Kandidat 2017: En borgerlig begravelsesplads med rum til ro og refleksion

Dato
31.10.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Selvom mange kalder sig ikke-troende, bruger en stor del af danskerne alligevel kirkens rum og ritualer til livets store begivenheder. Men hvad gør man, hvis man netop ikke har lyst til den ramme folkekirken tilbyder og samtidig har behov for et højtideligt og meningsfuldt rum om en begravelse? Mød arkitekt Katrine Lyn Andersen som i sit afgangsprojekt har skabt en borgerlig begravelsesplads som et alternativ til den traditionelle kirkegård. En begravelsesplads, som giver mening uanset livssyn, formet af natur og by og med ro til sorg og refleksion.

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?

Mit afgangsprojekt tager afsæt i det manglende alternativ til den kirkelige begravelse og omdanner en del af Bispebjerg Kirkegård til en borgerlig begravelsesplads. Begravelsespladsen ligger mellem naturområdet Utterslev Mose i nord og den traditionelle kirkegård og byen mod syd. Spændingen mellem by og natur er central i projektet og har været katalysator for min proces og metode.

Isometry, burial site

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?

Jeg havde længe funderet over manglen på selvfølgelige ritualer og ceremonier når en ikke-religiøs dør. Hvordan skal man egentlig begraves, hvis man står uden for folkekirken? Og ikke mindst, hvor? Hvilke muligheder er der? Kirkegården og kapellet er vores kulturs nuværende fysiske ramme om de ritualer og ceremonier, som har med døden at gøre. For de efterladte som er i sorg og under tidspres kræver det i forvejen et stort overskud at arrangere en meningsfuld afskedsceremoni, og i manglen på etablerede muligheder ender mange ikke-religiøse med alligevel at bruge kirkens rum. Derfor er der behov for nye steder til begravelse uden for folkekirken, og jeg ville gerne skabe et betydningsfuldt alternativ til den kirkelige begravelse og de dertilhørende minderitualer. Ikke-religiøse har også brug for fælles traditioner og ritualer til markeringen af overgangen mellem liv og død, og efterspørgslen efter nye begravelsesformer og -ritualer er stigende. Særligt er skovbegravelse på vej frem flere steder i landet: Når religionen ikke udfylder en trøstende rolle i et menneskeliv, kan der fx søges trøst og mening i naturen.

eg tror på, at et af de første skridt på vejen til ligestilling af livssyn i samfundet er at der findes et alternativ til den kirkelige begravelse. Min vision er, at en borgerlig begravelsesplads kan skabe grobund for fælles minderitualer og måder at dele sorgen med hinanden på, udenfor kirkelig sammenhæng. Og da de fleste i dag vælger at blive kremeret, fremfor kistebegravet, bliver der netop i disse år frigjort en masse plads på kirkegårdene, hvilket giver mulighed for at danne nye begravelsesområder med naturen som formgiver, fremfor geometriske strukturer som er tilpasset målene på en kiste. 

Cut, water mirror

Hvem kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel for?

Jeg tror at behovet for et sted at begraves uden kirkelig tilknytning vil folde sig rigtigt ud i det øjeblik alternativet findes. Over 40 % af Københavns befolkning er ikke medlem af folkekirken, men alligevel begraves de fleste af disse på en kristen kirkegård og med ceremoni i et kristent kapel. Selvom kirkegårdene - især de store bykirkegårde - generelt set er meget mangfoldige med et væld af afsnit for folk med forskellige livssyn og nationaliteter, tager den traditionelle kirkegård stadigvæk afsæt i kristendommens symbolik og formsprog. Ved at skabe en helt anderledes begravelsesplads med udgangspunkt i naturen fremfor religionen, tror jeg man kan skabe en tryghed for rigtig mange mennesker med andre livssyn end det kristne. En tryghed der kommer af visheden om, at der også for dem er et særligt sted at begraves og afholde afskedsceremonier, mindehøjtideligheder m.m.

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?

Mit projekt startede med en række registreringer af eksisterende kirkegårde og kirkegårdsafsnit, såsom Mariebjerg Kirkegård i Gentofte, Vestre Kirkegård i København og Skogskyrkogården syd for Stockholm.

