Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Udsnit af Frank Lloyd Wright's "Samuel Freeman House"

Dato
13.10.2016
Kategori
Biblioteket
Udsnit af Frank Lloyd Wright's "Samuel Freeman House".Af Aja Borby Ørtenblad,Klaus Wahid Knudsen,Tim Viktorssan, Andreas Zacho

På KADK biblioteket, Holmen kan du lige nu se udsnit af Frank Lloyd Wright's "Samuel Freeman House". De tre udsnit er del af udstillingen Materialeassemblager - lavet af arkitektstuderende fra kursusblokken MATERIALER, 3. semester.

De 3 udsnit, der vises på biblioteket er lavet af Aja Borby Ørtenblad, Klaus Wahid Knudsen, Tim Viktorssan,  Andreas Zacho, Stian Røraas, Stephanie Sophia Rosina Levassor, Nina Høier Olsen og Jonathan Rygaard.

Resten af udstillingen kan ses i Meldahls Smedie, Philip De Langes Alle 10, 1434 K.

De kursusansvarlige, Kjeld Vindum og Kristine Sundahl, skriver om udstillingen:

11 forskellige bygningsværker er blevet analyseret gennem opbygning og gengivelse af udsnit.

Udsnittene står som modeller, som assemblager, i skalaer fra 1:1 til 1:10. Materialer er i proces, de opstår og de nedbrydes. De er pulserende. Ikke blot påvirkes de af ydre forhold som klimaet, de har også hver især deres måde at udfolde sig på, deres egen dagsorden.

Når materialerne indgår i en bygning eller et bygningselement som produkter/komponenter, virker de sammen i bygningen/bygningsudsnittet og bidrager til det med særlige virkninger. Altså er ethvert bygningselement også i proces. Men, idet materiales forskellige ’agendaer’ konfronteres i bygningen, opstår også muligheden for konflikter deres virkninger imellem. Konflikter som potentielt forstærkes idet kravene til helheden, til materialernes samlede virkning ofte er konfliktfyldte i sig selv. Som fx når en ydervæg skal tackle meget store forskelle hvad angår temperatur og luftfugtighed.                       

Som indgang til studiet af disse forhold, vælger vi i kurset, med et begreb lånt fra billedkunsten, at se byggeriets materialer i assemblagens lys. Assemblagen bringer eksisterende genstande sammen med en kunstnerisk intention og bygningsudsnittet bringer materialer/produkter sammen med en funktionel og arkitektonisk hensigt.

I begge tilfælde er genstandene/materialerne indbyrdes relationer, deres mere eller mindre konfliktfyldte samarbejde, afgørende for resultatets succes og levedygtighed.

I bygningselementet indgår materialer som produkter, der skal fungere sammen. Det kan f.eks være stållægter, gipsplader, mineraluld, glasfibervæv og acrylplastmaling. Sammen skal de i et givet bygningselement løse særlige problemer og udveksle mellem spændinger og konflikter, dels internt, materialerne imellem, dels eksternt, mellem f.eks forskellige klimatiske eller lydmæssige forhold. Eller mellem konstruktive og æstetiske krav.

Som i en assemblage skal de fungere i forhold til hinanden og til omverdenen: rummet og de mennesker der bevæger sig i det.

UDSNIT

Modellen skal udføres som snitmodel i materialer svarende til materialerne anvendt i værket. Hvis det ikke er muligt, kan den udføres i alternative materialer med, der bedst muligt repræsenterer originalmaterialet overflader og/eller væsentligste aspekter i forhold til udsnittets samlede karakter. Modellen skal give udtryk for såvel udsnittets opbygning, som dets virkning i forhold til den sammenhæng det er taget ud fra.

MODIFIKATION

Modellen, der gengiver et udsnit af værket skal nu igennem en modifikation ved at udskifte et af de primære materialer i udsnittet med et andet materiale.

En ny model udføres af samme udsnit og i samme skala som den første model, men assemblagen ændres. Udsnittet anskues nu som en selvstændig assemblage - et slags laboratorium hvor en materialeudskiftning kan registreres.

Følgende spørgsmål er relevante at stille i forbindelse med opbygningen af denne model:

  • Hvad får udskiftningen af konsekvenser for de andre materialer det spiller sammen med?
  • Da materialerne agerer sammen er det da nødvendigt også at udskifte andre materialer i assemblagen som konsekvens?
  • Normalt mere underordnede materialer og elementer kan få en stor betydning f.eks. hvis det er nødvendigt at erstatte lim med måske søm.
  • Udskiftningen er et materielt eksperiment hvor følsomheden/lydhørheden for materialernes ageren og vilje skal skærpes.