Sådan ser det religionsfri ceremonirum ud

Dato
08.09.2016
Kategori
Forskning og innovation

Flere danskere melder sig ud af folkekirken, men hvordan skal de frafaldnes ceremonielle behov så tilgodeses? Nyt afgangsprojekt fra KADK viser, hvordan et trosneutralt ceremonirum rent faktisk kan se ud.

Kun et fåtal danskere benytter sig i dag regelmæssigt af folkekirken, og i år har indtil videre knap 15.000 meldt sig ud af kirken, hvilket er omtrent lige så mange, som meldte sig ud hele sidste år.

Men hvor skal danskerne så markere kærligheden, fejre deres nyfødte og begrave deres døde? 

Det har kandidat fra KADK – Det kongelige Danske Akademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering – Eskild Pedersen et bud på. På den tomme byggeplads ved Nørrebros Runddel, hvor først Ungdomshuset og siden Faderhuset huserede, har han projekteret et trosneutralt ceremonirum. Et bygningsværk, der i sin komposition skaber en respektfuld og stemningsfuld atmosfære, der kan understøtte den ceremonielle handling uanset brugernes religiøse eller ikke-religiøse tilhørsforhold.  

Se billeder og læs mere om projektet her: (indsæt link)

Den væsentligste motivation for projektet ligger i det voksende behov for et trosneutralt rum, siger kandidat fra KADK Eskild Pedersen: 

”I Danmark er udbuddet af ceremonielle rammer til livets overgangsritualer stadig domineret af Folkekirken. Fravælger man denne, starter brylluppet med Nem-ID, og navngivningen klares med et brev til sognekontoret. Disse løsninger anerkender ikke vigtigheden af at markere livets overgange og betydningen af at samle familie og venner til at bistå i en handling, en overgang eller en afsked. Den fælles sang eller fælles stilhed skal styrkes og understøttes af fysiske rammer, der kan give plads til fællesskab og fordybelse og hjælpe sindene på vej i de forandringer, vi står over for som mennesker.”

I bygninger og rum, som bygges til kendte ceremonier, bliver udførelsen af ceremonierne omdrejningspunkt for arkitekturen. Spørgsmålet er derfor, hvordan man bygger og indretter til et udefineret ritual uden fast liturgi og tradition?  Eskild Pedersen har i sin besvarelse af det spørgsmål arbejdet indgående med lys og lysindfald, der skal inducere en særlig og respektfuld stemning og med en rummelighed og planløsning, der kan imødekomme forskellige ceremonier og overgangsritualer – også evt. nytilkomne ritualer omkring for eksempel en skilsmisse.

Udviklingen af religiøse rum er historisk set en arkitektonisk opgave. 

Arkitekturhistoriker og fagleder på arkitektskolen Peter Thule Kristensen har skrevet ph.d. om hvordan arkitekter og kunstnere historisk har arbejdet med at fastholde en spirituel dimension i en ellers sekulariseret verden – uden for eksempel at bruge velkendte kristne motiver. Det er den tradition, kandidat Eskild Pedersen bygger videre på, mener han.  

Peter Thule Kristensen siger: 

”Siden romantikken i begyndelsen af 1800-tallet har arkitekter og kunstnere arbejdet med at formidle en spirituel dimension i tilværelsen uden at bruge traditionelle religiøse symboler. Dette skete i kølvandet på Oplysningstiden, hvor man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hævdvundne religiøse dogmer, og efter en række rystelser i den herskende samfundsorden, der skete med Den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Mange arkitekter og kunstnere begyndte derfor at arbejde mere abstrakt eller opfandt deres egen symbolverden, der kunne virke gådefuld, uden at man helt kunne sætte fingeren på, hvad det så betød. Og i det 20. århundredes arkitektur ser man også mange fine eksempler på moderne og ukonventionelle kirkebyggerier, hvor en spirituel dimension måske blot blev formidlet for eksempel ved dagslysstråler, der ramte en høj bagvæge eller lignende. Det er på en måde denne tradition, som Eskild Pedersen arbejder videre med.” 

Fakta:  

På verdensplan erklærer ca. 23 % sig ikke-religiøse, mens 13 % er erklærede ateister. Det giver sammenlagt 40 %. De ikke-religiøse overstiger dermed antallet af kristne, og betyder at fravalget af religion i dag er den førende ”trosretning”. (Wingallup 2012) På landsplan ses også en tendens til at fravælge religionen, idet 49 % ikke ønsker deres barn døbt i kirken, og kun 8 % svarer ja til at ville opdrage deres børn i den kristne tro. Samtidig kan man se en efterspørgsel på det ceremonielle rum, idet hele 53 % erklærer at være ikke-religiøse, men alligevel vil giftes/begraves i folkekirken (Analyse fra YouGov for 24-Timer).

 

For yderligere information kontakt:

Freja Bech-Jessen, pressekonsulent, KADK

E: frbe@kadk.dk; M: 41701859  

Eskild Pedersen, ingeniør og arkitekt, kandidat fra KADK

E: E.Schack.Pedersen@Gmail.com; M: 40714415

Peter Thule Kristensen, arkitekturhistoriker og fagleder på KADK

E: pthul@kadk.dk; M: 41701504