Kandidat 2017: Sanselig kunstformidling for blinde

Dato
26.02.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

At mangle synssansen er en udfordring, når man besøger et museum. Hvor seende primært oplever kunstværker med øjnene, har mennesker med et synshandicap ofte kun adgang til malerier og skulpturer via ordrige beskrivelser. Mød arkitekt Michala Kjestrup, som i sit afgangsprojekt satte sig for at skabe en sanselig kunstoplevelse for blinde. 

Giv en kort introduktion til dit afgangsprojekt – hvad går det ud på?
Mit afgangsprojekt hedder ’Blændværk’ og tager afsæt i formidling og tilgængelighed af kunst med særligt fokus på blinde og synshandicappede. Kunstmuseet Glyptoteket danner rammerne for projektet. Jeg har fortolket tre kunstværker fra Glyptotekets permanente samling og ladet stemningen i værkerne danne grundlag for formgivningen af tre rum, der taler til kroppen og sanserne og giver oplevelsen en atmosfærisk karakter. De rumlige fortolkninger gør det muligt at opleve og forstå de tre kunstværker gennem flere medier og materialer. Dermed udfoldes et sanseligt møde med kunsten, som det også er muligt for synshandicappede og blinde at være en del af. 

Theodore Rousseaus "Uvejr over Mont Blanc", 1834

1/3
Theodore Rousseau: Uvejr over Mont Blanc, 1834
I den rumlige fortolkning gengiver vibrerende plexiglasrør maleriets uro og vildskab
Stemningscollage

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Projektet er udviklet i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur, der altid været mit store interessefelt. Egentlig fandt jeg motivationen til projektet fra et tidligere projekt, som også tog afsæt i blinde og synshandicappede. For mig personligt var det både meningsfyldt og utrolig givende at arbejde med arkitek­turen på en mere følsom og sanselig måde. Igennem arbejdet med projekterne har jeg udviklet et tæt venskab med en gruppe blinde og synshandicappede, der har givet mig indsigt, forståelse og særligt inspiration til at definere og udvikle projektet. 

Auguste Rodin: Kysset, 1889

1/3
Auguste Rodin: Kysset, 1889
I den rumlige fortolkning bevæger man sig rundt mellem to 'kroppe', og føler omgavnelsen og intensiteten
Stemningscollage

Har du haft samarbejdspartnere undervejs i processen? Og hvad har det givet din arbejdsproces?
Jeg inviterede fire kvinder der lever med hver deres synshandicap, med på Glyptoteket til en særom­visning, hvor det var muligt at røre ved udvalgte skulpturer. Det var altafgørende for min forståelse af, hvordan mennesker med synshandicap oplever kunst og hvordan utilgængelighed af visuel kunst – fx at man sjældent må røre ved kunstværker - afgrænser dem fra nogle sanselige oplevelser. 

Michala inviterede fire kvinder med synshandicap på en særlig 'sanseomvisning' på Glyptoteket.
Her fik de lov til at røre ved skulpturerne.
At føle kunsten.

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Projektet er udviklet som en strategi for, hvordan kunst – og oplevelsen af kunst - kan gøres mere tilgængelig for blinde og syn­shandicappede. Ude i verden er der i øjeblikket folk, som arbejder på at lave tredimensionelle udgaver af de mest kendte maleri­er, hvilket i sig selv varsler en ny æra af tilgængelighed for kunst: blinde vil kunne få en oplevelse af fx Mona Lisa med fingrene, så at sige. Det er bestemt interessant at kunne føle på ’maleriet’ - men blikket i Mona Lisas øjne vil altid mangle; atmosfæren, det karakteristiske og det særlige ved værket. 

Det er det, jeg har forsøgt at gøre til hovedfokus i mit projekt og i min formidling af kunstoplevelsen. Det primære mål har været at skabe en atmosfærisk oplevelse af et værk og dermed videregive et sanseligt møde med kunsten. Jeg håber at mit projekt vil være med til at nedbryde de barrierer, der kan være i forhold til at opleve visuel kunst.

Kan du se udviklingsmuligheder i projektet?
Jeg kan sagtens se udviklingspotientiale i selve projektet, og også muligheden for sa­marbejder med museer og kunstnere, der kunne have interesse i at skabe fokus på formidling af kunst til blinde og synshandicappede.

Jens Juel: Landskab med nordlys, 1790'erne

1/3
Jens Juel, Landskab med nordlys, 1790'erne
Den rumlige fortolkning udtrykker uendeligheden - det kuppelformede loft desorienterer og gør det svært at definere rummets form
Stemningscollage

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Det har været utrolig udfordrende at arbejde med en strategi, der i oversættelsen fra værk til rum ikke mistede fokus på den atmosfæriske karakter og den sanselige følelse. Samtidig har jeg virkelig nydt at arbejde med en arkitektur og skala, hvor taktilitet og sanselighed spiller en altafgørende rolle for brugerne og den grundlæggende forståelse. Jeg har ikke lavet projektet for at vække folks medlidenhed eller medynk med synshandicappede; for mig har det handlet om at forbedre vilkårene og tilgængeligheden af kunst for en gruppe borgere, der ellers nemt kan føle sig ekskluderet af en fælles oplevelse. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
Jeg har lært meget om mig selv og om, hvilken arkitektur der tiltaler mig; jeg går poetisk og følsomt til mine projekter og har altid mig selv 100 % med i processen.

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Min interesse er hovedsageligt inden for rum og arkitektur i den nære skala. Jeg har en ambition om at arbejde som rumarkitekt og prøve mine kompetencer af i udlandet for en tid.