøre en forskel, men også for at løse et problem med et produkt gennem form, funktion og materiale.