Kandidat 2017: Animationsfilm kan rykke ved store og små klicheer

Dato
04.09.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Animerede film til børn er en genre som kan andet og mere end at putte drenge i superheltekostumer og give piger store øjne og lange øjenvipper. De kan fortælle små og store historier og sætte gang i vigtige samtaler hjemme i sofaen. Mød designer Sofie Lind Mesterton, som i sit afgangsprojekt har ladet en haj og en vandmand belyse den vigtige relation mellem søskende – samtidig med at hun tager livtag med klassiske kønsklicheer.

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt hedder ’Seablings’. Det er et koncept til en animeret serie målrettet børn i alderen 4-7 år, hvor jeg har udviklet historien og det visuelle design. Man følger en haj og en vandmand og deres oplevelser i en eventyrlig verden under vandet, hvor de vokser op som tætte søskende.

Søskende kan være meget ens eller vidt forskellige, men ofte er det som om, de passer til hinanden, præcis som de er blevet. Man formes af sin familie eller sine nærmeste lige meget hvor uretfærdig ens lillesøster eller storebror kan være. Det specielle forhold vil jeg gerne vise i øjenhøjde med børnene og fra både den store og den lille søskendes point of view i en spændende og fantasifuld setting. Serien skal behandle de små og store emner og dilemmaer der kan opstå, når man vokser op sammen.

Mit produkt er et eksempel på en episode i animeret storyboard, som man kan se på nettet samt en bog, der viser seriens koncept i illustrationer og beskrivelser af karakterer, univers og ideer til episoder. 

Skitser

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Jeg vil gerne arbejde med tegne- og animationsfilm og skabe historier med billeder. Derfor har jeg valgt at lave et projekt, hvor jeg kunne samle alle de ting, jeg synes er spændende at arbejde med: historieskrivning, at tegne og udvikle universer og karakterer, at lave storyboard, at animere osv.

Det er både dyrt og svært at få animationsprojekter på benene i Danmark og derfor er meget tegnefilm og computeranimation som børn ser hver dag på DR, Netflix osv. importeret – ofte fra USA eller England. Jeg håber, at der vil blive lavet mere danskproduceret indhold. Med mit visuelle design vil jeg gerne prøve at lave noget, som både er forholdsvist billigt og ligetil at lave, men samtidig tør at være farverigt og voluminøst.

Projektet er målrettet børn, som jeg synes er en gruppe, der ofte ikke tages helt seriøst. Det har været en vigtig del af projektet, at jeg har arbejdet med to pigekarakterer i centrum, fordi det desværre ses for sjældent i animationsfilm rettet mod et publikum af både drenge og piger. Samtidig er seriens tema ret personligt for mig, fordi det er inspireret af mig selv og min søster og vores fælles opvækst. Det er værdifuldt for mig at tage udgangspunkt i ting, jeg selv har oplevet og så digte videre derfra – hvilket fx kan ende med en haj og en vandmand på bunden af havet. 

Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt, du har beskæftiget dig med?
Gennem min opvækst har jeg set utallige tegne- og animationsfilm og har altid identificeret mig med hovedkaraktererne, forbillederne, min barndoms helte. Sidste år opdagede jeg, at de næsten alle er af hankøn, og at jeg selv altid starter med at tænke på hovedkarakterer som hankøn, når jeg arbejder med film og historiefortælling. Jeg begyndte at undersøge hvorfor, og hvordan jeg selv aktivt kan bryde dette mønster.

Især i animationsfilm og -serier med ikke-menneskelige karakterer er den ubalance meget stor. Vi er blevet vant til, at den universelle eller ’neutrale’ udgave af en karakter - en hund, en robot, en haj - er en dreng, mens pigeudgaven skal have stiliserede træk som øjenvipper, hårpynt eller en ”piget” farve. Derfor er hovedkarakterer drenge i film til det brede publikum. Jeg ville gerne lave et projekt hvor pigekarakterer er lige så cool som drengekarakterer og kan gennemgå præcis de samme dilemmaer og eventyr. Jeg ville arbejde aktivt med en serie, som handler om to piger, men hvor de er ligeså ’neutrale’, som hvis de havde været drengekarakterer. Børn skal kunne genkende sig selv i karaktererne og deres handlinger i stedet for at stoppe ved om de er blå eller pink, om de har øjenvipper eller ej. 

