Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Reciplydome – byg den, skil den ad og byg den igen

Dato
21.09.2017

På udstillingen 'Cirkulær økonomi i arkitektur og design' kan du bl.a. se projektet 'ReciPlyDome' - en enkel og bæredygtig kuppelkonstruktion, som er både billig, stærk og nem at samle. Derfor er den et godt bud på et midlertidigt shelter fx til flygtninge eller mennesker i naturkatastrofeområder. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Olga Popovic Larsen (professor på Institut for Bygningskunst og Teknologi), Niels De Temmerman, Lars De Laet & Stijn Brancart (VUB - Belgien), Mikkel A. Andersen, Niklas Munk-Andersen & Christian Jespersen (DTU). 

 

Modeller af ReciPlyDome i forskellige versioner

På verdensbasis bidrager byggesektoren massivt til den globale affaldsproduktion, da store mængder af byggematerialer ender som simpelt affald, uden at blive genanvendt.

Kuppelkonstruktionen ReciPlydome er et billigt, innovativt og bæredygtigt bud på, hvordan materialer i byggesektoren kan genanvendes fleksibelt og effektivt. 

Selve skeletkonstruktionen består af 45 identiske elementer i krydsfiner. Elementerne er simple at producere og nemme at samle og afmontere efter endt brug: De dele, som skal bruges til en ReciPlyDome på 5 meter i diameter tager kun et par dage at lave og 2-3 timer at samle – selv for én som ingen erfaring har med bygningskonstruktion. 

Når de præfabrikerede dele sættes sammen, danner de en virkelig stærk struktur, som kan bruges til mange forskellige, midlertidige formål. For eksempel kan strukturen anvendes til midlertidigt at huse flygtninge i nød. Brugerne kan selv samle elementerne, som kan genbruges mange gange – hvilket i den sidste ende sparer ressourcer til gavn for miljøet.  

Vi er i gang med at videreudvikle ReciPlyDome og arbejder pt med forskellige former for beklædning til kuplen – også tænkt som et kit, der er let at transportere og nemt at samle. 

1/4
De 45 præfabrikerede elementer i krydsfinér fylder ikke meget.
Elementerne er nemme at samle - med simpelt værktøj.
Konstruktionen er stabil og stærk - her set samlet ved en tidligere lejlighed.
Den færdige skeletkonstruktion.