Når et barn bliver indlagt på hospitalet, påvirker det hele familien. Det er svært at opretholde hverdag og rutiner, når ens familieliv skal leves ud mellem institutionsinventar og teknisk udstyr. Mød designer Julie Skotting som i sit afgangsprojekt har lavet en tremmesofa, der skal skabe en hjemlig atmosfære for indlagte og pårørende på BørneRiget, Københavns nye børnehospital.
Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Jeg har lavet en tremmesofa som er tiltænkt det nye børnehospital BørneRiget, der åbner i 2024. BørneRiget får bl.a. enkeltværelser til indlagte børn, og noget af pladsen på værelserne skal fungere som en hjemlig familiezone, hvor barnets pårørende får mulighed for at fastholde nogle af deres daglige rutiner, som fx at spise, hvile og have familietid.
Tremmesofaen kan ændres til forskellige brugssituationer, alt efter hvordan armlæn og hynder placeres. Slår man den ud, er den stor nok til at en voksen kan overnatte på den, og den har samme liggehøjde som en hospitalsseng, så man kan være helt tæt på det indlagte barn om natten.
Sofaen er lavet så den lever op til hospitalskrav til hygiejne og rengøring: Træet er lakeret og tåler daglig rengøring, og hynderne er betrukket med Triumph Crib5-læder fra Sørensen læder – en højkvalitetslæder som er godkendt til hospitalsbrug. Sofaen har et æstetisk udtryk som er valgt ud fra at den skal passe ind i hospitalets arkitektoniske rammer, men samtidig skal skabe en tryg og hjemlig atmosfære.
Hvad motiverede dig til at lave netop dette projekt?
Jeg tog min bachelor på programmet Industrielt Design, hvor vi arbejdede med at løse problemer gennem design, og hvor det var funktion, brugerinddragelse og -forståelse som var hovedprioriteterne når vi udviklede nye løsninger. Min kandidat har jeg taget på programmet Møbel & Objekt, hvor der i højere grad har været fokus på æstetik, tradition og håndværk.
Afgangsprojektet gav mig mulighed for at kombinere de to felter, for der er både en masse funktionstekniske krav, samt et ønske om at møblet skal have en hjemlig karakter i sit udtryk.
Hvor kan du forestille dig at dit afgangsprojekt vil gøre en forskel?
Undersøgelser har vist at familieforhold tit lider under sygdomsforløb med hospitalsindlæggelse, fordi muligheden for at have en ’normal’ hverdag forsvinder. De pårørende skal støtte den indlagte, men samtidig bliver familiens øvrige behov tilsidesat og nedprioriteret. Af samme grund vil man tage hensyn til både patienter og pårørendes behov når man bygger BørneRiget, ikke mindst når det nye interiør skal udvikles. Her imødekommer sofaen de pårørendes behov, da den giver mulighed for samvær om dagen og at sove tæt på den indlagte om natten.
Hvilke metoder har du brugt for at udvikle dit projekt?
Jeg har besøgt Rigshospitalet flere gange og holdt kvalitative interviews med bl.a. funktionslederen af rengøringsafdelingen, en hygiejnesygeplejerske og en afdelingssygeplejerske fra den intensive børneafdeling for at få viden inden for bakteriemålinger og materialekrav, brugeradfærd og -behov og den daglige drift og rengøring. Den løbende kommunikation med hospitalet har informeret projektet.
Derudover har jeg lavet en rum- og kontekstanalyse da møblerne skal designes til et bestemt rum. Jeg har bygget familiezonen i skalamodel og testet skitsemodeller af møbler i dette rum. Jeg har undersøgt udfoldningsprincipper og lavet volumenstudier for at finde ud af, hvilket type møbel der ville passe bedst i rummet.
Hvilke FN-mål relaterer projektet sig evt. til og hvorfor?
Projektet er relateret til FN´s verdensmål nr. 3 - Sundhed og trivsel - da sofaen skal være med til at sikre et sundt liv og fremme trivsel for de pårørende, patienterne og de besøgende.
Derudover skal møblet leve op til FN´s verdensmål nr. 12 - Ansvarligt forbrug og produktion. Sofaen skal have en lang levetid, og se pæn ud, også efter mange års brug og slid. Den er bygget i birkefiner, dels fordi det er et bæredygtigt materiale, da der er meget lidt spild, når man producerer finér, dels fordi birketræet vokser hurtigt og optager mere CO2 end træer der vokser langsomt. Og så er produktionsomkostningerne lavere, når man bygger i plademateriale, fordi man kan CNC-fræse de enkelte dele ud.
Hvad er den sjoveste og den sværeste del af at arbejde med design på den måde du gør?
Efter at have arbejdet på dette projekt kan jeg konstatere at når der er en masse tekniske og funktionelle krav til et møbel, som samtidig skal opfylde nogle æstetiske krav, er man til en vis grad nødt til at gå på kompromis. Det svære er at få regnestykket til at gå op - og det sjove er når man har besluttet sig for hvilken retning man gerne vil gå, og når konceptet er fastlagt og formgivningen og detaljeringen begynder.
Kan du se udviklingsmuligheder i dit afgangsprojekt?
Mit projekt er produceret med computerstyret teknologi (CNC). Møblerne kan videreudvikles og man kan ret hurtigt lave rettelser og nye prototyper, der kan testes i et rigtigt miljø.
Der er nogle paralleller mellem det hospitalsrum jeg tog udgangspunkt i, og behovet for at lave møbler til ’small living’ som vi møder i dag, hvor flere og flere mennesker skal presses ind i byerne og leve på få kvadratmeter. Jeg kunne sagtens forestille mig at arbejde videre med tremmesofaen og tilpasse den til et lille hjem.
Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Jeg har haft en hands-on tilgang til mange af mine projekter, og det har givet mig en del erfaring. Når man har en idé og en skalamodel eller skitser, bliver man klogere ved at bygge en prototype i 1:1 skala. Vi har haft mulighed for at arbejde på værkstederne nærmest nat og dag med hjælp fra værkstedslederne - derfor har jeg udviklet en god forståelse for, hvordan man kan realisere en idé.
Derudover har jeg lært at være projektleder: At styre projekter i den rigtige retning, overholde deadlines, kontakte forskellige aktører i industrien samt visualisere og kommunikere mine idéer.
Hvor ser du dig selv professionelt om fem år?
Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i et team, hvor vi sammen udvikler designs som kan forbedre en situation eller løse et problem, samtidig med at produkterne har en æstetisk kvalitet, der gør at man kan holde ud at se på dem i lang tid.
