Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

To nye Erhvervsph.d’er til KADK

Dato
20.12.2017
Kategori
Samarbejde og erhverv

De kunstneriske uddannelser er godt med, hvad angår antallet af Erhvervsph.d’er. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. KADK har netop fået to nye i hus i samarbejde med henholdsvis Rødovre Kommune og GXN

Kunst og erhverv præsenteres ikke sjældent som to uforenelige størrelser – måske ligefrem modsætninger. Men det billede afspejler sig ikke i statistikken over Erhvervsph.d’er. For her er de kunstneriske uddannelser overordentligt godt repræsenterede.Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at de kunstneriske uddannelser ligger helt i top med 48 Erhversph.d’er svarende til 8, 3 procent af det samlede kunstneriske ph.d-landskab. Til sammenligning mønstrer større uddannelsesområder som humaniora og samfundsvidenskab henholdsvis 5,7 procent og 7,2 procent.

Og på KADK, der står for godt halvdelen af alle Erhvervsph.d’er på det kunstneriske felt, er to nye ph.d’er netop kommet i hus.

Fra socialvidenskab til designparametre

Arkitekt Camilla Jensen Thorup påbegynder i februar ph.d’en ”Architecture Shapes Behavior – Transforming Research-based Knowledge” i samarbejde med arkitektvirksomheden 3XN’s søstervirksomhed GXN. Projektet undersøger, hvordan viden fra adfærdsforskning kan omsættes til operationelle rumlige parametre, og hvordan der kan udvikles metoder til at integrere adfærdsmæssig indsigt i arkitektoniske designfaser. Blandt andet undersøges de udfordringer, der knytter sig til omdannelsen af viden fra socialvidenskaberne til designparametre; herunder den tværfaglige kløft mellem rumlige og adfærdsmæssige begreber. Formålet er at fremme feltet inden for den igangværende forskning på CINARK og praksis i den udøvede arkitektur.

Camilla Jensen Thorup bliver ansat i GXN med Senior Partner Kasper Guldager Jensen som ansvarlig virksomhedsleder. Hun bliver knyttet til CINARK – Center for Industriel Arkitektur med associate professor Ulrik Stylsvig Madsen som hovedvejleder.

Arkitektur som dynamo i kommunen

Designer Veronica Hodges vil med projektet ”En transformativ arkitektur i papir” undersøge, hvordan arkitektoniske elementer udført i papir kan indgå i en ny dynamiserende oplevelsesmæssig, kunstnerisk og økonomisk sammenhæng i Rødovre Kommune. Projektet, der udfoldes i et samarbejde mellem Rødovre Centrum, erhvervsdrivende og Rødovre Kommune, sigter blandt andet på at skabe nye mødesteder og dialogrum, der kan styrke samarbejde og videnudveksling mellem borgere og kommunens forskellige aktører.     

Veronica Hodges ansættes i Rødovre Kommune med kulturkonsulent Trine Lerche Frøslev som ansvarlig virksomhedsleder. Hun bliver tilknyttet CITA - Center for Teknologi, Information og Arkitektur med professor Mette Ramsgaard Thomsen som hovedvejleder.