Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

RING - en æstetisk bæredygtig stol

Dato
05.10.2017

På udstillingen 'Cirkulær økonomi i arkitektur og design' kan du bl.a. se projektet 'RING - Omskiftelig holdbarhed. En polstret stol'. Det er lavet af Ann Kirstine Riemann, kandidat fra programmet Møbel. Ann Kirstine har designet en stol, hvor alle delene kan skiftes ud i takt med at de bliver slidt - eller man blot får lyst til et nyt udtryk. 

Cirkelstolen er designet med det formål at samle forskellige bæredygtige principper. De enkelte dele af stolen repræsenterer alle en side af æstetisk bæredygtighed og er i sit hele et udtryk for cirkulær økonomi.

Stolens polstrede dele er konstrueret sådan at alle materialerne let kan skilles ad, og derfor kan indgå i nye materialekredsløb igen.

RING stolens enkeltdele kan skiftes ud på næsten uendeligt mange måder
Stolens betræk, hynder og puder kan skiftes ud på uendeligt mange måder

Mennesket kommer i fokus, da materialevalgene på stolens enkeltdele giver udtryk for et personligt valg og er lette at udskifte. Stolen kan derfor nemt få et nyt udtryk, og man behøver ikke skifte hele stolen ud, hvis man fx bliver træt af betrækkets farve. 

Med udgangspunkt i æstetisk bæredygtighed er der arbejdet med de følelsesmæssige bånd, som på forskellige måder kan knyttes mellem mennesket og objektet. Stolen er derfor et bud på et langtidsholdbart møbel og samtidig en kommentar til brug-og-smid-væk-kulturen.