Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2017: Med arkitekturen som luftrenser

Dato
07.07.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Byen Lanzhou er en af Kinas mest forurenede byer – støv fra Gobi-ørkenen og et stort antal byggepladser og produktionsvirksomheder betyder at byens indbyggere hver dag udsættes for massiv luftforurening. Mød arkitekt Anders Cochet Svinkløv som i sit afgangsprojekt har tegnet en bygning som med sin form og facadebelægning kan forbedre luftkvaliteten for beboerne.

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt ’ZERO BOUNDARY LINES’ er et alternativ til de standardiserede højhuse som bygges overalt i Kina i disse år. Projektet er skabt til Lanzhou, en storby i det centrale Kina som er massivt påvirket af luft- og støvforurening, og det kombinerer en ambition om renere luft i den massivt forurenede by med en arkitektur som giver plads til et traditionelt rigt gadeliv og tæt naboskab mellem beboerne.

For at sikre beboerne i huset renere luft har jeg udviklet en type facadeelementer, som kan være med til at frasortere støvpartikler fra luften ved at udnytte den måde form og arkitektur kan manipulere vinden på. Dermed får beboerne i huset renere luft og bedre levevilkår. Mit projekt kombinerer altså ambitionen om bedre luftkvalitet for beboerne med ønsket om en arkitektur, der kan være med til at bevare nedarvede arkitektoniske og kulturelle værdier, og samtidig transformerer dem ind i en ny kontekst. 

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Gennem hele mit studie har jeg været optaget af, hvordan sociale forhold og arkitektur spiller sammen i en bymæssig kontekst. Man ser ofte at den overordnede byplanlægning forsømmer at forholde sig til det klima der bliver skabt i og omkring arkitekturen. Det kan være det fysiske klima, men også det fænomenologiske. 

Jeg har samtidig altid været interesseret i tekniske løsninger, og føler en stor glæde ved at bygge og skabe ting med mine hænder. Projektet gav mig mulighed for at kombinere mine interesser: At give nogle bud på, hvordan arkitekturen kan løse nogle af de problemer vi møder globalt, og samtidig kommentere på nogle af de emner jeg synes bliver forsømt inden for faget.

Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt, du har beskæftiget dig med?
Det har udvidet den arkitektoniske praksis for mig at bevæge sig ind på det videnskabelige felt inden for aerodynamik og støvflugt, og prøve at smelte dette sammen med arkitekturen, hvor æstetik og funktion må mødes med holdninger, ambitioner og ideer.

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg håber at mit afgangsprojekt kan bidrage til debatten om, hvordan vi udvikler byerne i relation til de sociale og klimatiske udfordringer vi møder. 

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
I starten af mit projekt arbejdede jeg meget analogt – jeg byggede bl.a. en støvtunnel hvor jeg kunne teste former og modellers egenskaber i forhold til at opsamle støv. Senere brugte jeg forskellige computerprogrammer til at simulere hvordan vinden opfører sig på det specifikke site i Lanzhou. 

Med mit studieprogram 'Architecture and Extreme Environments' rejste jeg på på tre ugers feltarbejde i Lanzhou, og inden da havde jeg konstrueret to ”drager” hvor jeg havde indbygget nogle af de støvopsamlende former jeg havde udviklet. Dragerne var for mig en måde at teste mine forstudier af i en stedsspecifik kontekst, men også et værktøj hvormed jeg kunne undersøge og lære af de lokale forhold. Samtidig skabte mine forsøg med dragerne en umiddelbar nysgerrighed fra de lokale indbyggere. Den interaktion åbnede en mulighed for at komme tættere på de lokale forhold.

I projektforløbet var jeg så heldig at have tæt kontakt med Zhou Yu, professor fra Lanzhou University of Technology. Han var med til at give god feedback på mine tekniske løsninger, og samtidig gav han mig en meget bedre forståelse af de lokale, politiske og sociale forhold.

Anders og "støv-dragen"

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til?
Mit projekt adresserer verdensmål nr. 3 (Sundhed og trivsel), nr. 9 (Industri, innovation og infrastruktur) og nr. 11 (Bæredygtige byer og samfund). 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Som arkitektstuderende er det sjovt og befriende at få lov at arbejde med tekniske løsninger uden egentlig at have den faglige baggrund for det. Der findes selvfølgelig folk med kompetencer inden for fx aerodynamik som langt overstiger mine - men når man som arkitekt bevæger sig ind på feltet kan det være med til at skabe en debat om hvor arkitektfaget også skal udvikle sig, og hvilke ideer og problematikker der skal italesættes. 

Samtidig kan det også skabe usikkerhed og tvivl, når man bevæger sig uden for de vante faggrænser. Det er svært at arbejde med, og der har været tidspunkter undervejs i projektet hvor jeg har følt mig på ret gyngende grund. 

Kan du se jobmuligheder i dit afgangsprojekt?
Jeg tror bestemt at mit projekt kan være meget relevant i forhold til fremtidige jobmuligheder, og det vil være fantastisk hvis nogle af de kompetencer jeg har udviklet i forløbet kan komme i spil i en professionel form.

Efter åbningen af KADK’s afgangsudstilling er jeg blevet ret overvældet over hvor meget opmærksomhed der har været omkring mit projekt. Jeg har fået tildelt Nationalbankens Jubilæumslegat, og er blevet kontaktet af flere potentielle arbejdsgivere. Det er motiverende, at der også i den professionelle del af faget er opmærksomhed på de nye dimittender, og på arbejdet med bæredygtighed, både af klimatisk og social karakter. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Jeg har lært at arbejde projektorienteret – og at kunne arbejde med at projekt på forskellige planer og ud fra forskellige parametre. Et projekt kan rumme mange værdier og problematikker som kan anskues fra forskellige vinkler alt efter hvilken dagsorden det vurderes ud fra. Det er en styrke at kunne se værdier og potentialer fra flere vinkler. 

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Efter min mening skal arkitekturen som fag være med til at kommentere og debattere hvor mennesker og samfund bevæger sig hen. Jeg vil rigtig gerne arbejde i et felt hvor jeg kan bruge min faglighed til at udvikle nogle af de løsninger vi har brug for i fremtiden. Løsninger, der kan ændre, forbedre og påvirke de forhold vi lever under.

1/7
Første skitse
Tårn
Intake, teknisk tegning
Tårn, rendering