Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Mød to masterstuderende: Helle Brechling Johansen og Magnus Thielsen

Dato
06.04.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

På KADKs Master i Design møder du designere med mange forskellige designprofiler. Men hvordan kobler de masteruddannelsens indhold til deres egen praksis? Og hvordan kan de gøre brug af hinandens forskellige designfagligheder? Mød de to masterstuderende Helle Brechling Johansen og Magnus Thielsen og få svaret.

Helle Brechling Johansen og Magnus Thielsen er begge studerende på KADKs masteruddannelse. Alligevel kommer de med to forskellige designprofiler. Magnus arbejder til dagligt som grafisk designer hos Politikens Forlag, og Helle er uddannet industriel designer og har gennem de sidste 8 år været ansat hos flere designvirksomheder.  

Forskelligt designfokus i modulopgaver

Helle og Magnus har begge afsluttet uddannelsens første mastermodul og har for nyligt afleveret modulopgaver. Da mastermodulet omhandlede ’Design som proces’, var det afgørende, at fokus for deres undersøgelse skulle omhandle designprocesser. Alligevel er Magnus og Helle endt ud med forskellige designtilgange til deres modulopgaver, da de har taget udgangspunkt i deres egen praksis.

 ”Jeg indgik et designsamarbejde med Georg Jensen, hvor jeg kiggede på deres nuværende designudviklingsforløb for specifikt at undersøge, hvad der vil kunne reguleres for at optimere led i deres nuværende designprocesser.Designsamarbejdet gav mig ud fra en designkontekst mulighed for at bidrage positivt til Georg Jensens designudviklingsforløb og hele `værktøjskassen` som Masteruddannelsen har åbnet op for, vil jeg fremadrettet kunne tage afsæt i”, fortæller Helle.

 Magnus har derimod haft større fokus på at undersøge en arbejdsproces i sin modulopgave, hvor han har haft mulighed for at inddrage sig selv i processen:

 ”Jeg undersøgte, hvilke mekanismer der sker i forbindelse med større opgaver i en organisation, og hvordan opgaver undervejs bliver påvirket af flere meninger på forskellige niveauer i en organisation. Jeg inddrog også min egen position som designer, og hvilket betydning det har for mig, som sidder med opgaven til dagligt. Det har været super spændende at træde et skridt tilbage fra sin arbejdsproces og reflektere over, hvad det er for nogle processer, som driver en virksomhed frem”, fortæller Magnus. 

Inspirerende at møde masterstuderende med andre designprofiler 

Magnus og Helles forskellige designprofiler betyder, at de hver især udvikler forskellige kompetencer i løbet af uddannelsen.

”Hele det der tværdisciplinære design afsæt, som uddannelsen tager afsæt i, synes jeg er super spændende! Det har givet mig en masse nye værktøjer til at afprøve og facilitere i processer”, fortæller Helle.

For Magnus var KADKs Master i Design derimod en oplagt mulighed for ham til at komme i dybden med design på et mere teoretisk niveau:

”For mig er det i virkeligheden lidt et nyt territorium, for jeg har ikke beskæftiget mig med design på denne her måde og arbejder ikke i en traditionel designstilling til dagligt. Jeg valgte i høj grad uddannelsen, fordi jeg manglede noget mere teoretisk viden om design, og så syntes jeg, det kunne være fedt at blive en del af et fagfællesskab over længere tid” fortæller Magnus.

Selvom det kan være en udfordring at finde sig til rette i en uddannelse med en blandet flok designere, ser både Magnus og Helle mange fordele i det. For Magnus er designfællesskabet blandt de studerende faktisk noget af det bedste:

”Det spændende ved Master i Design uddannelsen er, at de studerende kommer med så forskellige designbaggrunde. Det er super givende at møde nye mennesker fra andre brancher end en selv, og det giver et helt nyt syn på sit eget fagfelt”.

Helle påpeger også fordelen ved, at de kan bruge hinanden som et fagligt netværk:

”Alle på holdet har nogle rigtig spændende og kreative profiler, som gør, at vi kan sparre med hinanden og benytte os af vidensdeling i hverdagen. På den måde kan vi også bruge hinanden konstruktivt både i og uden for studiet”.

Magnus og Helle er nu i fuld gang med masteruddannelsens andet modul ’design som tænkning og praksis’. Vi glæder os til at følge dem videre på uddannelsen!