Konservatorer gør os klogere på Krøyer

Dato
10.10.2016
Kategori
Forskning og innovation

P.S. Krøyers brug af pigmentet zinkhvid gav hans strandmalerier fra Skagen deres helt særlige lysende blå farve. Men ny forskning påviser at farvevalget også kan være en del af forklaringen på, at maleriernes farvelag i dag skaller af. 

Flere af P.S. Krøyers sene og meget populære malerier er i fare for at miste deres originale farvelag: Farven skaller op i teltlignende formationer, og farvelag falder af i bittesmå stykker. Nu har en gruppe danske forskere fra Kunstakademiets Konservatorskole, Centre for Art Technological Studies and Conservation og Kunstkonserveringen imidlertid identificeret en mulig forklaring. 

De har fundet frem til, at Krøyer skiftede til en mere moderne palet i 1880'erne. Blandt andet begyndte han at bruge det på daværende tidspunkt relativt nye pigment zinkhvid – som blandet med blåt gav de særlige lysende og klare blå farver, han anvendte. Det er denne lysende virkning, man kender fra hans populære strandbilleder som ”Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru” fra 1899. 

Det fremgår af artiklen ”Zink, afskalninger og Harmoni i blåt”, som netop er udkommet i tidsskriftet ”Perspectives”.

P.S. Krøyer: Sommeraften ved Skagen Strand

Zink i stedet for bly giver problemer
Hovedforfatter til artiklen, Cecil Krarup Andersen, som er adjunkt ved Kunstakademiets Konservatorskole, siger: 

”Vi undersøgte otte malerier fra 1880'erne og 90'erne og opdagede, at de sene malerier indeholdt pigmentet zinkhvid i stedet for blyhvid, som har været det traditionelle hvide pigment kunsterne brugte. Det falder sammen med den periode, hvor Krøyer skabte sine populære blå strandmalerier fra Skagen. Da amerikanske konservatorer for få år siden har bevist at zinkhvid har en skadelig effekt på malerier, var det vores hypotese at det zinkhvide pigment som gav det smukkeste blå lys, er Krøyers akilleshæl – og en af grundene til, at hans malerier går i opløsning”. 

Flere af Krøyers malerier har været behandlet med lim op til seks gange for at holde farven fast på lærredet. 

Kunsten udfordrer eftertiden
Mikkel Scharff, fagleder på Kunstakademiets Konservatorskole siger: ”Krøyers brug af den zinkhvide farve hænger sammen med de mange nye pigmenter, som blev opfundet under industrialiseringen, og som man ikke kendte virkningerne af. Kunstnerne eksperimenterede lystigt med farverne. Det kan sammenlignes med i dag, hvor der konstant opfindes nye materialer, som ingen kender langtidsholdbarheden af. Det stiller os konservatorer over for en stor udfordring, og der er brug for langt mere forskning på området, for at bevare vores moderne kunst til eftertiden”.