Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ny efteruddannelse til arkitektbranchen: +2

Dato
23.10.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Sammen med arkitektfagets organisationer og Arkitektskolen Århus imødekommer KADK nu branchens udtalte behov for et efteruddannelsesforløb for arkitekter, der på kort tid kan skærpe yngre færdiguddannede arkitekters viden og praksiserfaring. Navnet er +2 og bliver en realitet i foråret 2016. Kom til informationsmøde i Aarhus 12. november eller København 17. november.

+2 giver i løbet af fire undervisningsmoduler kompetencer, der frigør tid til at lave det, det hele handler om: god arkitektur, gode processer og produkter.

+2 er et godt sted for relativt nyuddannede at tanke viden og redskaber til at praktisere som arkitekt sideløbende med den praksiserfaring, deltageren får via sin ansættelse. Det er er en form for genvej til - med det ene ben i praksis - at arbejde med fagets betingelser, samarbejdsrelationer, forretning og projektstyring – alt sammen viden, der normalt kan tage årevis og koste dyrt at erfare.

+2 er en efteruddannelse, som supplerer arkitektuddannelsens arkitektfaglige, kunstneriske og metodiske indhold og tilsammen professionalisere såvel arkitekten som virksomheden.

+2 giver deltageren dokumentation for den praksisviden, der er opnået. Det kan blandt andet være en fordel ved jobsøgning i udlandet.

I internationale spor

+2 følger strukturen i RIBA’s part 3, der i England er obligatorisk for at kunne praktisere som arkitekt. Det er ikke planen i dansk sammenhæng, men forløbet lægger sig tæt op ad RIBA’s i form og indhold.

Fakta om +2

Den første årgang af +2 får karakter af et pilotprojekt, der i praksis vil sige, at kursusdeltagerne undervejs giver feedback og derved er med til at kvalificere det permanente forløb mod et reduceret deltagergebyr. Årgang 1 starter planmæssigt til februar 2016.

Målgruppe:

Overbygningsuddannelsen henvender sig til arkitekter (cand. arch.) fra arkitektskolerne i København og Aarhus, som har 1-5 års anciennitet og er ansat i en arkitektvirksomhed.

Undervisningen:

+2 er et 2-årigt forløb, der er opdelt i 4 moduler med hver sin tematiske overskrift. Hvert modul indeholder 4 forløb, som alle relaterer sig til modulets tema.

Til hvert forløb hører ca. én undervisningsdag, og det er ambitionen, at der til hvert forløb hører en række opgaver, som skal løses enten individuelt eller i grupper. Hvert modul afsluttes med en prøve. Ambitionen er, at der vil blive sat et hold i hhv. København og Aarhus.

Det er fagets skoler og organisationer: KADK, AARCH, DANSKE ARK, FAOD og Arkitektforeningen der, i tæt samarbejde og dialog med flere af landets tegnestuer, har udviklet overbygningsforløbet +2 med støtte fra Dreyers Fond og GI.

Hør mere

Er du interesseret i at være med på første årgang af +2, eller har du uddybende spørgsmål, så skriv til projektleder Jakob Brøndsted på jb@arkitektforeningen.dk