Kandidat 2018: Fremtidens bæredygtige tekstiler skal laves af hamp

Dato
12.09.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Mode- og tekstilindustrien trækker store veksler på miljø og natur: Dyrkning og forarbejdning af bomuld kræver store mængder vand og sprøjtegift. Det er derfor vigtigt at satse på andre materialer, hvis vi vil skubbe tekstilproduktionen i en mere bæredygtig retning. Mød tekstildesigner Tanja Kirst som i sit afgangsprojekt har arbejdet med hamp som et muligt alternativ til den miljøbelastende bomuld. 

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
I mit afgangsprojekt 'RE: thinking hemp' har jeg beskæftiget mig med hamp som et bæredygtigt alternativ til fremstilling af tekstiler. Hamp har et stort udbyttepotentiale og hele planten kan udnyttes til fødevarer og medicin. Den måde man producerer tekstiler på i dag er stærkt miljøbelastende, da dyrkning og produktion af bomuld kræver et stort forbrug af sprøjtegifte og vand. 

Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Jeg har arbejdet med hampegarner i håndvævede konstruktioner siden 2015, og har tidligere haft et virksomhedssamarbejde med designer Rachel Kollerup. Hun introducerede mig for projektet "Bæredygtige hampetekstiler", som skal bane vejen for en reel nordisk produktion af bæredygtige tekstiler af slidstærke højkvalitets metervarer baseret på hampefibre. Projektgruppen består af Teknologisk Institut, Rachel Kollerup, Kvadrat, Advance Nonwoven, Vittenbjerggård og Møllerup Gods og er ledet af seniorkonsulent på Agrotech Bodil Pallesen. Med inspiration fra dette projekt har det været min intention at undersøge mulighederne for at producere industrielt vævede tekstiler lavet af hampegarner, hvor både produktion og dyrkning af hampen finder sted inden for Europa.

Hvordan tilføjer dit projekt noget nyt til det felt du har beskæftiget dig med?
I dag forbinder mange hampetekstil med en grov, mat og ru kvalitet. Det har været mit mål at skabe hampegarn der er mere tiltalende og delikat, bl.a. ved at arbejde med farvevalg og overordnet design af de vævede tekstiler. 

Jeg har arbejdet med lys som inspiration for at skabe kontrast til hampens matte overflade. Dette har jeg gjort med et optisk vævningssystem, hvor jeg har skabt nuancer og gradueringer ved hjælp af trådene på væven. De vævede tekstiler integrerer og kommunikerer med lyset fra omgivelserne i overfladen af ​​det vævede hampegarn – og afhængigt af lysindfald og afstand ændrer tekstilet karakter. 

Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Jeg har et ønske om at forbedre og bidrage til en mere bæredygtig tekstilindustri. Hamp er en god fiber, som har potentiale til at erstatte bomuld i tekstilproduktion: Hvor bomuld udpiner jorden, har hampeplanten lange stærke rødder som kan forbedre jordstrukturen. Hampplanten tilfører næringsstoffer til jorden, og kan dyrkes på den samme mark i flere år uden nogen form for gødning. På den måde reducerer den jordtab og bekæmper erosion. Samtidig kræver hamp kun sjældent kunstvanding, modsat bomuld der har et meget højt forbrug af vand. 

Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Den overordnede metode i mit afgangsprojekt bærer præg af at være et feltarbejde, hvor jeg undersøger mulighederne for at anvende hamp til tekstilanvendelse. Jeg har derfor været i kontakt med Bodil Pallesen fra Teknologisk Institut, ligesom jeg også har haft kontakt med projektets andre parter, heriblandt Kvadrat og Møllerup Gods. Jeg har samtidig skabt mulighed for at få mit projekt industrielt produceret, i TextielLab i Tilburg, hvor projektet er blevet udvalgt til at blive udviklet og i tekstilvirksomheden Tessitura Taborelli, der ligger i Como i Italien. 

Da jeg har valgt at involvere og etablere kontakt til både fagfolk, landmænd og tekstilproducenter både i ind- og udland har en stor del af mit afgangsprojekt også handlet om projektledelse, og om hvordan jeg som tekstildesigner kan arbejde på tværs af forskellige fagligheder. 

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Den sjoveste del er opstartsfasen, hvor idéerne kan få frit løb og jeg tillader mig selv at tænke store og urealistiske tanker. Da jeg begyndte at tale med venner og familie om mit hampeprojekt, mødte jeg skepsis i starten. Jeg fik kommentarer som: ”Kan man så ryge dine tekstiler?”, ”Skal du væve kartoffelsække og lave reb?” eller ”Tror du ikke at det kommer til at ligne hippietøj?”. 

Det blev en drivkraft til at overraske og give hamp et helt nyt image. Jeg ville fortælle en helt ny historie og skabe et visuelt udtryk i hampegarner, der ikke er set før. Det er sådan et øjeblik, der er det sjoveste. Når jeg sætter mig for noget, en mission, og derefter beslutter at gøre alt hvad jeg kan for at realisere den. 

Den sværeste del er at virkeliggøre drømmen og missionen - især når man tænker stort. Jeg bruger en masse tid på at kontakte producenter og virksomheder. Det kan godt være lidt grænseoverskridende i starten. Men omvendt er det også spændende at kaste en masse bolde op – og så bliver det lidt sjovere at tjekke mails i takt med at projektet finder sin form. 

Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Jeg har allerede mødt stor interesse og er faktisk i gang med et samarbejde, som jeg ikke kan løfte sløret for endnu, hvor jeg med afsæt i mit afgangsprojekt skal designe og udvikle en vævet tekstilkollektion af boligtekstiler, der skal produceres til efteråret hos den italienske tekstilvirksomhed. Samtidig ved jeg, at den nuværende produktion af tekstiler ikke kan fortsætte som den gør. Det er derfor en nødvendighed at arbejde med nye mere bæredygtige alternativer og produktioner.

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Jeg har lært at være kritisk og detaljeorienteret i min designproces. På tekstildesign nørder og diskuterer vi farver, nuancer og det taktile ned til mindste detalje. Jeg har også lært processen i at arbejde fra en idé til et færdigt produkt og alt hvad det indebære. Og så har jeg lært at arbejde realistisk. På min kandidat har jeg været i praktik hos to forskellige tekstilproducenter i udlandet, hvor jeg har lært, hvordan en produktion fungerer. Jeg har også lært at kommunikere mine kreative tanker og idéer i et fagligt sprog, de forstår i industrien. 

Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde med bæredygtighed og nye materialer og æstetikker. Det kunne være interessant at arbejde med andre materialer som fx tang eller mælkeprotein til tekstilanvendelse og være med til at skabe flere nye og bæredygtige materialer. 

På nuværende tidspunkt arbejder jeg på mine første jobs som freelance tekstildesigner, samtidig med at jeg arbejder i tekstilvirksomheden Kvadrats showroom. Om fem år har jeg et par års erfaring med at arbejde i virksomhed, hvor jeg sideløbende arbejder med mine egne freelance opgaver og projekter.