Fiskeskind har været anvendt til sko og forskellige former for beklædning, men ender nu mest som billigt dyrefoder. Men hvad nu, hvis man ser på fiskeskind som en uudnyttet ressource med spændende anvendelsesmuligheder? Mød arkitekt Helene Christine Pedersen som i sit afgangsprojekt tænker materialet anvendt på ny og spændende vis i møbelindustrien – med gevinst for både æstetikken og miljøet.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit projekt hedder ”Fiskeskind – fra spildprodukt til møbeltekstil”. Fiskeskind bliver hovedsageligt smidt ud eller sendt til en fiskemelsproducent, som laver det til dyrefoder. Jeg har arbejdet med at upcycle fiskeskindet: At garve det og bruge det i en sammenhæng, hvor det får større værdi – i møbelindustrien.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
I et af mine tidligere projekter har jeg eksperimenteret med at bruge svampemycelium (den underjordiske del af en svamp, red.) til at gro et objekt. Mit formål var at udnytte et organisk affaldsprodukt og omdanne det til noget værdifuldt. Resultatet var ikke specielt succesfuldt, men det gav mig blod på tanden til at arbejde videre med de samme problematikker – og det har været min motivation at udvikle en potentiel ressource i en ny sammenhæng.
Hvordan tilføjer dit afgangsprojekt noget nyt til det område, du har beskæftiget dig med?
Fiskelæder har tidligere været brugt til overtøj, støvler og handsker, og i begrænset omfang til bælter, punge og tasker. Som møbeltekstil er det relativt uudforsket – det har kun været brugt i enkelte kunstobjekter. Men fiskeskind har et stort potentiale og kan konkurrere med andre lædertyper der bruges til møbler: Det har en styrke i den naturlige farve og tekstur, som man ikke ser hos de traditionelt anvendte lædertyper.
Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Mit arbejde har været opdelt i tre faser: research, fremstilling og applikation/eksperiment.
I researchfasen undersøgte jeg hvordan fiskeskind har været anvendt tidligere, og hvilke metoder der har været brugt til at garve dem. I fremstillingsfasen garvede jeg fiskeskind med naturlige midler – æggeblomme og rapsolie. Jeg fik mine skind fra Jacob Kongsbak Lassen, som jeg jævnligt besøgte for at aftage deres lakseskind.
I eksperimentfasen undersøgte jeg hvordan fiskeskindets egenskaber blev påvirket af garvningen, og eksperimenterede med materialet for at kunne arbejde bevidst med dets fordele og ulemper. Til sidst applikerede jeg fiskeskindene på forskellige møbelprodukter, bl.a. en taburet og et vægophæng.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt kan gøre en forskel?
På nuværende tidspunkt er der kun ét fiskegarveri i Europa, lokaliseret på Island. Hvis man laver flere garverier nær større byer med fiskeri vil de lokale fiskeres produkter få en højere værdi - og samtidig vil det mindske mængden af affald. Derudover vil fiskelæder være et økonomisk og miljømæssigt bedre alternativ til læder af bl.a. kalv og okse.
Hvilket FN-mål relaterer dit projekt sig til?
Jeg adresserer FN’s 12. verdensmål, som beskriver ansvarligt forbrug og produktion, bl.a. ved effektivt at udnytte naturens ressourcer og reducere mængden af affald. Fiskeskind er et miljømæssigt godt alternativ til de konventionelle lædertyper, der bruges i møbelindustrien, som fx kalveskind. Køer og kalve udleder langt mere CO2 i deres levetid og forbruger mere vand og foder end fisk. Desuden er de tykkere huder mere tidskrævende at garve end fiskeskind, og koster derfor mere – både for producenten og miljøet.
Hvad er den sjoveste og sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde som du gør?
Det sværeste har været modtagelsen af projektet: At arbejde med et produkt som mange folk på forhånd har nogle negative forestillinger om og transformere det til noget positivt. Det sjoveste har været at have hænderne nede i hele processen, fra slagtning til garvning og applikation.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Arkitektuddannelsen på KADK har givet mig redskaber som gør at jeg tør kaste mig ud i det eksperimenterende og mindre udforskede.
