Ny bog om Jacob A. Riis

Dato
25.01.2016
Kategori
Forskning og innovation

Dag Petersson, lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur, udgiver en bog om den danske fotograf Jacob A. Riis, som skildrede fattigdom i 1800-tallets New York på en ny måde. Bogen danner afsæt for udviklingen af en ny ”mutations-teori”, der forklarer dybe ændringer i vidensområder. Teorien kan bruges til refleksion over aktuelle problemstillinger, f.eks. klimaforandring eller migration, og indgår i KADK’s kandidatprogram Political Architecture: Critical Sustainability.

Lektor Dag Petersson fra KADK har netop fået udgivet bogen “The Making of the Other Half: Jacob A. Riis and the Mutation of Tenement Poverty” på Aarhus Universitetsforlag. Bogen tager afsæt i den danske fotograf Jacob A. Riis’ skildringer af den amerikanske arbejderklasse i slutningen af 1800-tallet, og handler blandt andet om, hvordan man kan skabe en offentlig politisk meningsdannelse i forhold til at bygge en anstændig og social retfærdig by. Her med afsæt i masseimmigrationen og den voksende arbejderklasse i 1800-tallets New York. Den retter sig derfor blandt andet mod udøvende arkitekter og arkitektstuderende.

Ny teori om kulturelle forandringsprocesser
I arbejdet med bogen har Dag Petersson udviklet en ny teori: “Discourse Mutation Theory”, der kan bruges til at forstå de perceptive og sproglige forandringer, der indimellem opstår, når vidensproducenter med forskellige kulturelle baggrunde mødes. Teorien handler om, hvordan sandheder og vidensdannende praksisser af forskellig art forandres med tiden og nogen gange dramatisk ændres ved krydsninger og indpodninger fra hinanden. Forskellige vidensområder vedligeholdes og muterer en gang imellem, hvilket medfører, at selv når de omhandler det samme fænomen, f.eks. social opdeling af en bys befolkning, skaber de sandheder, som er uforenelige med hinanden.

En ny måde at skildre fattigdom i byer på

Dag Petersson forklarer:

”Jacob Riis er et historisk eksempel på, hvordan migration kan ”mutere” et vidensområde, i hans tilfælde de amerikanske velgørenhedsgrupper og journalisters sandheder om levevilkårene blandt New Yorks fattige arbejderklasse. Med afsæt i viden om fattigdommen blandt immigranter i Danmark, hvis omfang tvang til en ny forståelse af problemet, producerede Riis senere i livet en muteret måde at ræsonnere og fotografisk fremstille fattigdomsproblemet i USA på, hvis banebrydende karakter endnu kan opleves i de tidsskrifter, forelæsninger, bøger og avisartikler, som han udgav.  Hans beskrivelser gav et meget kraftigt boost til reformbevægelsen i USA”.

Teorien forklarer, hvordan og hvorfor denne muterede måde at forstå et samfundsproblem på blev så fremgangsrig så hurtigt. Hvordan kunne det være, at en ny sandhed - som Riis fortalte den - blev optaget og godkendt af så mange med så forskellige baggrunde og interesser”?


Teoriens anvendelse i dag
Teorien er aktuel i dag, fordi arkitekter står midt i et forandret videnslandskab. Der er for eksempel forventninger til akademisk videnskabelighed i arkitektuddannelsen, og der er nye genstande for viden som påvirker faget. Dag Petersson mener også, at man kan bruge teorien til at forstå emner som f.eks bæredygtighed på, der har haft en omfattende indflydelse på arkitektur de seneste år

Han forklarer:

”De fleste kender til certificeringer, byggeteknikker, grønne byer og andet som svar på udfordringer som klimaforandring og bæredygtighed. ”Discourse Mutation Theory” kan bruges til at gå et skridt tilbage og reflektere over grundlaget for disse svar. Hvilke tekniske, politiske eller sociologiske vidensområder hviler de på?”

Dag Petersson er lektor ved Institut for Bygningskunst og Kultur, hvor han leder kandidatprogrammet ”Political Architecture: Critical Sustainability” sammen med lektor Niels Grønbæk.
På programmet underviser de regelmæssigt i ”Discourse Mutation Theory”, hvor de ser den som et brugbart redskab i det de kalder ”Co-evolutionary project work”, som er deres processuelle tilgang til akademisk/praktisk vidensudvikling.