Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dato
20.11.2015
Kategori
Uddannelse og studieliv

Ungt møbeltalent fra Kunstakademiets Designskole modtog årets Grete Jalk-legat ved stort møbelevent på KADK. 19. november mødtes møbelbranchen ved et heldagsseminar med en række af tidens absolut varmeste møbelnavne. Seminaret satte fokus på branchens udfordringer, innovationsmuligheder og benspænd - og dagen sluttede af med prisfest i arven af dansk møbeltradition.  

KADK Møbelseminar 2015: Møbelseminar: Time to market - kortere vej fra design til bruger

Designstuderende Christian Juhl Christensen løb 19. november med det traditionsrige Grete Jalk-legat foran et stort publikum med møbelproducenter, forskere og brancheeksperter.

Christian Juhl Christensen fik overrakt legatet af Hernik Lange fra Lange Production og institutleder Mathilde Aggebo, KADK. 

Henrik Lange - Lange Production, Christiaan Juhl Christensen og institutleder Mathilde Aggebo

Lange Production relancerede i 2008 Grete Jalks unikke stol "GJ Chair". I samarbejde med blandt andet Designskolen, Kunstindustrimuseet og Trapholt i Kolding skabte Lange Production en ny form, som stolen kunne laves efter.

I 2009 modtog stolen Reddot Design Award. 

Juryens motivation

Motivationen til årets legatmodtager: ”Studerende Christian Juhl Christensen arbejder roligt og klogt med sine ideer. Han går ydmygt til møbelfaget og arbejder systematisk og undersøgende.

  • Et eksempel er stolen ”Filt”, hvor han bliver fanget ind af det sjældent husket gamle hattemagerfag, hvor formningen af filt over form bliver overført til en stoleskal.

  • Eller i hans moderne version af en fletstol han kalder ”Helix”, hvor han med sikker hånd udnytter materialet rattan på en både naturlig og skulpturel måde.

  • Eller i hans 2-personers bænk, kaldet ”bænk”. En minimalistisk bænk, som elegant er samlet uden brug af lim. Endelig må ikke glemmes hans taburet ”Latch stool”, som er både humoristisk og smuk. Fidusen ligger i at anvende det gammelkendte patentlåg fra mælke og ølflaskerne til at fastspænde taburettens ben.

Christian Juhl Christensen falder godt ind i en tradition, der hylder håndværket og traditionerne, ligesom Grethe Jalk gjorde det. Vi er derfor glade for at kunne give Grethe Jalks legat til netop Christian Juhl Christensen med håb om at fagets håndværkstraditionerne må blive bevaret og fornyet gennem hans fremtidige virke som møbeldesigner.”

Om Grete Jalk-legatet

Hæderslegat for studerende ved Kunstakademiets Designskole’ (tidl. Danmarks Designskole) uddeles til nye talenter, der har gjort sig særligt bemærket. Legatet giver på denne måde arven videre til fremtidens møbelskabere, der kan give os nye, spændende kapitler i den danske møbelhistorie. 

Tidligere modtagere:

  • Legatmodtager 2013: Eva Fly
  • Legatmodtager 2013: Astrid Tolnov Larsen
  • Legatmodtager 2012: Nikolaj Steenfatt Thomsen.
  • Legatmodtager 2010: Benjamin Nordsmark

Legatet er stiftet i 2007 på basis af testamente og arv fra møbelarkitekt Grete Jalk. Legatet uddeles som hæderslegat til studerende ved Kunstakademiets Designskole, som har udvist meget stort talent inden for møbeldesign, og som har gået på skolen i mindst to år.

Legatmodtagerne skal desuden være ‘uformuende og skal fortrinsvis være møbelsnedkere med svendebrev’. 

Kom med til møbelseminar - se video fra dagen