Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

R: KADK kan gøre det bæredygtige til hvermandseje

Dato
28.11.2017
Kategori
Indblik

Design og arkitektur kan gøre bæredygtige løsninger til foretrukne løsninger, og derfor er arkitekter og designere centrale for realiseringen af vores ambition om en cirkulær fremtid, siger formand for De Radikale Morten Østergård. 

”Det er fantastisk, at KADK har valgt at satse så massivt på FN's verdensmål og cirkulær økonomi. Det er det, der skal til, for at det for alvor bliver hvermandseje”. 

Sådan lyder udmeldingen fra Morten Østergård, leder af Det Radikale Venstre og folketingets første ordfører for FN’s verdensmål, efter et besøg på KADK’s udstilling 'Cirkulær økonomi i arkitektur og design'. Udstillingen, der viser 14 bud på cirkulær arkitektur og design, er en naturlig udløber af, at KADK i 2016 valgte at dedikere 3 år til arbejdet med FN’s mål for en bæredygtig udvikling. 

Og det er en helt igennem nødvendig satsning, mener Morten Østergaard, der peger på dansk design og arkitektur som en vigtig forudsætning for, at vi kan komme i mål med de forandringer, vi ønsker os i Danmark - og i verden. 

Det unikke danske potentiale
”Det er jo når de bedste danske traditioner inden for design og kreative industrier møder de her problemer, som vi står overfor. Fordi hvis det ikke er noget, vi kan holde ud at have på, se på, bruge i praksis, så får vi aldrig gjort de landvindinger, der skal til for at nå de mål, vi har sat os”, siger Morten Østergaard. 

Set i det perspektiv kan Danmark kan noget helt unikt, mener den radikale leder: ”Jeg synes, vi i Danmark kan noget unikt, fordi vi både har et erhvervsliv, som har lange traditioner og et stærkt fokus på de globale mål, og en arkitektur- og designtradition, som jo alle dage har været brugt til at løse problemer og gøre det på en æstetisk måde, hvor det samtidig var noget, vi havde lyst til at bruge. Jeg tror ikke på, at vi kan opnå vores mål, hvis ikke vi kan kombinere de ting, og derfor synes jeg, at Danmark, dansk erhvervsliv, danske uddannelsesinstitutioner, har de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for verden på det her område”. 

Design og arkitektur bidrager - lokalt og globalt
Morten Østergaard hæfter sig ved, at der på udstillingen præsenteres både studie- og forskningsprojekter, og fremhæver blandt andet projektet ”See Salt” – et projekt, der transformerer salt til genanvendeligt emballage og programmet 'Extreme Environments', som spændende eksempler på, hvad design og arkitektur kan bidrage med:    

”Det er enormt inspirerende, at se hvordan studerende, der lige er startet, og forskere der har været i gang i mange år, har kastet sig over den cirkulære økonomi. Jeg glæder mig til at kunne få saltpakker, som jeg efter brug selv kan komme i suppen, men er også fascineret over at se hvordan f.eks. 'Extreme Environments' kan tage ud og med korte forløb komme ind og løse kæmpestore samfundsudfordringer i nogle af verdens mest udfordrede egne”, siger Morten Østergaard.