Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2017: Zero waste – better taste!

Dato
14.08.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Bæredygtighed og læder går kun sjældent hånd i hånd; når man producerer accessories og tasker sker det typisk med et stort materialespild – og alt for mange trendy impulskøb ender efterfølgende på bunden af skabet. Mød designer Lea Adelsten Olsen, som i sit afgangsprojekt har skabt en serie smukke lædertasker – produceret med et minimum af materialespild og med et langtidsholdbart look.  

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt hedder 'Disconnected', og er en kollektion af eksklusive skindtasker med fokus på bæredygtighed.

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Jeg ser en stigende tendens i samfundet til, at vi på grund af hurtigtskiftende trends hele tiden køber nyt for at være på forkant med moden. Det store forbrug ser jeg som et problem af flere årsager: Dels genererer vi forbrugere et bjerg af kasseret tøj og accessories, som enten er blevet yt eller er af for ringe kvalitet til at blive brugt mere end få gange. Dels skaber de store modevirksomheder enorme mængder af affald når de producerer deres varer – affald som er skadeligt for miljøet. 

Jeg har derfor valgt at inddrage bæredygtighed i mit projekt på flere niveauer ved både at tage stilling til, hvordan jeg kan skabe produkter som holder længere en blot én sæson, og samtidig have fokus på, hvordan jeg kan minimere spild og dermed affald i produktionen af mine produkter.

Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt, du har beskæftiget dig med?
Læderaccessories er typisk forbundet med et stort spild i produktionen. Faktisk er det helt normalt at producenten kasserer 40-50 % af skind på grund af fejl og ujævnheder i overfladen og på grund af fraklip mellem de enkelte mønsterdele.

I mit afgangsprojekt har jeg fokuseret på, hvordan man kan reducere dette spild betragteligt. Det har jeg blandt andet gjort ved at arbejde med principper inden for ’Zero Waste Pattern Cutting’ - helt konkret har jeg gjort brug af en metode kaldet ’Geo Cut’ som går ud på at alle mønsterdele består af enten rektangler eller trekanter, der kan placeres direkte op og ned af hinanden som et slags puslespil. På den måde har jeg elimineret al spild mellem de enkelte mønsterdele.

Derudover har jeg indsamlet alle rester fra skindets ujævne kanter for at anvende disse til små accessories, hangtags, labels og stropper til lynlåse i taskerne.

Udover at arbejde med minimering af spild, har jeg haft fokus på at skabe et unikt udtryk til mine tasker gennem udsmykning, materialesammensætninger og farvevalg. Jeg har blandt andet udviklet en række prints, som jeg har trykt på mine skind ved hjælp af forskellige printteknikker og udsmykket forskellige dele af taskerne med disse. 

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
For at gøre mit projekt mere virkelighedsnært har jeg indgået et samarbejde med ECCO, som både har være så venlige at hjælpe mig med materialer og med produktionen af mine produkter. Derudover har de vejledt mig i, hvordan funktionerne i taskerne udføres bedst, og hvordan man kan arbejde med de forskellige skind. Jeg har også haft en aftale med Kvadrat, som har sponsoreret visse materialer i min kollektion – materialer som fungerer rigtig godt i samspil med skindene fra ECCO.

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig evt. til og hvorfor?
Mit projekt relaterer til FN's verdensmål 8 og 12 som begge har fokus på bæredygtig produktion. Verdensmål 12 har ligeledes fokus på et ansvarligt forbrug, hvilket jeg har gjort mig mange overvejelser om undervejs i dette projekt.

Jeg har ønsket at skabe en kollektion af tasker og accessories, som ikke er trendbaseret og som er udført gode kvalitetsmaterialer, der holder over en lang årrække. Min forhåbning er, at dem som køber mine produkter vil passe på og anvende dem i lang tid. 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Jeg kan godt lide at arbejde konceptuelt og Zero Waste-metoden er et fedt dogme at arbejde med, da det kan resultere i nogle spændende silhuetter, som jeg ellers ikke ville have tænkt mig til. Til gengæld har jeg været begrænset i forhold til formen, da jeg fx ikke har gjort brug af runde former. Det synes jeg dog ikke gør noget for mit projekt, da jeg har fulgt en klar rød tråd som skinner igennem hele kollektionen.

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Jeg ser masser af job- og udviklingsmuligheder i mit afgangsprojekt. Bæredygtighed er et tema, som får mere og mere fokus i medierne: Vi bliver nødt til at ændre i vores forbrug og produktionsformer for ikke at ødelægge vores planet. Det er naturligvis noget virksomhederne også begynder at reagere på, og det vil derfor være relevant at ansætte en nyuddannet designer som har nogle nye ideer i forhold til, hvordan man kan arbejde bæredygtigt. 

Derudover er min metode ret håndgribelig - det kræver ikke det store tekniske apparat at arbejde med Zero Waste og en langtidsholdbar æstetik, i modsætning til hvis man fx skal genanvende gamle tekstiler i produktionen af nye varer. Det er derimod noget som foregår i selve designprocessen af det enkelte produkt.

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg er meget åben over for hvad der skal ske i fremtiden. Om 5 år kan jeg både se mig selv i en større modevirksomhed med ansvar for prints og accessories, men jeg kan også sagtens forestille mig at jeg starter egen virksomhed op. Det kan være svært at slå igennem i modebranchen både som arbejdstager eller som selvstændig. Jeg håber på at få lidt mere afklaring i forhold til hvad der skal i ske i løbet af de kommende måneder, hvor min plan er at få skabt kontakt til forskellige virksomheder og eventuelle leverandører.