Forskningsprojekt afslører: Svovl nedbryder uerstattelig kunst
Forskere fra Kunstakademiets Konservatorskole, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek står bag chokerende opdagelse af omfattende svovlskader på grafiske kunstværker. Skaderne er sket inden for de seneste 10-20 år, formentlig efter indførelsen af katalysatorer i biltrafikken.
Forskere fra Konservatorskolen på KADK, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek har vist at for høje mængder af svovl kan ændre hvidt pigment til brunt og sort i grafiske kunstværker. Det har de gjort i forbindelse med forskningsprojektet ”En sort fremtid”, som er den første store samlede undersøgelse af problemet i Danmark og internationalt.
Fra hvid engel til sort hævner
Forskerne har undersøgt værker fra Statens Museum for Kunsts måske fornemmeste samling, Kobberstiksamlingen, der rummer 6000 værker på papir, pergament og fotografi, som er ramt af svovlskaderne i større eller mindre grad.
Et eksempel er ”La Signoria Pietra di Milano” af den tysk-danske kunstner Carl Marcus Tuscher fra 1700-tallet, der har fået nogle sorte plamager i panden, på kinderne, hagen og halsen.
Et andet er Antonio Nasinis ”Den hellige Theresas henrykkelse” fra 1600-tallet, hvor en lysende hvid budbringende engel er blevet til en sort hævner.
Et chok for europæiske museer
Lektor ved Konservatorskolen Morten Ryhl-Svendsen siger: ”Vi kendte fænomenet fra malerikonservering – men i meget lille skala. Men det er et chok for Statens Museum for Kunst, at så mange af deres grafiske værker er påvirkede. For selve kemien kunne man tænke sig til – men omfanget er bekymrende. Det er jo ikke kun på Statens Museum for Kunst man ser skaderne, men også Det Kongelige Bibliotek, som var en del af projektet, har de samme problemer – og vi hører det samme, når vi taler med vores kolleger fra andre europæiske museer”.
Benzin og svovl nedbryder kunsten
Morten Ryhl-Svendsens rolle i projektet har været at måle luftforurening og genskabe nedbrydningsprocessen i laboratoriet for bedre at forstå, hvad der foregår, når de hvide pigmenter i de grafiske værker bliver sorte.
Svovlgasser udviklet fra katalysatorer i benzinbiler er formentlig en væsentlig årsag til den forhøjede svovlkoncentration i storbyerne i dag. Gasserne er ikke anset for at være specielt sundhedsskadelige for mennesker, og har derfor ikke været underlagt særlig bevågenhed. En anden faktor er svovlrester i kasserne, hvor grafikken har været opbevaret i årevis.
En sort fremtid?
Forskningsprojektet ”En sort fremtid” bliver afsluttet 1. maj 2016. Morten Ryhl-Svendsen forventer – såfremt det lykkes forskerne at identificere, hvor problemet stammer fra – at kunne komme med nogle konkrete forslag til, hvordan museerne kan undgå de skadelige virkninger fremover.
Han siger: ”Næste trin vil være at sætte et forskningsprojekt i gang om, hvordan vi kan konservere disse værker, der har lidt skade, at udvikle en teknik. For værkerne er ikke i en æstetisk stand, hvor de kan udstilles”.
Forskningsprojektet er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje og udføres i regi forskningssamarbejdet ”CATS”, Centre for Art Technological Studies and Conservation på Statens Museum for Kunst.
