Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Minister: Arkitekter og designere forener æstetik og teknologi

Dato
21.01.2019
Kategori
Indblik

Ved sit besøg på KADK fremhævede Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) arkitekt- og designstuderendes evner til at bringe æstetik og teknologi sammen. Det er netop jeres styrke, sagde ministeren.  

’Inden jeg blev minister rejste jeg en del i udlandet for at pitche de it-virksomheder, jeg har været med til at stifte. Folk var altid meget imponerede over vores æstetiske udtryk. Og det er jo netop dét, I kan: bringe æstetik til teknologien.’

Sådan sagde Tommy Ahlers, Uddannelses- og forskningsminister, da han den 21. januar besøgte KADK.

En god del af formiddagen brugte ministeren i selskab med en gruppe studerende. Tommy Ahler var interesseret i at få de studerendes input til, hvordan vi gør uddannelsessystemet mere fleksibelt, hvordan vi kan arbejde med teknologien i uddannelsessektoren, og hvordan systemet understøtter, at endnu flere studerende får mod på entrepreneurship.

Debatten kom vidt omkring. Alt fra bud på nye karaktersystemer, der bedre afspejler ”særlige og modige initiativer”, til at det skal være lettere at arbejde under studierne, og at der bør være bedre muligheder for at kombinere forskellige fag og uddannelser, blev vendt. De studerende ville også gerne vide, hvordan ministeren selv tilfører innovation og nye tanker til udviklingen af dansk politik.

Ministeren talte med studerende om bl.a. teknologi, entrepreneurship og innovation

KADK gør teknologien lækker 
Dagsprogrammet for ministerens besøg var tætpakket. Ministeren startede dagen med morgenkaffe hos rektor Lene Dammand Lund og bestyrelsesformand Mette Lis Andersen.

Herefter gik turen forbi KADK's Center for IT og Arkitektur (CITA), hvor professor Mette Ramsgaard Thomsen fortalte om, hvordan KADK anvender ny teknologi i undervisningen.

Under sit besøg besøgte Ministeren bl.a. KADK's Center for IT og Arkitektur (CITA)

Tommy Ahlers afsluttede dagen med at drøfte nyere tids byudvikling i København med professor Deane Simpson.

Ministeren var efter besøget ikke i tvivl om, at KADK som uddannelses- og forskningsinstitution bidrager med vigtig viden og kundskaber, som også vil være efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked:

”Jeres faglighed er det æstetiske design: at få noget til at virke i virkeligheden. Det er det, vi skal bruge i den teknologiske udvikling. Teknologien giver en masse muligheder, men skal også være noget, vi har lyst til at bruge. Noget som ser lækkert ud, og fungerer i dagligdagen – og det er I gode til. Derudover bruger KADK teknologien i alt det, I laver. Så når fremtidens arkitekter kommer ud på tegnestuerne, forstår de alt det nye og fascinerende, teknologien kan,” sagde Tommy Ahlers.

Tommy