Kandidat 2018: Byrummet som en åben scene

Dato
24.09.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Byerne vokser – og med et stigende antal beboere, stiger også behovet for en gennemtænkt brug af byens rum. Og netop byens rum kan spille en væsentlig rolle, når man ønsker at involvere forskellige borgergrupper i byens udvikling. Mød arkitekt Marie Goodstein som i sit afgangsprojekt lavede et nyt urbant landskab i Los Angeles – noget, hun gjorde så godt at hun fik et VOLA-legat for det.

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Projektet ’Et scenisk landskab i Los Angeles - en skalaløs strategi’ har til formål at skabe et nyt scenisk landskab i downtown, Los Angeles - en bydel, som efter mange års forsømmelse har oplevet en kæmpe opblomstring. Landskabet ligger som en integreret plads i byens enorme grid-struktur, og skal være et nyt kulturelt og socialt samlingspunkt – en scene for en masse forskellig aktivitet og interaktion, og hvor det lokale liv kan udspille sig.

1/3
Amfi-marked
Marked
Trappe-amfi

Samtidig er mit projekt en form for case study, da det udspringer af det jeg kalder en skalaløs strategi: en arkitektonisk arbejdsgang, som jeg udviklede inden jeg valgte site og program.

Projektet bevæger sig gennem en udviklende fase, som handler om den skalaløse strategi og dernæst en udøvende og afprøvende fase, hvor jeg bruger den strategi som et værktøj til at frembringe det sceniske landskab i Los Angeles. 

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Jeg var motiveret af min fascination af Los Angeles - på godt og ondt. Jeg har tidligere boet og arbejdet i byen i en længere periode i forbindelse med et praktikophold. Los Angeles er en utroligt spændende og kompleks der har en meget stærk global identitet i kraft af den enorme filmindustri som byen huser. Byen og dens arkitektur er en form for manipulerbar ramme for historiefortælling og iscenesættelse.

Det fik mig til at overveje, hvordan jeg kunne arbejde med en mere lokal arkitektonisk identitet, der etablerer en ny form for iscenesættelse af byen, som styres af lokalbefolkningen – de mennesker som rent faktisk bor og lever i Los Angeles.       

1/3
Aften
Aften
Aften

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
En stor del af mit projekt har netop været at udvikle en metode som jeg efterfølgende har omsat til arkitektur. Jeg har formuleret metoden med inspiration fra samfunds- og naturvidenskaben. Jeg har bl.a. været meget fascineret af, hvordan biologer prøver at forstå deres materiale indefra og ud, igennem udtagelse af biopsier. Disse vævsprøver kan belyse en række komplekse processer, som rækker langt ud over den enkelte vævsprøve.

Jeg har omsat denne videnskabelige metode til et arkitektonisk værktøj, som jeg har brugt i mit studie af Los Angeles og i mine overvejelser om, hvordan lokale miljøer kan være nøglen til at forstå den globale kontekst de er en del af.

De offentlige byrum i de hastigt voksende storbyer rundt omkring i verden skal bl.a. medvirke til, at befolkningen på tværs af alder, køn og race inddrages og involverer sig i byens udvikling.
Marie Goodstein

Det har været utrolig vigtigt for mig at give tid og plads til den udviklende og metodiske fase, for det er der jeg udvikler mig mest som arkitekt.

I min præsentation af projektet har jeg formidlet udviklingsfasen på lige fod med den færdigtegnende arkitektur: Det er ikke nødvendigvis kun det endelige resultat som er interessant og givende, når man beskæftiger sig med arkitektur.

Plan

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur/design på den måde du gør?
Den sjoveste OG den sværeste del af mit arbejde er den undersøgende metodiske proces, der går forud for det færdige projekt. Jeg lader mig altid rive med når jeg går i gang med et nyt projekt.

Jeg får en masse idéer og stiller mange “store” spørgsmål og krav til mig selv som arkitekt. Det er altid en udfordring for mig at sortere fra og anerkende at ét enkelt projekt ikke kan eller skal rumme alt på en gang. Det er til gengæld den bedste følelse når alting falder på plads og jeg har fundet mit greb og kan fordybe mig totalt i projektet.   

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet arkitekt fra KADK?
En af styrkerne ved at have studeret på KADK knytter sig uden tvivl til mit studie på kandidatprogrammet Arkitektur, Rum og Tid, hvor jeg har lært tænke arkitekturfaget som en del af et større kunstnerisk og filosofisk felt, og samtidig har lært at undersøge, konkretisere og præcisere mine projekter gennem et væld af forskellige medier og metoder. 

Som færdiguddannet arkitekt står jeg med en evne til at arbejde i en både meget kreativ og undersøgende proces, men samtidig også være i stand til at stille skarpt og formidle mine projekter, så de arkitektoniske pointer står klart frem og visuelt fremstår som en sammenhængende fortælling.   

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Professionelt er jeg er åben for at alt kan ske – men jeg håber selvfølgelig at jeg stadig arbejder med arkitekturfaget som en del af et større kunstnerisk felt, og at jeg fortsat kan bruge mine kompetencer i et miljø, der er åbent for at diskutere og forstå arkitektur som et værktøj til at stille kritiske spørgsmål og tænke anderledes.