Kandidat 2017: Undgå kemikalier i indkøbskurven

Dato
29.06.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Mange af de varer vi fylder i indkøbskurven nede i supermarkedet indeholder kemikalier som er skadelige for os. At undgå de farlige stoffer kræver både viden og indgående studier af varedeklarationer – noget, de færreste af os orker, når aftensmaden skal i hus. Mød designerne Melanie Povlitzki og Sofia Germani som i deres afgangsprojekt har samarbejdet med COOP Danmark om at give forbrugerne viden om de giftstoffer vi får ind via de daglige indkøb.

Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Vores afgangsprojekt ’Daily Dosage’ handler om skadelige kemikalier i dagligvarer. Gennem den mad vi spiser og de produkter vi bruger bliver vi hver eneste dag udsat for kemikalier som er farlige for vores helbred. Vi har undersøgt hvordan man allerede i supermarkedet kan hjælpe folk med at nedsætte den daglige dosis af kemikalier. Mens kunderne køber ind kan de deltage i en skattejagt, hvor de lærer noget om de skadelige kemikalier i dagligvarer og om, hvordan de kan undgå dem. Skattejagten er især rettet mod børnefamilie, så børnene allerede på et tidligt tidspunkt lærer at tage nogle sunde valg.

1/5
Sporene i skattejagten sættes op ved udvalgte varer
De står med infarød skrift og kan læses ved hjælp af den særlige lup

Hvad motiverede jer til at lave netop dette projekt?
Vi har begge to været nødt til at ændre på vores livsstil af helbredsmæssige årsager og har oplevet at det kan have en positiv effekt på kroppen at leve sundere. Det vil vi gerne dele med andre. De kemikalier vi har beskæftiget os med i projektet udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden: Mange af dem er hormonforstyrrende, hvilket betyder, at de fx kan skade forplantningsevnen, stofskiftet og udviklingen af hjernen – både hos os og vores børn. Det er umuligt at undgå de skadelige stoffer helt, men man kan gøre meget ved at ændre sine forbrugsvaner.

Hvordan tilføjer jeres projekt noget nyt til det område, I har beskæftiget jer med? 
De farlige kemikalier kan jo ikke ses og den skadelige virkning mærkes først når man har været udsat for dem i lang tid. Derfor er der ikke noget umiddelbart pres på forbrugerne for at ændre deres indkøbsvaner og de ved muligvis heller ikke, hvordan de kan undgå de skadelige stoffer. Vi gør emnet konkret og relevant for forbrugerne ved at sætte synligt fokus på kemikalierne allerede i supermarkedet. Det betyder at de kan handle på baggrund af deres nye viden og træffe oplyste valg.

Der kan også være skadelige stoffer i fx babymad

Hvor kan I forestille jer at jeres afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Vores projekt kan gøre en forskel for forbrugerne ved at lære dem noget om de usunde kemikalier og vise dem hvordan de kan undgå dem. Desuden kan det gøre en forskel for Coop og deres indsats for at udfase kemikalierne. Hvis forbrugerne begynder at kræve ’renere’ produkter, har Coop et større økonomisk incitament til at udfase kemikalierne og skabe endnu flere rene produkter. Et øget forbrugerkrav om rene produkter vil også give Coop en stærkere forhandlingsposition, når de skal forsøge at få andre producenter til at rense deres produkter for skadelige stoffer. Vi glemmer somme tider, at det i den sidste ende er os forbrugere der bestemmer hvad der skal stå på supermarkedets hylder – og ved at fokusere på forbruget kan vi ændre produktionen i en renere og sundere retning.

Hvilke metoder har I brugt for at udvikle jeres projekt? 
I arbejdet med projektet har vi brugte mange forskellige codesign-metoder. Fx arbejdede vi tæt sammen med vores eksterne partner Coop Danmark gennem hele processen – lige fra udformningen af projektbeskrivelse til præsentationen af det endelige design.

Vi inddrog også slutbrugerne af vores design – Coop-kunderne - i arbejdet. Vi gennemførte interviews, afholdt workshops, foretog observationer i Coop-butikkerne og afholdt design-arrangementer, hvor vi viste vores prototyper frem på et tidligt tidspunkt i designprocessen. 

I butikken kan kunderne deltage i en skattejagt, som informerer om skadelige kemikalier

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til og hvorfor?
Vores projekt adresserer FN’s verdensmål nummer 3 og 12.

Ifølge FN’s verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel skal vi reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af skadelige kemikalier væsentligt. Formålet med vores projekt har været at sætte folk i stand til at ændre deres forbrugsvaner og træffe oplyste valg, der mindsker deres risiko for at blive udsat for de farlige kemikalier. Vi håber at vores arbejde kan være med til at gøre det nemmere for fremtidige generationer at træffe sunde beslutninger i forhold til de skadelige kemikalier vi er omgivet af i vores hverdag.

