Kandidat 2019: Sikring mod vand giver nye naturoplevelser

Dato
02.07.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Klimaet er under forandring, verdenshavene stiger og i fremtiden skal vi vænne os til voldsommere vejr med flere og højere stormfloder. Bor man på fladt land tæt ved havet, er stormflodssikring ikke noget man tager let på. Mød arkitekterne Felicia Laugesen og Maria Holst, som i deres afgangsprojekt har tegnet et sikringsanlæg, der både skal beskytte Amager mod stormflod, men også give plads til nye rekreative naturoplevelser i området.  

Hvad går jeres afgangsprojekt ud på?
Vores afgangsprojekt hedder ’Mens vi venter’ og er et sikringsanlæg, der skal beskytte området Aflandshage på sydspidsen af Amager mod et stigende antal stormfloder. Kraftige stormfloder er fortsat sjældne, men set i lyset af klimaændringer og stigende havvandstand er vi nødt til at etablere sikringsanlæg der kan beskytte os mod vandet. Det er et nødvendigt teknisk anlæg – en ny type forsvarsværk mellem menneske og natur – men vi har samtidig fokuseret på at sikringsanlægget også skal tilføre rumlige og landskabelige kvaliteter til området. 

1/3
Aflandshage, Vestamager
Siteplan

Hvad motiverede jer til at lave netop dette projekt?
Man kan ikke forudsige om der kommer en stormflod i morgen, om 500 år eller aldrig, men rundt om i landet bliver der lavet omfattende foranstaltninger for at sikre sig mod stormflod, hvilket påvirker landskabet betydeligt. Det er vigtigt at der bliver taget stilling til, hvad det gør ved landskabet, når man etablerer et sikringsanlæg. Det kan og bør være mere end en praktisk foranstaltning - er der et potentiale i sikringsanlæggene som vi kan udnytte, mens vi venter på vandet?

Hvordan tilføjer jeres projekt noget nyt til det område, I har beskæftiget jer med? 
Stormflodssikring langs de danske kyster sker på kommunalt plan. Det betyder, at der bliver lavet lokale løsninger på en udfordring, som strækker sig på tværs af kommunegrænser. Sikringsniveauet og dermed anlæggets størrelse afhænger af kommunens økonomi, prioritering og indbyggernes holdning til et kommende sikringsanlæg: Mange kommuner er tilbageholdende med at lave store anlæg, da de er både dyrere og mere omfattende end mindre anlæg med et lavere sikringsniveau. Desuden er mange indbyggere bange for, at et stort anlæg ødelægger områdets landskabelige kvaliteter – for eksempel ved at blokere for havudsigten.

Vi har lavet et forslag til et stort anlæg med et forholdsvist højt sikringsniveau for at vise, at det store anlæg har nogle potentialer og muligheder, som de mindre og mere ’usynlige’ sikringsanlæg ikke har.

Murens opbygning

Hvor forestiller I jer at jeres afgangsprojekt kunne gøre en forskel?
Projektet er først og fremmest en stormflodssikring, som beskytter Dragør, Tårnby og resten af Amager mod oversvømmelse ved en stormflod. Men derudover tegner sikringsanlægget en ny bevægelse gennem landskabet. Ved at bevæge sig ad stier oven på diget eller langs sikringsanlæggets mure kan man få et nyt blik på områdets fredede natur. Området har en særegen natur med fuglereservat, strandenge og Kongelunden, som tidligere har været svært tilgængelige. Vores anlæg kan være med til at åbne området op for besøgende samtidig med, at man tager hensyn til den fredede natur. 

På et generelt plan kan projektet være med til at vise at sikringsanlæg kan have et rumligt potentiale - og at et højt sikringsniveau og et stort anlæg ikke nødvendigvis er negativt for et område. Desuden håber vi, at projektet påpeger vigtigheden i at planlægge og formgive sikringsanlæg med udgangspunkt i det lokale landskab og stedets iboende kvaliteter.

