Ph.d.-afhandling: Design der følger naturen

Dato
23.03.2015
Kategori
Forskning og innovation

Forestil dig et loft af sommerfugle-agtige vinger, der reagerer på vindens bevægelser udenfor. Eller et gardin inspireret af arabisk tremmeværk, som reagerer på solens intensitet. En ph.d.-afhandling fra Kunstakademiets Arkitektskole viser poetisk, hvordan intelligente tekstiler kan forbinde naturens rytme med hjemmet.

Reef

Afhandlingen ”Gossamer Timescapes: Designing Self-acturated Textiles for the Home” er udført af tekstildesigner Aurélie Mossé. Hendes ærinde er at undersøge, hvordan naturen kan bringes tilbage til det moderne bymenneske og helt ind i dets hjem. Det gør hun ved at sammensætte elementer fra arkitektur, tekstildesign og intelligente teknologier.

Ordet ”Gossamer” i titlen henviser til de fine silketråde edderkoppen spinder, når den laver sine net, men også til de enkeltstående tråde edderkoppen laver, når den skal bevæge sig. Ordet fungerer her som et billede på, hvad der er på færde i ph.d.-projektet: Intelligente materialer bliver brugt på en ny måde, hvor de har evnen til at ændre sig, når de bliver udsat for påvirkninger fra deres omgivelser. Det skaber nye ”tråde” eller åbninger, der peger mod nye potentialer i materialernes form og funktion.

Reef

Naturens rytme
Afhandlingen er bygget op omkring en række eksperimenter, blandt andet projektet ”Reef”.
Formålet med projektet var at skabe oplevelsen af ”naturens tid” inde i en bygning. Ved at placere en vindsensor uden for bygningen kunne Aurélie Mossé afkode vindens adfærd. Koderne blev via en mikro-processor overført til materialer ophængt under loftet af bygningen, som var poetisk formgivet som sommerfuglevinger eller små lunger. De foldede sig langsomt ud og ind afhængigt at de overførte impulser fra vinden.

Et andet projekt er ”Photovoltaic Mashrabiya”, hvor Mossé var inspireret af det traditionelle arabiske tremmeværk ”Mashrabiya”. Hun undersøgte, hvordan fotovoltaisk tekstil kunne ændre form og producere energi som følge af solens rytme. Tekstilet fungerede som filter for solens lys, der både kunne producere elektricitet og samtidig havde en æstetisk funktion, der kunne afskærme mellem indenfor og udenfor. Når solen var på sit højeste, fyldte tekstilet hele vinduesåbningen for at afskærme for solen og producere mest mulig energi. Når solen aftog, foldede gardinet sig sammen igen.

På den måde bliver design opfattet som noget, der er underlagt tid. Det er kontroversielt i en arkitektonisk kontekst, hvor løsninger normalt bliver forbundet med noget stabilt. En helt særlig ambition med ph.d.-projektet har været at omsætte fleksibiliteten i formmæssige løsninger med en stor poetisk kvalitet.

Photovoltaic Mashrabiya

Peger mod fremtiden
Selvom ph.d.-projektet har karakter af grundforskning, har projekter som ”Reef” og ”Photovoltaic Mashrabiya” potentialer for at blive produceret inden for en overskuelig fremtid. I afhandlingen peger Mossé også på mere vidtrækkende tekniske og designmæssige muligheder for, hvordan man fremover kan integrere natur og formgivning inden for rammerne af en holistisk forståelse af det moderne hjem.

Aurélie Mossé er i dag ansat som underviser og forsker ved École nationale supérieure des Arts Décoratifs, Paris.

Photovoltaic Mashrabiya

FAKTA
Forsvaret finder sted fredag den 20. marts 2015, kl. 14:00 i Aud. 90.1.20, bygn. 90, Fabriksmestervej 10, 1437 København K.

Afhandlingen er resultatet af et ph.d.-studium finansieret af Forsknings og Innovationsstyrelsen og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).

Den er udført ved Center for IT og Arkitektur (CITA) ved KADK og Textiles Futures Research Group (TFRG).