Stor verden. Lille planet. God arkitektur.

Dato
07.09.2017
Kategori
KADK Indblik

Til at indlede præsentationerne af udstillingsprojekterne, har vi bedt Rasmus Rune Nielsen (strategisk rådgiver og kreativ udvikler hos andel) om at give sit bud på, hvad arkitekter og designere kan bidrage med i forhold til cirkulær økonomi.

Stor verden. Lille planet. God arkitektur. 
'Big World. Small Planet.' er overskriften på en bog af den svenske klimaforsker Johan Rockström, hvor han beskriver, hvad det er for et pres, vi har skabt på planeten med industrialiseringen de sidste par hundrede år. Det er også en meget enkel måde at forklare, hvorfor vi har brug for den cirkulære økonomi. 

Engang var verden lille og planeten stor. Man kunne hive billig fossil energi og råmaterialer op af jorden, forbruge, smide væk og hente nye ressourcer. Der var nok af dem, og fordi vi ikke var flere end vi var, så kunne planeten håndtere os og vores forbrug. Nu lever vi en stor verden på en lille planet. Vi er blevet en naturkraft. Vi er dinosauren, der selv har opfundet og kastet meteoren, der truer vores ”way of life”.

Omfanget af vores aktiviteter er blevet så stort, at vi har skubbet planeten ud af en stabil klimatisk epoke, der ellers ville have fortsat i årtusinder. Nu har vi den største, vildeste og vigtigste designopgave nogensinde. Vi skal bygge en endnu større verden, hvor vi i 2050 vil være 10 mia. mennesker i stedet for

7½. Og vi skal gøre det på en måde, hvor vi skaber vækst og udvikling uden at bruge fossile brændstoffer, udtømme planetens ressourcer og ødelægge de økosystemer, som vi er helt afhængige af. Grundlæggende set er det, hvad en cirkulær økonomi handler om. At finde en måde at producere, bygge, bo og leve, der giver mening i en stor verden på en lille planet.  

Og hvad kan arkitekturen, arkitekterne og designerne så bidrage med? Politikerne kan tale om ”den store omstilling”. Arkitekterne og designerne kan gennemføre ”den store oversættelse”, hvor nødvendig forandring bliver til attraktiv livsstil.

De kan skabe hverdagsrammerne for den grønne omstilling, hvor det bæredygtige valg bliver det almindelige valg for helt almindelige mennesker med en helt almindelig økonomi, fordi det simpelthen giver mere mening, skønhed, identitet og fællesskab. De kan folde den cirkulære økonomi ud, sådan at cirklen kommer til at rime mindre på ”inderkreds” og mere på ”ringe i vandet”, hvor vi alle sammen begynder at tage vare på vores ressourcer i hverdagen, fordi det giver mening for os. De kan tage diskussionen om bæredygtighed fra at være et spørgsmål om fordyrende løsninger, der betaler sig i det lange løb, til at være et spørgsmål om at få en mere givende arkitektur her og nu til den samme eller en bedre pris end alternativet. 

Der er rigtig mange gode bud på hvordan. Hen over efteråret kan man i fire seminarer på KADK høre Lendager, GXN, Vandkunsten, SLA, Tredje Natur, EFFEKT, C.F Møller og Henning Larsen fortælle om, hvordan de gør. Seminarrækken markerer også udgivelsen af bogen ”Et godt hus på en lille planet”, der udkommer til november. I den portrætterer jeg disse otte arkitektvirksomheder, men stiller også det bredere spørgsmål, hvordan vi sætter mennesket i centrum for den grønne omstilling, vi står overfor. Det er for mig at se den store designudfordring, vi står overfor de kommende årtier. 

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at designe ud fra en helt anden forståelse for lokale og globale ressourcer end vi gør i dag. Men når vi gør det, skal vi tage det bedste fra den humanistiske og demokratiske designtradition med os, så vi samtidig skaber et bedre hverdagsliv og et mere sammenhængende samfund. Det er nemlig måden at forløse den allervigtigste drivkraft for den grønne omstilling, som er, at vi har lyst til at leve den.