Bastion 6
Port

Hvilke metoder har I brugt for at udvikle jeres projekt?
For at kunne kvalificere vores program har vi været i dialog med lokale aktører i området, samt med Dragør kommune for at forstå deres overvejelser omkring stormflodssikring. Vores projekt tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af ingeniørvirksomheden Niras, og i deres tekniske anbefalinger til opbygning af diger og sikringshøjder. Endeligt har vi været i dialog med Gyldensteen Strand, et område på Fyn, hvor man forsker i betydningen af at lade marker blive overskyllet af havvand. Det har vi brugt til bedre at forstå forskningspotentialet ved landskaber som bliver påvirket af saltvand.

Hvilke FN-mål relaterer projektet sig til?

Mål nr. 13: Klimaindsats
Projektet har især fokuseret på følgende delmål:
13.1 Styrke modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande. 
13.3 Forbedre undervisning, viden, og den menneskelige og institutionelle kapacitet til at modvirke, tilpasse og begrænse skaderne samt tidlig varsling af klimaændringer.

Mål nr. 15: Livet på land
Projektet har især fokuseret på følgende delmål:
15.1 Inden 2020, sikre bevarelse, genoprettelse og bæredygtigt brug af økosystemer på land og i ferskvand, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
15.5 Tage omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelsen af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.

Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med arkitektur på den måde I gør?
Både det sjoveste og sværeste ved vores arbejde med projektet, har været at tage udgangspunkt i en meget teknisk løsning og tillægge den nye kvaliteter. Projekter af denne type bliver ofte overladt til andre professioner - fx ingeniører - hvorfor en del kvaliteter og potentialer ofte går tabt, og det har netop været sjovt at gentænke mulighederne for et stort, nødvendigt anlæg. Samtidig har det også været udfordrende at skulle forholde sig til de tekniske begrænsninger, som et sådant anlæg nødvendigvis indeholder. 

Hvad oplever I hver især er jeres største styrke som færdiguddannede arkitekter fra KADK?
Maria Holst: Det, jeg værdsætter mest er evnen til at følge et projekt fra de indledende små skitser og overordnede tanker til en konkretisering af projektet. Det er en proces vi er blevet trænet i lige fra studiestart. Jeg ser det også som en vigtig ting at blive god til at stille spørgsmål og forholde sig undrende til verden omkring sig. Jeg håber at jeg kan bevare en nysgerrighed og lyst til at se ting på en ny måde gennem resten af mit arbejdsliv. 

Det værste ville være, hvis man pludselig tog sig selv i at lave arkitektur på automatpilot! Derudover har det været en stor fornøjelse at tage afgang fra kandidatprogrammet Kunst og Arkitektur, hvor man kan få lov til at afsøge fagets hjørner og kroge, og lade sig inspirere af kunst, litteratur og problemstillinger, som ikke nødvendigvis er en del af den generelle debat eller markedskræfter.

Felicia Laugesen: Som studerende på KADK har man en helt særlig frihed og får lov til at tænke stort, så man kan være med til at udfordre arkitektfaget. Som færdiguddannet arkitekt står jeg nu over for en anden virkelighed, som jeg selvfølgelig skal forholde mig til, men gennem mit studie på KADK har jeg fået en tro på og vilje til fortsat at udfordre faget og forhåbentlig flytte nogle grænser.

Hvor ser i jer selv professionelt om fem år?
Maria Holst: Det er rigtig svært at sige: Man kan gøre så meget med det her fag, så hvem ved? Jeg har ikke lyst til at vælge noget fra lige nu - alt er muligt!

Felicia Laugesen: Jeg tager nu hul på et nyt kapitel i mit professionelle liv, og selvom jeg føler mig rustet til det, er der alligevel nogle aspekter af faget, som jeg gerne vil udforske, før jeg lægger mig fast på, præcis hvilken vej jeg vil vælge. Så jeg er spændt og glæder mig til at se, hvad livet som arkitekt har at byde på.