Kandidat 2019: Pakker skal hentes på metrostationen

Dato
05.08.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Vi handler på nettet som aldrig før, men ikke mange af os tænker på den detaljerede logistik som ligger bag de pakker, vi henter i den lokale pakkeshop. Vores indkøb giver tung transport og forurening i byerne – en udfordring for bl.a. København, som vil være CO2-neutral i 2025. Mød arkitekterne Jana Possehn og Meggan Collins som i deres afgangsprojekt udnytter metroen til bæredygtig pakkelevering.  

Hvad handler jeres afgangsprojekt om?
I takt med at vi køber flere og flere ting på nettet, får transportfirmaerne et stadigt større behov for lagerplads. Før i tiden lå lagerbygninger og pakkehubs i udkanten af byerne, men gennem de senere år er de rykket tættere på forbrugeren og længere ind i bykernen, hvilket betyder mere tung trafik og øget forurening. Vores projekt kritiserer den udvikling, og undersøger hvordan vores voksende forbrug og det stigende antal lagerhaller kan generere en samfundsændring og en mere bæredygtig struktur for Københavns distributionssystem. Ved at bruge det eksisterende metronetværk til distribution af pakker, kan man nedbringe lastbilkørslen og dermed reducere CO2-udledningen i byen. 

Hvordan tilføjer jeres projekt noget nyt til det felt eller det område, I har arbejdet med?
Logistikindustrien er så optaget af at skabe de optimale forhold for deres forretning, at miljøpåvirkning og arkitektonisk kvalitet glider i baggrunden. Det er nødvendigt at ændre fokus på dette område. 

Vores projekt har to ’ben’:

For det første ser vi på, hvordan on-demand-samfundet kan understøttes af en mere grøn infrastruktur. I dag fokuserer transportfirmaerne på, hvordan de kan komme hurtigere ud til kunderne, og placerer store lagerbygninger inde i byerne, hvilket skaber både trængsel og forurening. Vi har arbejdet med at finde en smartere og CO2-besparende måde at transportere pakkerne det sidste stykke fra lagerhal til forbruger på.  

For det andet har vi arbejdet med lagerbygningens arkitektur, og dens rolle i en globaliseret verden. Hvorfor ikke sørge for, at de lagerfaciliteter man bygger, har nogle arkitektoniske aspekter, som giver noget tilbage til samfundet? Vi har udforsket, hvordan arkitekturen kan forskønne landskabet i byen og fungere som et aktivt bindeled mellem bydelene, frem for at være en barriere, der kiler sig gennem byen. 

Bruger man metrotog til at bringe pakker ud i ydertimerne, kan det spare København for mange lastbiler og megen CO2-udledning

Hvad motiverede jer til at lave dette projekt?
Siden slutningen af 1970’erne har vi forbrugere vænnet os til at kunne få hvad som helst, når som helst – og tænker ikke over den komplekse logistik, der ligger bag ethvert køb på nettet. Dette ’on-demand’-samfund var vores hovedfokus. Vi blev meget fascinerede af de processer, der foregår bag kulisserne, og af, hvordan vores forbrugsvaner har en stor miljømæssig effekt på planeten. 

En pakke-hub for enden af metrolinjen kan bruges til at binde bydele sammen og tilfører byens rum kvalitet.

Hvordan og for hvem forestiller I jer, at jeres projekt kunne gøre en forskel?
Ved at reducere den CO2-udledning, der skyldes stærk trafik af biler og lastbiler, kan projektet hjælpe København med at nå sit mål om at blive CO2-neutral. 

Hvilke metoder har I brugt i processen med at udvikle jeres projekt?
Logistik er et kompliceret område, og derfor gik vi i dialog med så mange personer på feltet som muligt, ikke kun for at gøre projektet troværdigt, men også for at kunne lave realistiske løsningsforslag. 

Martin Andersen, regional direktør for Amazon Delivery i Tyskland, forklarede os om forsyningskæden fra lager til hjem og fortalte os om størrelsen på og programmeringen af deres eksisterende logistiske lagre. Det var uvurderlige oplysninger som gjorde det muligt at lave en grundig analyse af infrastruktur-byggerier i landområder. 

Marc J. Jørgensen, chefkonsulent for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, fortalte os om metroens kapacitet og fremtidige udvidelser og desuden om potentielle tomme områder i bymidtens metro. 

Jana og Meggans transportløsning udnytter det eksisterende metrosystem til udbringning af pakker.

Hvilke af FN’s verdensmål hænger jeres projekt sammen med?
Vores projekt hænger direkte sammen med tre af verdensmålene. 

Det første er nr. 9: Industri, innovation og infrastruktur, fordi projektet har et stærkt fokus på brugen af den eksisterende infrastruktur, især i strategisk forstand. 

Det andet er mål nr. 12: Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion. Det var et meget vigtigt mål for os, fordi vi mennesker alt for ofte er blinde for de industrielle processer, der ligger bag vores livsstil. 

Det tredje er mål nr. 13: Klimabeskyttelse. De sidste kilometer i transporten af varer er de mindst effektive, mest tidsrøvende og mest forurenende led i hele forsyningskæden. Vi så dette projekt som en mulighed for at udforske et nyt potentielt netværk, som ville forbedre miljøpåvirkningen. 

Ser I nogen udviklingsmuligheder i jeres projekt?
Vi leder bestemt efter måder at udvikle projektet yderligere på. Vi arbejder på en præsentation, som skal vises til Københavns kommune, og vi er også i kontakt med Metroselskabet med henblik på at vise dem det potentiale, som metroens eksisterende infrastruktur har – især som et redskab til at transportere varer rundt i byen. 

1/2
Lokaler med naturligt lysindfald giver et bedre arbejdsmiljø

Hvad er det sjoveste, og hvad er det sværeste ved at arbejde med arkitektur på den måde, I gør?
Det sværeste er at beskæftige sig med et abstrakt samfundstema og gøre det til noget håndgribeligt, hvad enten det er en strategi, arkitektur eller begge dele. 

Som arkitekt er det altid sjovt og udfordrende at udforske andre områder og bevæge sig ud over ’den byggede form’. Det giver os en bredere forståelse for mange andre fagfelter, og det er med til at gøre vores arkitektur bedre og mere realistisk. 

Hvad er jeres største styrke som uddannede arkitekter fra KADK?
Den største styrke vi har opnået gennem uddannelsen på KADK er at kunne omsætte et stærkt forskningsfundament til et overbevisende arkitekturprojekt. 

Hvor ser I jer selv professionelt om fem år?
Vi vil begge gerne arbejde med arkitektur i en bredere samfundsmæssig forstand – og særligt med, hvordan arkitekturen kan være med til at generere en forandring. Vi er åbne over for alt, hvad projektet må bringe med sig!