Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Skoleåbning i klimforandringernes tegn

Dato
04.09.2018
Kategori
Indblik

Fredag den 31. august 2018 bød rektor studerende og medarbejdere velkommen til et nyt skoleår på KADK. Dagen blev indledt med paneldebat om klimaforandringer, og sluttede traditionen af med de nye studerendes mere eller mindre heldige flådefart over kanalen.

Festsalen på KADK var stuvende fuld, da rektor Lene Dammand Lund bød studerende og medarbejdere velkommen til skoleåret 2018-19. Bestyrelsesformand Mette Lis Andersen indledte dagens program med en velkomsttale om den rolle mennesket og den snart allestedsnærværende teknologi skal spille i forhold til hinanden. "Intet skabes af algoritmer alene," sagde hun. "Teknologien skal være for os og med os - håndgribelig og i øjenhøjde."

Bestyrelsesformandens tale blev fulgt af en medrivende danseperformance udført af studerende fra uddannelsen i Dans og Koreografi på Den Danske Scenekunstskole.
 
Paneldebat om klimaforandringer og menneskets rolle
Dernæst var der paneldebat om klimaforandringer og om, hvordan vi skal ændre den måde vi lever på, hvis det skal lykkes at løfte FN’s 17 mål for en mere bæredygtig verden.

Paneldebat med Connie Hedegaard, Frederik Stjernfelt og David Budtz

Debatten blev modereret af rektor Lene Dammand Lund og panelet bestod af Connie Hedegaard, som blandt meget andet er bestyrelsesformand for den grønne tænketank Concito, lektor David Budtz og professor Frederik Stjernfelt, begge fra Aalborg Universitet og forfattere til bogen ’Kampen om mennesket’, der beskriver otte forskellige mennesketyper, som har forskellige indgangsvinkler til deres omverden.  

Connie Hedegaard indledte debatten med at understrege at vi skal agere hurtigt, hvis vi vil imødegå klimaforandringerne: Vi skal til at tænke vækst på en anden måde, og måle livskvalitet i noget andet end BNP – og vi skal belønne dem, der tænker langsigtet, frem for dem der vælger de kortsigtede, hurtige løsninger. 

David Budtz påpegede at det økonomisk kalkulerende menneske – Homo Economicus – er toneangivende i den måde, klimaforandringer beskrives og tackles i dag: Vi forholder os til kvoter, udregninger, CO2-mængder osv.  og bruger i det hele taget den økonomiske redskabskasse som udgangspunkt for handlinger og løsningsmodeller. Men den tilgang er for ensporet og snæver, mente David Budtz; der er brug for en bredere pallette – mennesker med andre tilgange end den kvantificerbare - hvis vi for alvor vil imødegå klimaudfordringerne.  

Dem, der går i dybden – og dem, der ’oversætter’
Frederik Stjernfelt pointerede at en velfungerende institution har mange forskellige mennesketyper ansat, for både at få dækket behovet for det dybdegående og det generelle.

Netop når det handler om FN’s verdensmål har vi stærkt brug for dem, der kan ’oversætte’ målene til noget håndgribeligt og forståeligt. Og her gør KADK noget rigtig interessant, sagde Connie Hedegaard: For når man kan omsætte verdensmålene til spændende byggeri og interessant design, har man en meget vigtig rolle at spille i samfundet.  

Connie Hedegaard om KADK's arbejde med FN's verdensmål

Skoleåbningen sluttede traditionen tro af med den populære ’Canal Crossing’-event, hvor de nye studerende havde fået til opgave at krydse kanalen mellem KADK og Operaen i hjemmebyggede fartøjer af mere eller mindre stabil karakter. 

1/10