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg synes, det er en spændende vinkel at arbejde med relationen mellem to søskende i stedet for relationen mellem to bedste venner, som langt de fleste serier handler om. For mig har relationen til min søster været den vigtigste i min barndom, og der sker så mange ting mellem søskende, som er svære at forstå, når man er lille. Man ved bare, at den anden kan være helt ekstremt dum, men at man altid ender med ikke at kunne undvære hinanden i mere end et par timer. Det kunne være interessant at se, om søskende i målgruppen kan genkende sig selv – eller måske især deres ’modpart’ – og give lyst til at se det sammen som familie og snakke lidt om, hvorfor det kan være både sjovt og svært at være sammen. Og så håber jeg, at børn vil synes det er super sjovt at følge med i hajen og vandmandens oplevelser. 

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til og hvorfor?
Jeg har arbejdet i forlængelse af FN’s verdensmål n. 5: Ligestilling mellem kønnene. Ikke fordi vi skulle, men fordi jeg sidste år undersøgte den førnævnte ubalance mellem kønnene, der findes i animationsfilm og -serier til børn: I familiefilm til det brede publikum er rigtig mange hovedkarakterer drenge – mennesker eller dyr – mens pigerne er supportere eller kærlighedsinteresser. Det forhold gør film og serier med pige-hovedkarakterer til niche, mens film og serier med drenge-hovedkarakterer er for alle. Selvom vi taler om en genre, hvor vi følger en myre, en bamse eller en haj, ser vi forskelligt på mulighederne for en han og en hun. Det vil jeg gerne arbejde aktivt med. Jeg vil gerne vise, at film som omhandler temaer, der er relaterbare for alle, også kan have en hovedkarakter, som kan være alle - både en dreng og en pige. Målet er, at man som publikum glemmer at tænke over, at serien rent faktisk handler om to piger. 

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Jeg har baseret udviklingen af seriens koncept på to af mine tidligere projekter: et teoretisk projekt om køn i animationsfilm og et værktøjsorienteret projekt, hvor jeg lærte mig selv at bruge et 2D-animationsprogram, Toon Boom Harmony. Derudover har jeg interviewet en folkeskoleklasse i målgruppen om deres tv- og filmpræferencer og -vaner. Børnene har også set det færdige resultat og kom med meget positiv feedback. Jeg har også fået vejledning og feedback fra folk som arbejder med computerspil, animationsserier og -film til børn. 

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?

Jeg håber, at der er en eller anden fremtid for vandmanden og hajen – om det er serie, spil, app eller emojis, må tiden vise. Under alle omstændigheder kan jeg bruge mit afgangsprojekt til at vise, at jeg arbejder ihærdigt - og det kan man jo altid bruge. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Jeg er blevet meget selvstændig af at gå på Designskolen. Jeg oplevede hurtigt, at det var svært for mig at få undervisning, der handlede om tegne- og animationsfilm, da production-design-linjen fokuserede på realfilm i samarbejde med Filmskolen. Derfor lærte jeg hurtigt at pege alle mine fag og projekter i min egen retning og opsøge folk uden for skolen. Jeg tror, at den stædighed og selvstændighed er vigtig at have i en branche, hvor det er svært at få jobs, og der er mange dygtige mennesker om buddet. Det er godt at være dygtig, men det er endnu bedre at være hårdtarbejdende, og vide hvad man vil. 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Det sværeste og det sjoveste er at få jobs. Man er ofte kun ansat kort tid af gangen, men mens man er, er det meget intenst, lærerigt og sjovt. At finde på ting og se dem komme til live er næsten en afhængighedsdannende oplevelse. Og det er fedt at arbejde tæt sammen med andre om at nå et fælles mål.

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg håber, jeg har været med på en masse filmproduktioner i forskellige skabende roller.