Ny forskning: Avanceret væveteknik kaster nyt lys over jernalderen

Dato
05.11.2014
Kategori
Forskning og innovation

Konservator Lise Ræder Knudsen har forsket i brikvævningens sofistikerede kunst. Hør hendes ph.d.-forsvar om metoden, der trækker tråde tilbage til den ældre jernalder og som krævede stor matematisk og motorisk begavelse.

Jernalderen bliver genopdaget i ærmekanter, kapper og tæpper. I sin ph.d.-afhandling ”Teknologihistorisk analyse af brikvævning fra ældre jernalder”, udført ved Kunstakademiets Konservatorskole, undersøger konservator Lise Ræder Knudsen brugen af brikvævning i ældre jernalder. Det har hun gjort med afsæt i arkæologiske fund af selv meget små stykker tekstil fra bl.a. høvdingegrave og våbenofferfund.

Lise Ræder Knudsen forklarer: ”Brikvævningen krævede en del udregninger ved opsætningen og både stor matematisk forståelse og motorisk begavelse for at lykkes. Den blev brugt som kanter på almindelige vævninger, og i en finere og vanskeligere kvalitet som et prestigefyldt arbejde for velstillede kvinder. Her blev benyttet håndspundet uldgarn finere end vores dages sytråd og til tider over 100 tråde pr. cm.”

Ny viden om den ældre jernalder
Formålet med afhandlingen har været at opnå ny viden om tekstiler, redskaber, teknologiudvikling og menneskelige relationer i ældre jernalder med afsæt i den avancerede og dekorative båndvævningsteknik, hvor der anvendes små flade brikker til at skille trenden under vævningen.

Lise Ræder Knudsen har så vidt muligt analyseret alle brikvævede bånd og vævebrikker dateret i ældre jernalder i Danmark, og foretaget en teknologihistorisk analyse af brikvævning som design‐ og konstruktionselement på tekstilerne. Den teoretiske indgangsvinkel er ”chaîne operatoire”, hvor brikvævninger ses som resultat af en kæde af handlinger. Dette i kombination med praktiske væveeksperimenter har givet øget indsigt i jernalderens tekstiltekniske formåen.

Resultaterne viser, at brikvævning kom til Danmark i en allerede udviklet form omkring år 1 og, at brikvævningen primært blev anvendt som hjælpeteknik for opstadvæven. De fleste fund har sandsynligvis været husstands-produktion til familiens dragter, men brikvævningen har også været brugt som et prestigefyldt arbejde på grund af de vanskelige arbejdsmetoder og smukke ornamentale mønstre.

Brikvævning kan også give en antropologisk viden, der fortæller om menneskene bag vævningerne. Afhandlingen viser bl.a. eksempler på bånd, som synes at være resultater af en læringsproces, hvor ”mesteren” har vævet de mere komplicerede dele af arbejdet, og to ”lærlinge” har udført en del af det mere enkle arbejde. Ligesom noget tyder på, at også børn vævede med de avancerede teknikker på små opstadvæve.

Overordnet belyser ph.d.-afhandlingen en del af den tidlige udvikling af væveteknologien, som meget senere med fremkomsten af bl.a. væve- og spindemaskiner blev grundlæggende for den industrielle revolution og hermed for vores nuværende samfund.


Fakta
Lise Ræder Knudsen arbejder til dagligt på Konserveringscentret i Vejle under Center for Bevaring af Kulturarv. Dele af arbejdet med afhandlingen er finansieret af Grundforskningsfondens Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet, Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og Konserveringscentret i Vejle. Hovedparten af arbejdet er udført uden ekstern finansiering.

Hovedvejleder under ph.d.-forløbet har været lektor René Larsen på Kunstakademiets Konservatorskole.

Offentligt ph.d.-forsvar
Den 7. november 2014 kl. 13.00
Medicinsk Museions auditorium.
Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K

Kontakt
Lise Ræder Knudsen: T: 75559240; M: 23464240; E:lrk@konsv.dk
Forsknings- og pressemedarbejder Inge Henningsen: T: 41701533; E: inge.henningsen@kadk.dk