Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Nyt netværk på KADK samler byggeriets parter om FN’s 17 verdensmål

Dato
09.05.2019
Kategori
Samarbejde og erhverv

Hvordan kan bygherrer, tegnestuer og vidensinstitutioner omsætte FN’s 17 verdensmål til konkrete strategier og metoder inden for byggeri og arkitektur? Det skal et nyt fagligt netværk være med til at afdække.

For første gang nogensinde samles den danske byggebranche og vidensinstitutioner i et fagligt netværk som skal undersøge, hvordan man i praksis kan få indarbejdet FN’s 17 verdensmål i arkitektur og i byggebranchen. Netværket er forankret på KADK under ledelse af professor Anne Beim (CINARK, Institut for Bygningskunst & Teknologi), og har netop fået en bevilling på 400.000 kr. fra innovationsnetværket InnoByg, som hører under Styrelsen for Institutioner og Uddannelse.

Rektor Lene Dammand Lund er glad for at netværket bliver forankret på KADK:  ”Vi glæder os over at KADK er blevet udpeget som værtsinstitution for netværket. Det ligger fint i forlængelse af vores arbejde med FN’s verdensmål. Arkitekturen og dens forskning har meget at byde på, ikke mindst i forhold til at tænke verdensmålene i en holistisk sammenhæng – og det er det, der skal til, hvis vi skal nå dem i tide.” 

Fælles viden og erfaringer
Ved at samles i et neutralt netværksrum får bygherrer, rådgivervirksomheder og vidensinstitutioner mulighed for sammen at opbygge en fælles viden og udveksle konkrete erfaringer med verdensmålene med det formål at oversætte og indarbejde dem i byggeriet. Hvordan tager man fx både højde for verdensmålene og de udfordringer bygherrer og rådgivervirksomheder i praksis står over for, når man stiller krav til et nyt byggeri? Og hvordan kan bygherrer, rådgivervirksomheder og byggeriets øvrige parter samarbejde bedst muligt om at bygge bæredygtigt og samfundsmæssigt forsvarligt?

Det er spørgsmål som disse netværket gennem faglig debat og netværksmøder skal søge at finde svar på – svar som skal gøre det muligt at navigere i verdensmålene med kritisk sans.

Afsæt for udvikling i byggebranchen
”FN’s 17 verdensmål har skabt en ny global dagsorden, som også vil få store konsekvenser for arkitekturen og den måde vi bygger på,” siger professor Anne Beim, som står i spidsen for det nye netværk. ”Verdensmålene er kendetegnet ved at der er mange og de er ret så forskellige. Ydermere er de krævende at forstå og omsætte, og byggeriets parter skal derfor blive klogere på, hvordan vi sammen kan udvikle byggebranchen i forhold til verdensmålene. Det nye netværk skal skabe et kritisk overblik og afsæt for en kvalificeret efterspørgsel, som kan sætte skub i denne udvikling. Vi glæder os til at medvirke i udviklingen af indholdet til gavn for branchen, samfundet og en helhedsforståelse af arkitekturen.”   

Parterne i netværket er KADK, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Danske Arkitektvirksomheder. 

Hvis du er interesseret i at være en del af netværket, så meld dig til via nedenstående link.