Klimaforandringer og luftforurening kan skade uerstattelige pergamenter
Tekst og illustrationer på pergament udgør uerstattelige vidnesbyrd om vores historie. Men pergamenter er skrøbelige og tager skade ved temperaturudsving eller syre-påvirkninger fra f.eks. luftforurening. Det fremgår af ph.d.-afhandling fra Kunstakademiets Konservatorskole. På grund af klimaforandringerne, er der brug for særlig stor opmærksomhed på bevaringen af vores pergamenter i dag.
Klimaforandringer og luftforurening er en trussel mod uerstattelige kulturskatte af pergament på biblioteker, arkiver og museer verden over. Pergament blev benyttet til lovtekster, kort, bøger og malerier helt frem til 1400-tallet hvor papiret vandt udbredelse – og er også blevet anvendt til særligt vigtige dokumenter siden. Nu er de skrøbelige genstande i fare for at lide skade på grund af skift i klimatiske forhold og luftforurening.
Verdens ældste bibel, ”Cordix Sinaiticus” fra ca. 330 er et blandt mange eksempler på de uheldige følgevirkninger af klimaforandringerne. På bogens blade er der beviselige tegn på blækskader i form af gule og gulbrune pletter på pergamentoverfladen, der er opstået på grund af nedbrydning i pergamentet.
I sin ph.d.-afhandling ”Oxidative and Hydrolytic Degradation of Collagen in Parchment” har konservator Kathleen Mühlen Axelsson fra Kunstakademiets Konservatorskole undersøgt, hvornår og hvordan pergament nedbrydes. Hendes afhandling er den første dybdegående forskning af forskellige fiber-strukturer i pergament, og for første gang bliver det bevist, både kvalitativt og kvantitativt, at de kemiske processer ”oxidation” og ”hydrolyse” fører til forøgede mængder af beskadigede fibre og ændrede fiberstrukturer.
Kathleen Mühlen Axelsson forklarer:
”Oxidativ nedbrydning opstår ved høj temperatur, stærkt lys eller partikler i luften fra f.eks. ozon. Hydrolytisk nedbrydning af genstande kan opstå ved høj luftfugtighed, luftforurening f.eks. fra svovldioxid eller organiske syrer fra dårlig emballage. I ustabilt klima, med udsving i temperatur og fugtighed, bliver pergamentet stresset. Det kan føre til uoprettelige ændringer i både den kemiske og fysiske struktur af pergamentet”.
Andre nedbrydende aspekter kan være tidligere restaureringsbehandlinger, som med tiden kan forårsage uoprettelige ændringer og gelatinering. Afhandlingen indeholder også eksempler på, at pergamentdokumenter bliver fugtet og udglattede af æstetiske og praktiske årsager. Det kan være meget praktisk i øjeblikket, da resultatet er et fladt læsbart dokument. Men risikoen for at forårsage uoprettelige skader på genstande med tab af tekst og illuminationer er høj, fx kan lag af malinglag og blæk knække og falde af i flager.
Konservatorer støder ofte på genstande af pergament i deres daglige arbejde. Et arbejde, der indebærer beslutninger om restaurerings-behandlinger, udstillingshensyn, håndtering, klimahenstillinger, valg af indramning, materialer etc. Afhandlingen kan derfor være til stor gavn på museer og arkiver nationalt og internationalt.
Afhandlingen blev indledt som sideprojekt til ”MEMORI” –” Measurement, Effect Assessment and Mitigation of Pollutant Impact on Movable Cultural Assets - Innovative Research for Market Transfer”, finansieret af EU’s syvende rammeprogram for forskning. Kathleen Mühlen Axelsson har arbejdet som forskningsassistent på Memori fra 2010 til 2013.
Ph.d.-forsvaret blev afholdt den 21. november 2014.
For yderligere oplysninger kontakt:
- Kathleen Mühlen Axelsson. E: kathleen.muhlen@hotmail.com; T: +46 709 424157
- René Larsen. Hovedvejleder, tidligere rektor på Kunstakademiets Konservatorskole og dansk projektleder på MEMORI: E: renlarbib34@gmail.com; T: 4170 1919
- Inge Henningsen. Forsknings- og pressemedarbejder. E: inge.henningsen@kadk.dk; T: 4170 1533
