Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Ud med beton, ind med bio-mursten

Dato
18.10.2017

På udstillingen 'Cirkulær økonomi i arkitektur og design' kan du bl.a. se projektet 'Between the grains'. Det er lavet af Gabriele Jerosine, studerende ved Architecture and Extreme environment. I projektet undersøger Gabriele hvordan man i Kina kan producere mursten af lokale materialer som et alternativ til beton af importeret sand.

På trods af, at store landområder i det nordlige Kina hvert år opsluges af den ekspanderende ørken, er Kina det land i verden, som importerer mest sand til opførelsen af miljøbelastende betonbyggerier. Projektet forsøger at tackle det problem ved at udforske mulighederne for at lave betonlignende biomaterialer baseret på løss – det fine ørkensand som findes i Gobi-ørkenen. Projektområdet er Lanzhou New Area, en millionby under opførelse i Gansu-provinsen i Kina. 

Gabrieles projekt er inspireret af de materialekredsløb, der findes i den lokale byggeskik. I generationer har mennesker, bygninger og landskab været bundet sammen i en slags symbiotisk arkitektur, hvor husene er bygget af materialer - jord og græs - som findes på stedet. 

Gabriele i situ i Kina - Med en af de største nye bygninger i baggrunden

Gabriele har testet hvordan forskellige bindemidler (voks, rismel og en lokal bakterie) fungerer i kombination med ørkensand, og resultaterne af hendes undersøgelser udgør grundlaget for et arkitekturprojekt, der er en symbiose mellem levende rum – boliger - og levende materialer – bio-mursten.

I symbiosen indgår en række forskellige ’agenter’: sand, vind, plantefibre, bivoks, mennesker og bakterier. Når de kombineres og arbejder sammen, dannes først og fremmest byggematerialet - men også arkitekturen.