Kandidat 2018: Arkitektur i lokalsamfundets tjeneste

Dato
13.02.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Hvordan kan man bruge arkitekturen til at gøre en positiv forskel for et lokalsamsamfund i Zimbabwe? Mød arkitekt Anne Rakel Almås som i sit afgangsprojekt har tegnet et sundhedscenter og forsamlingshus, der skal være med til at øge kendskabet til HIV, være et trygt hjem for forældreløse børn og et aktivt forsamlingshus for hele lokalsamfundet. 

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Jeg har udviklet et bæredygtigt design til et sundheds- og forsamlingshus i Zimbabwe.

Huset skal være med til at øge kendskabet til HIV, reducere antallet af nye smitteoverførsler og mindske stigmatiseringen af dem, som lever med sygdommen. Desuden skal centeret være hjem for og give omsorg til børn og unge som er forældreløse som følge af HIV og AIDS. Udover at være et sundhedshus, skal det også være et forsamlingshus hvor lokalsamfundet kan samles til forskellige sociale begivenheder. Huset skal opleves som en tryg og fordomsfri zone for alle dem som opholder sig i det.

1/3
Visualisering
Visualisering
Visualisering

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
I 2015 besøgte jeg Zimbabwe og det gjorde stærkt indtryk på mig. I 2016 brugte jeg derfor et semester på at tegne og bygge en skolebygning til børn i Chizungu-skolen i landdistriktet Wedza i Zimbabwe. Projektet gav mig mange nyttige erfaringer og udfordringer, lige fra at søge sponsormidler, skitsere og projektere, til at være projektleder på byggeprocessen frem til bygningens officielle åbning. Det inspirerede mig til at arbejde videre inden for samme felt. HIV og AIDS er et stort sundhedsproblem og hovedårsagen til børnedødelighed i Afrika, og det gav god mening for mig at fokusere på netop det område.

I 2016 fik Anne Rakel Almås bygget to klasseværelser i Zimbabwe

Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt eller område, du har beskæftiget dig med?
Det, som måske skiller sig ud ved mit afgangsprojekt er at formgivningen bestemmes af nogle helt andre forhold end dem, vi er vant til i Norden: Det politiske, det sociale, det kulturelle, det klimatiske og det økonomiske er med til at bestemme bygningens form, funktion og udtryk. Samtidig er mange af bygningens konstruktionsmæssige detaljer blevet bestemt af den lokale byggeskik, de tilgængelige materialer og ressourcer og de lokales kompetencer.

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg ville lave en bygning som kan give noget tilbage til lokalbefolkningen: Udover medicinsk behandling og viden skal den skabe arbejdspladser og økonomi ved at involvere de lokale i byggeprocessen og i størst mulig grad bruge lokale materialer og ressourcer. Arbejdet kan være med til at give de lokale ny viden om bæredygtig arkitektur, og kan potentielt fungere som inspiration for fremtidigt byggeri.

Plan

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Jeg har sat mig ind i forskellige organisationers arbejde mod HIV og AIDS. Organisationer som UNAIDS, Avert og CIFF arbejder med at sprede viden og give den afrikanske befolkning adgang til medicin og behandling. De har i løbet af de sidste år opnået gode resultater med deres arbejde, og min bygning er tænkt som en forlængelse af deres arbejde. Jeg har studeret de lokale vejr- og klimaforhold for at bestemme bygningens orientering og form – og så har min erfaring fra tidligere med at bygge i Zimbabwe også været et vigtigt fundament for projektet.

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til og hvorfor?
Jeg har arbejdet med to af FN’s verdensmål:
Nr.3: Sundhed og trivsel – HIV-centerets formål er at tilbyde medicinsk behandling til HIV-smittede, afværge nye smitteoverførsler og samtidig øge levestandardsen og trivslen for dem, der er smittede med HIV og AIDS. 

Nr. 11: Bæredygtige byer og samfund: Afgangsprojektet indgår i FN’s verdensmål om bæredygtige byer og lokalsamfund. Punkt 11c går ud på at støtte de mindst udviklede lande, blandt andet gennem finansiel og teknisk bistand til at konstruere bæredygtige og robuste bygninger med brug af lokale materialer. Sundhedscenteret opfylder disse krav, da det både socialt, teknisk og økonomisk er bæredygtigt.

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde du gør?
Det bedste ved at bygge for lokalsamfundene i Zimbabwe er, at det er en utrolig givende proces. I mit forrige projekt blev jeg mødt af en enorm iver og taknemmelighed, fordi de to klasseværelser jeg byggede, betød meget for børnenes skolegang: Før blev de undervist i en garage.

Det værste er nok de utallige udfordringer som kan opstå i processen: politiske, kulturelle, økonomiske og ressourcemæssige. Til trods for at materialer og ressourcer er lokalt tilgængelige, kan der alligevel opstå praktiske problemer: tørke og mangel på vand, ødelagt maskineri, punkterede dæk osv. Generelt er det vanskeligt at overholde tidsfristerne i byggeprocessen, når der ofte opstår problemer af den art samtidig med at lokalbefolkningen kører på ”African time”.

Jeg har mange gange undervejs revet mig i håret af frustration, men til gengæld har det aldrig været kedeligt!

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Mit mål har fra starten været at jeg vil gå videre med mit afgangsprojekt og få det realiseret. Det er ganske vist et større projekt end de to klasselokaler jeg byggede for to år siden, men med den erfaring jeg har og den lidenskab jeg har for mit fag tror jeg på at det nok skal lykkes mig at indsamle tilstrækkelige midler til at realisere en prototype af mit projekt.

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt/designer fra KADK?
De første tre år af mit studie arbejdede jeg i stor skala, og på kandidatdelen har jeg arbejdet helt tæt på detaljerne, lært hvad bygningerne er bygget op af, og i meget større grad fokuseret på materialitet og stoflighed. Jeg tror at det at have arbejdet med to skalaer giver mig en bred forståelse for arkitektur, både i en kontekstmæssig sammenhæng og i en konstruktionsmæssig detaljering.

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Med den lidenskab jeg har for den afrikanske arkitektur og kultur, håber jeg at jeg om 5 år stadig arbejder med udvikling af lokalsamfund på det afrikanske kontinent. Men jeg ved af erfaring at meget kan ændre sig på fem år.