Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Studerende transformerer bindingsværkshus på Bornholm

Dato
22.02.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Arkitekt- og konservatorstuderende fra KADK har taget hul på et stort projekt, hvor de sammen med ingeniørstuderende og håndværkslærlinge skal restaurere, transformere og energirenovere et gammelt hus.

Hvordan omdanner man en nedslidt bygning til et smukt og bæredygtigt hus? Den opgave er en gruppe studerende og lærlinge nu gået sammen om at løse i projekt ”Lærlingenes Hus”. Her skal de studerende i fællesskab restaurere, transformere og lave en tilbygning til et bindingsværkshus i Allinge-Tejn fra 1800-tallet. 

Formålet med ”Lærlingenes Hus” er at træne de studerende i at kombinere gamle håndværkstraditioner med den nyeste viden om bæredygtighed og cirkulær økonomi.

”Hvis vi skal holde den globale opvarmning nede, er vi nødt til at vide, hvordan vi restaurerer og transformerer vores eksisterende huse, så ressourcerne kan blive i bygningerne længst muligt. Det handler om at bygge teknisk holdbart, at sørge for at huset kan tilpasses fremtidens behov og at sikre et højt æstetisk niveau, siger Nicolai Bo Andersen, programleder på Kulturarv, Transformation og Restaurering på KADK.

Mål og maling
I disse uger er 22 arkitektstuderende fra programmet Kulturarv, Transformation og Restaurering og en konservatorstuderende ved at undersøge husets tilstand. De arkitektstuderende måler op, undersøger hvornår de forskellige dele af huset er opført, laver fænomenologiske studier samt analyse og værdisætning. Den konservatorstuderende undersøger husets farvearkæologi; altså hvilke farver det har været malet med gennem tiden.

I løbet af foråret skal fire ingeniørstuderende fra DTU lave livscyklusanalyser og energiberegninger og en gruppe lærlinge fra Campus Bornholm skal bygge et udsnit af forskellige håndværksmæssige løsninger på huset.

De studerendes projekter bliver præsenteret og diskuteret i forbindelse med Folkemødet på Bornholm 13.-16. juni 2019, hvor det også bliver besluttet hvilke studieprojekter, som håndværkerlærlingene skal arbejde videre med.

Tanken er, at ”Lærlingenes Hus” – som er ejet af Dansk Håndværk og støttet af Realdania – på sigt kan inspirere projekterende, bygningsejere, myndigheder og entreprenører til at arbejde kvalificeret med bæredygtig bygningskultur.