Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

KADK sætter vækst og velfærd til debat på Folkemødet

Dato
02.06.2016
Kategori
Samarbejde og erhverv

Oplev demokratiet folde sig ud i sin fineste form ved hele Danmarks politikfestival: Folkemødet i Allinge den 16. -19. juni 2016. KADK er naturligvis med, når samfundets udfordringer, vækstmuligheder og udviklingspotentiale sættes på dagsordenen og debatteres.

Du kan møde KADK på Grønbechs Hotel, der danner rammen om tre paneldebatter, som placerer arkitektur og design på den politiske dagsorden.

På KADK brænder vi for at sætte fokus på arkitektur og design som vigtige områder, der skal tages med på dagsordenen når politikerne taler dansk erhvervs- og vækstpotentiale. Derfor kan man selvfølgelig møde os på Folkemødet, som er en fantastisk og vedkommende platform for det levende demokrati.
Lene Dammand Lund, rektor

Kom og hør et panel af kompetente fagfolk med Arkitektskolens fagleder Peter Thule Kristensen debattere, hvilken rolle arkitektur kan spille i forhold udvikling og vækst i provinsen. 

Hvordan kan vi udnytte de danske designkompetencer til at skabe mere innovation og flere løsninger på samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer? Med Ane Cortzen som moderator og fagleder for Designskolen Mathilde Aggebo i spidsen for debatpanelet, er der lagt op til spændende, vedkommende og løsningsorienterede diskussioner.  

Hvem bestemmer hvad der er god og dårlig arkitektur? Arkitekterne? Politikerne? Eller befolkningen? Vi inviterer til debat med bl.a. rektor for KADK Lene Dammand Lund, og til en afstemning om konkrete bygninger - kom og lad din stemme blive hørt!