Robust - Det holdbare, det brugbare og det skønne som bæredygtighedsparameter

Dato
12.10.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Bæredygtig arkitektur kan ikke kun gøres op i materialebrug og byggeteknik. Bygninger skal også være smukke for at holde længe. Hvis de taler til vores sanser, passer vi nemlig bedre på dem. Konference sætter fokus på det robuste som bæredygtighedsparameter.

Når vi taler om bæredygtighed indenfor arkitektur, taler vi ofte om genanvendelige materialer og ressourcebesparende byggeteknikker. Men hvad er det egentlig, der sikrer bygninger en høj grad af bæredygtighed i kraft af et langt liv?

Det er det centrale spørgsmål på konferencen ’Robust – bæredygtig bygningsarv’, der løber af stablen 16. november i Bygningskulturens Hus. På Konferencen præsenteres blandt andet den nyeste viden fra forskningsenheden ‘Kulturarv, Transformation og Restaurering’ på Institut for Bygningskunst og Kultur på KADK.

”I forskningsenheden arbejder vi med spørgsmålet om bæredygtighed på forskellige måder, men fælles for os er, at vi interesserer os for vigtigheden af, at bygninger holder længe. Vi kalder det robust”, siger lektor og programleder ved Institut for Bygningskunst og Kultur Nicolai Bo Andersen.

Anvendelighed, beskaffenhed og skønhed

En bygnings robusthed afhænger blandt andet af dens anvendelighed her og nu og for fremtidige generationer, og af bygningens tekniske beskaffenhed – hvordan konstruktionen og dens bygningsdele kan vedligeholdes og transformeres. Men en bygnings robusthed afhænger også helt grundlæggende af bygningens skønhed, siger Nicolai Bo Andersen:

”Skønhed er ikke et spørgsmål om grim eller pæn. Det er snarere en følelse af meningsfuld sammenhæng oplevet gennem sansning og kropslig ramthed. Når en bygning taler til os bliver den bæredygtig alene af den grund, at vi gør os mere umage for at passe på den – fordi den er værdifuld for os”.

For eksempel viser en undersøgelse gennemført af Realdania, at huspriser i kvarterer med bevaringsværdige bygninger er højere end i andre kvarterer – fordi vi ganske enkelt tillægger bygninger, vi oplever som smukke og meningsfulde, større værdi.

Æstetik som bæredygtighedsparameter handler om at indkredse, hvad denne værdi er gjort af. Hvilke fysiske elementer, der er bestemmende for, at en bygning siger os noget. Og hvordan man kan lave meningsfulde ændringer og tilføjelser til allerede eksisterende bygninger, så vi sikrer, at de holder længe til gavn for nutidige og fremtidige generationer.

“Det er blandt andet det, vi forsker i på instituttet, og det de studerende øver sig i at blive dygtige til at identificere og give form ”, siger Nicolai Bo Andersen.

Konferencen finder sted den 16. november 12.30 – 17.30 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111 1300 København K.

Forskningsenheden

I spidsen for forskningsenheden ‘Transformation’ står professor Christoffer Harlang, lektor Nicolai Bo Andersen, lektor Søren Vadstrup og lektor Thomas Kampmann. Herudover er Ph.d.-studerende Morten Birk Jørgensen, Ph.d.-studerende Albert Algreen-Petersen og ph.d.-studerende Søren Bak-Andersen tilknyttet enheden. Forskningsenheden støttes af Realdania.