Jeg besøgte udvalgte steder og registrerede ud fra en fænomenologisk analyse: Jeg fotograferede stedet i sekvenser i en løbende bevægelse og samtidig tegnede jeg de rumlige forløb i snit-skitser og skrev om den rumlige påvirkning på stedet. Det gjorde jeg for at finde ud af, hvad der påvirkede mig som ikke-religiøs på kristne kirkegårde.

sketches

Jeg fandt bl.a. ud af at måden den besøgende bevæger sig gennem begravelsespladsen er vigtig for at komme i en særlig, ceremoniel stemning, og at de rumlige skift og kontraster mellem lys og mørke, omsluttet og vidtskuende, oppe og nede, trangt og rummeligt, sætter den besøgende i en særlig stemning. En anderledeshed fra hverdagen.

Det har været utroligt givende og vigtigt at snakke med folk der arbejder ud fra nogle af de samme værdier og mål om ligestilling og ligeværd, som har været centrale for mig i projektet. Her har jeg haft inspirerende og oplysende møder med ceremonileder Ole Morten Nygård fra Humanistisk Samfund og talsperson for CeremoniRum Anna Balk-Møller.

Desuden havde jeg brug for at komme i dybden med Bispebjerg Kirkegårds historiske udvikling, koblingen til Utterslev Mose gennem tiden og kirkegårdens generelle inddeling. Her havde jeg stor hjælp fra kirkegårdsvejleder i Københavns Kommune Stine Helweg, som beredvilligt har besvaret mine mange spørgsmål, samt givet adgang til kirkegårdens arkiv.

1/5
Tomb Types
Copenhagen, context
Moses and cemetery, context
project Area
Landscape, burial site

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til og hvorfor?

Mit projekt relaterer særligt til FN-mål nr. 10 om Mindre ulighed, grundet projektets vision om ligestilling af livssyn i samfundet. Jeg mener at der skal være de samme muligheder og privilegier ved begravelse og mindehøjtideligheder for alle mennesker, uanset livssyn. En borgerlig begravelsesplads i København vil signalere rummelighed og ligestilling og tage alle borgeres universelle behov for en værdig begravelse alvorligt.

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?

Det sjoveste ved at arbejde med arkitektur og landskab, er for mig at finde ind til det egentlige behov på et særligt sted.

Hvad er det for et samfundsmæssigt problem der skal løses? Hvem skal det løses for og hvordan kan det give mest mulig mening og relevans?

Det at være problemløser og tovholder på mange forskelligrettede ønsker og behov og samle dem til et helstøbt løsningsforslag er det sjoveste, men også det sværeste. I diskussionen opstår både kreativiteten og det nytænkende, men samtidigt også tvivlen og udfordringen af ens ideer og tiltag. Arkitektfaget er uden facit, alt er altid til diskussion. Det kræver både stor lydhørhed og sikkerhed at komme frem til den bedste løsning.

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?

Jeg synes der er store udviklingsmuligheder i hele debatten omkring begravelse og ceremonielle rum for ikke-religiøse. Når jeg løbende har snakket med folk om mit projekt, har reaktionen ofte været, om ikke projektet så udelukkende var for ateister, eller om religiøse så ikke måtte begraves der. Men jeg lægger stor vægt på rummelighed og inklusion, fremfor eksklusion. En borgerlig begravelse udelukker ikke nogen: Du kan begraves eller afholde begravelse i denne ramme, hvis du finder mening i det. For en storby som København mener jeg at det er et helt naturligt skridt at udvikle en begravelsesplads med inklusion af alle borgere og stærk kobling til naturen. Herved kunne byen markere sig internationalt og gøre København til et vartegn for åbenhed, tolerance og sameksistens.

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?

Min største styrke som arkitekt er den klare formidling af en særlig historie og en stærk analytisk tilgang til arbejdet med samfundsmæssige problematikker. Jeg har en god indlevelsesevne og finder det spændende og givende at samarbejde om den bedste løsning med andre fagligheder og brugere.