Ph.d.-projekter om arkitektur til psykisk og fysisk udfordrede

Dato
15.08.2018
Kategori
Forskning og innovation

Hvordan kan arkitekter skabe idræts- og fritidsfaciliteter som er mere brugbare for handicappede? Og hvordan kan psykiatriens arkitektur understøtte både den enkeltes ret til privatliv og samfundets behov for overvågning? Det skal to ph.d.-projekter på KADK bruge de næste tre år på at undersøge, med afsæt i bevillinger fra Bevica Fonden, Innovationsfonden, Force4 Architects A/S og Danmarks Frie Forskningsfond. 

ErhvervsPhD: Disability, Experience and Architecture: Towards Inclusive Sport and Leisure Buildings

Hvis arkitektur for alvor skal lykkes, må den nødvendigvis være tilpasset brugerne. Og når arkitektur skal anvendes af folk med bevægelses-, syns- eller hørehandicap, stiller det særlige krav til arkitektens evne til at imødekomme brugernes særlige behov.

I ErhvervsPhD-projektet ’Disability, Experience and Architecture’ skal ErhvervsPhD-studerende Roberta Cassi undersøge, hvordan handicappede oplever arkitektur når de bevæger og udfolder sig i konkrete rum.

Projektet skal indsamle viden og udvikle designstrategier, der kan gøre idræts- og fritidsbyggeriet mere inkluderende - både for handicappede og ikke-handicappede. 

Roberta Cassi arbejder sammen med Force4 Architects A/S om projektet, der er forankret på Institut for Bygningskunst og Design og støttes af Bevica Fonden og Innovationsfonden. 

Ph.d.-projekt: Overvågning og vågen-over: Det privates stilling i psykiatriens arkitektur
Gennem en arkitektfaglig analyse af psykiatriske hospitaler fra perioden 1846-2018 skal ph.d.-studerende Sofie Bjerring Sørensen undersøge, hvad arkitekturen betyder for det privates stilling i behandlingen af indlagte patienter.

I psykiatrien kan det være nødvendigt at våge over en patient, for at beskytte denne mod sig selv - men det betyder samtidig også at patienten bliver overvåget, og dermed får begrænset den grundlæggende ret til privatliv. Patienternes mulighed for at kunne 'gå for sig selv' og trække sig tilbage, bliver i høj grad styret af behandlingsmiljøets hverdagsrum og planløsninger: gårdhaver, sengestuer, fællesrum, sofagrupper, bliklinjer osv.

Projektet vil undersøge om psykiatriens arkitektur kan være med til at værne om de indlagte patienters privatliv, selvom denne midlertidigt begrænses. 

Projektet er knyttet til Institut for Bygningskunst og Design, og udføres i tilknytning til Centre for Privacy (KU). Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, og startede den 1. august 2018.

Ill. Sofie Bjerring