Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Milano 2019: Fremtidens arkitektur og design skal være tilgængeligt for alle

Dato
20.03.2019
Kategori
Uddannelse og studieliv

Ikke to mennesker er ens, men alligevel designer vi vores omgivelser til gennemsnitsmennesket.  Udstillingen ’DIFFERENT BODIES’ på Designmessen i Milano sætter tilgængelighed og universelt design på dagsordenen på en ny måde. Designmessen finder sted 9.-14. april 2019. 

Alt for ofte bliver mennesket opfattet som en gennemsnitlig figur eller en standardstørrelse. Men virkeligheden er, at vi alle er forskellige. Og det skal fremtidens designere og arkitekter være bevidste om. Derfor præsenterer arkitekt- og designstuderende fra KADK udstillingen 'DIFFERENT BODIES – Leaving no one behind' på årets designmesse i Milano.

Udstillingen kaster lys over en kompleks problemstilling: Hvordan skaber vi et inkluderende samfund og et fællesskab, som alle mennesker kan deltage ligeværdigt i? ­ Den udspringer af et samarbejde mellem KADK og Bevica-fonden, der handler om, at få fremtidens arkitekter og designere til at tænke universel tilgængelighed og inklusion ind i deres arbejde. Som en del af projektet har en gruppe arkitekt- og designstuderende på egen krop erfaret nogle af de udfordringer, som blinde, døve og kørestolsbrugere oplever i dagligdagen, og det er de erfaringer – fortolket som kunstneriske installationer – som præsenteres i Milano dette forår.

Hudsult
DIFFERENT BODIES består af et udvalg af kunstneriske installationer, som publikum kan interagere med. For eksempel sætter udstillingen fokus på hudsult: manglen på fysisk kontakt med andre mennesker. Installationen rummer en tekstilvæg, der reagerer ved publikums berøringer og imiterer vores største sanseorgan: huden. På den måde inviteres publikum til på egen krop at mærke, hvad berøring betyder og gør ved dem.

Hudsult på designmessen i Milano

Skønheden i det ufuldkomne
Udstillingen udfordrer også publikums forhold til egen krop og de kroppe, som folk identificerer sig med. For eksempel inviterer installationen ’Resonans’ ind i et rum fyldt med glasbeholdere i mange former, hvor publikum skal interagere med de beholdere, der vinder genklang hos dem hver især. Installationen udstiller vores forskellige opfattelser af skønhed – og hvorfor skønhed i ligeså høj grad findes i den ufuldkomne krop. 

 

'Resonans' på designmessen i Milano

KADK udfordrer herved publikum på Milan Design Week ved – i stedet for at præsentere færdige designprodukter – at invitere til en refleksion over, hvordan vi designer, hvem vi gør det for, og hvordan design kan blive en endnu stærkere aktør i forhold til at skabe bæredygtige og inkluderende samfund. 

Udstillingen er skabt af studerende fra Institut for Bygningskunst og Design ved KADK, som både har baggrund i arkitektur og design. Den kan ses fra 9.-14. april 2019. 

Udpeget til en af de bedste udstillinger 
Udstillingen har fået stor anerkendelse fra store design- og arkitekturmagasiner som Domus og Dezeen, og er af Domus blevet udpeget til en af de fem bedste udstillinger på designmessen i år.

Praktiske oplysninger

Adresse: Spazio Gamma, Via Pastrengo, 7, 20159 Milano MI, Italien 

Udstillingen foregår i designdistriktet Isola. 

Åbningstider:
Tirsdag – lørdag kl. 10.00-20.00
Søndag kl. 10.00-14.00­­­