Kandidat 2016: Et maritimt idræts- og kulturcenter

Dato
25.02.2016
Kategori
Uddannelse og studieliv

Hvordan kan fortid og fremtid blandes, når der skal bygges nyt i Sydhavnen? Mød Aviaja Torbensdatter Hermann og Stefan Jesper Gründl, som netop er blevet kandidater i arkitektur fra KADK. I deres afgangsprojekt ”Rum ved vandet” har de lavet et forslag til et center for idræt og kultur på Enghave Brygge. Deres projekt er blevet honoreret med VOLA-legatet for et ”sjældent dygtigt tænkt og udført projekt”.

Frederiksholmsløbet, Enghave Brygge

Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Vi har tegnet et Maritimt idræts- og kulturcenter på Enghave Brygge. Projektet indskriver sig i den overordnede masterplan for Sydhavnen og huser en bådhal i et eksisterende saltlager, 100 boliger og en ny svømmehal. Projektets stueplan er åben og offentlig og tillader landskabet og byens flow at bevæge sig gennem anlægget. Funktionerne fletter sig ind i hinanden og griber fat i fremtidige infrastrukturelle hovedårer, som en ny metrostation og større rekreative forbindelser.

Hvad ville jeres afgangsprojekt betyde for samfundet, hvis det blev realiseret?
Projektet tilbyder offentlige funktioner og opholdsarealer ud til vandet i Københavns havn, og med placeringen af den kommende metrostation ville projektet udover at henvende sig til nærområdet også blive en invitation til resten af byen. De maritime aktiviteter og de store haller indgår i fortællingen om Sydhavnens fortid som industrihavn og områdets fremtid som pulserende bydel og ny central lokalitet. Vi giver med projektet et bud på, hvordan nye boligområder kan etableres med øje for Københavns store fælles rum havnen.

Saltglaserede klinker

Hvad er jeres styrke som arkitekter?
Vi har begge en bachelor fra Afdeling 1 - Arkitektur, By og Landskab. Denne baggrund har givet os et særligt blik i forhold til at aflæse og forholde os til den kontekst, vi arbejder med. Derudover er vi interesserede i det tektoniske niveau og materialesætningen i vores projekter og søger altid den større sammenhæng mellem helhed og detalje – byen, landskabet og bygningen. Vi finder mange af vores motiver under registreringen af de områder, projekterne indskriver sig i, og vi er gennem studiet blevet bevidste om en bæredygtig tilgang til arkitekturen, hvor byens stofskifte og materialer får lov at indgå i nye sammenhænge.

Hvad har det betydet for projektet, at I har samarbejdet om det?
Ved at arbejde sammen har vi haft mulighed for at tegne et større, mere komplekst og dybdegående projekt, end vi havde kunne nå på de 100 dage hver for sig. Vi har kunne drage nytte af hinandens kompetencer og har i fællesskab udviklet en arbejdsmetode, der er bygget op om en kontinuerlig idéudveksling i den kreative proces. Når man kommunikerer via tegning eller model, oversættes ens tanker anderledes end ved tale, hvilket tillader en tolkning og abstraktion, der er forskellig fra det talte sprog. På den måde benytter vi os af abstraktionen som kreativt værktøj, hvor vi reagerer på hinandens tanker og handlinger, for at bygge videre på den gode idé.

Hvad betyder det for jer og projektet, at I har modtaget VOLA-legatet?
Vi er meget glade for anerkendelsen, og VOLA-legatet inspirerer os til at arbejde videre med de tanker, vi har gjort os om boligens rolle i relation til det offentlige rum i fremtiden. Legatet muliggør, at vi kan rejse ud og se på forskellige projekter, vi længe har ønsket at opleve.

Hvor ser I jer selv om fem år?
Det er et godt spørgsmål... forhåbentlig sidder vi på spændende tegnestuer og er med til at skabe positive rammer omkring det levede liv for en masse mennesker.