Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Sustainable Futures - Architectural Answers

Dato
28.11.2011
Kategori
Forskning og innovation

Sustainable Futures - Architectural Answers har været overskriften på Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolens bidrag til den danske ambassade i Seoul's fremstød for bæredygtig arkitektur og relateret grøn teknologi i Sydkorea.

Fremstødet bestod i henholdsvis en udstilling, en konference og en workshop for koreanske arkitektstuderende og foregik fra den 16-18. november i Seoul.

I arrangementet deltog både danske og koreanske arkitekter, ligesom der var repræsentanter fra den koreanske byggesektor, samt relevante offentlige organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Desuden indgik en mindre udstilling af arbejder fra henholdsvis forskere og studerende fra KADK som en del af konferencen.

Resultater fra Workshoppen samt udstillingsbidragene kan ses på følgende link: http://sfkorea.vbase.dk

I den anledning har Anne Beim, professor ved Institut for Teknologi repræsenteret KADK, både som taler ved hovedkonferencen og som leder af en workshop for arkitektstuderende fra ”Sustainable Architecture Academy” ved University of Seoul.

Dialogen omkring bæredygtig arkitektur ligger i naturlig forlængelse af den koreansk-danske grøn vækst alliance, der blev indgået under den sydkoreanske præsident Lee Myung-bak statsbesøg i Danmark den 11-12 maj i år.

Den danske ambassade har set dette som en god åbning for at få danske arkitekter, rådgivere, universitetsfolk m.fl. sat i forbindelse med de virksomheder, der gør Sydkorea til verdens syvende største bygge- og anlægsnation. 

Arrangementerne i maj 2012 vil blive gennemført i forbindelse med Kronprinsparrets besøg i Sydkorea, hvilket skaber unikke eksponeringsmuligheder for Danmark og danske kompetencer.

Konferencen er en del af ambassadens ”Inspiring Denmark” projekt, der har til formål at brande Danmark og dansk ”know how” inden for blandt andet arkitektur i Sydkorea.

Projektet vil blive afviklet i to faser; en indledende fase i november 2011 og den anden og største fase i maj 2012.

Også i maj vil arkitektur være på dagsordenen, og konferencen i november vil derfor fungere som en vigtig optakt til anden fase af projektet.