Verdensmål nr. 12 handler om ansvarligt forbrug og produktion. De farlige kemikalier er ikke alene skadelige for menneskers helbred, de har også en negativ effekt på miljøet: De skader dyrelivet og forurener vandforsyningen. Hvis vi skal leve bæredygtigt er det helt nødvendigt at vi beskytter vores naturressourcer og sikrer at vores forbrugsmønstre har så lille en effekt på miljøet som muligt. Vi håber at kunne øge offentlighedens fokus på anvendelsen af de farlige kemikalier ved at udbrede en større viden om dem. Og ved at opfordre til mere ansvarlige forbrugsvaner kan vi kollektivt flytte efterspørgslen fra produkter med skadelige kemikalier til renere og mere ansvarlige alternativer.

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde I gør?
Melanie: For mig har det sjoveste og sværeste ved codesign været at arbejde sammen med brugerne. Det er tilfredsstillende at arbejde tæt sammen med de mennesker jeg designer til, fordi det gør projektet umiddelbart relevant – jeg ved, at mit arbejde til komme til at påvirke netop deres liv. Samtidig er det ekstremt udfordrende – når man er afhængig af andre som skal deltage i processen, bliver det svært at planlægge. Når man inviterer folk til at deltage i designprocessen, må man virkelig være fleksibel og åben over for forandringer og forslag.

Sofia: For mig er den sjoveste del af codesign at hive folk udefra med ind i designprocessen. Som de fleste designere ved, ender produkterne ofte med at blive brugt på måder man ikke lige havde forestillet sig - men ved at samarbejde med dem jeg designer for, kan jeg holde en åben dialog gennem hele processen og tage direkte hensyn til brugerne i den endelige udformning. Ved at være med i processen tager brugerne også ejerskab til projektet, og påtager sig et medansvar for at implementere det og se det udvikle sig.

Men det er også tidskrævende at involvere interessenterne i processen, og der betyder at der kan blive mindre tid til at fokusere på de sidste stadier i designprocessen, finpudsningen af projektet. Jeg har en baggrund inden for industrielt design og er lidt af en perfektionist – så for mig er det helt klart det vanskeligste ved codesign.

Kan I se udviklingsmuligheder i jeres afgangsprojekt?
Vi kan helt klart se nogle muligheder for en videreudvikling af projektet. Da vi præsenterede det færdige projekt for Coop, var der mange af medarbejderne som ønskede at gå videre med projektet og udvikle det endnu mere. Vi har fået positiv feedback, ikke kun på det endelige resultat, men også på hele designprocessen, og vi har i hvert fald fået vist, at det designere kan er relevant for en stor kommerciel virksomhed som Coop.

Hvad oplever I er jeres største styrke som færdiguddannede designere fra KADK?
Melanie: Min største styrke som designer fra KADK er min alsidighed: Jeg kan arbejde inden for mange forskellige kontekster og jeg ved, at mine evner og metoder inden for design kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Gennem min uddannelse i codesign har jeg arbejdet med ”rigtige udfordringer og rigtige samarbejdspartnere”, og det betyder, at jeg er blevet god til at udforme mine egne designprogrammer i stedet for at designe ud fra en fast projektbeskrivelse med et på forhånd defineret problem: Evnen til at forblive nysgerrig, fokusere på udækkede behov og stille spørgsmål i stedet for at springe direkte ud i en løsning giver mig som designer en meget bredere vifte af potentielle projekter. Lige meget hvilken opgave jeg giver mig kast med, vil jeg være i stand til at finde frem til de områder, hvor jeg kan bidrage med en designløsning.

Sofia: Min største styrke som designer har jeg opnået via KADK’s codesign-tilgang, hvor man samarbejder med eksterne partnere og rigtige mennesker. At lære at bruge empatien i designprocessen har sat mig i stand til at designe endnu mere relevante produkter, som folk virkelig kan bruge. Ved at bygge bro mellem den akademiske verden og industrien kan man desuden gøre projekterne både innovative og relevante at producere. Derudover har KADK’s struktur og faciliteter givet mig mulighed for at forbedre og udvide mine færdigheder- adgangen til alle mulige forskellige værksteder er et privilegium, som jeg i høj grad vil savne, når jeg er færdiguddannet.

Hvor ser I jer selv professionelt om fem år?
Melanie: Om 5 år håber jeg, at jeg arbejder som codesigner inden for folkesundhed. Gennem hele min uddannelse har jeg haft stærkt fokus på livsstilssygdomme og forbyggende sundhedspleje. Fremover vil jeg gerne integrere min designpraksis med min viden om og interesse for ernæring, sundhed og det offentlige rum. Desuden er jeg meget interesseret i designaktivisme, og jeg håber at kunne bruge codesign til at etablere mere demokratiske processer på alle områder i samfundet.

Sofia: Om 5 år håber jeg, at jeg arbejder som codesigner på projekter der handler om social ansvarlighed inden for sundhed, uddannelse og offentlige rum med særligt fokus på børn. I de seneste 8 år har jeg fokuseret på design til børns udvikling og uddannelse. Børn skal have mulighed for at få direkte indflydelse på udformningen af verden, så de får frihed til vokse op uden at skulle tilpasse sig de voksnes.